Labyrint af bøger (;

Dato - Irl
Årstid - Forår Oo'
Dag - Irl
Tid - Middag
Sted - Biblioteket
Vejr - Well.. Overskyet (;
Omgivelser - Ikke så mange -.-

Bøgerne stragte sig så langt øjet ragte. Der var små, store, tykke og tynde i alle farver, og alle bøger synes at være der..Undtagen en.
Marilyn sukkede irriteret og gik igen ned af en af de lange gange på labyrinten man kaldte Biblioteket. Hun hævede et øjenbryn ved synes at en bog der nok var på 3000 sider.. Hun stoppede op og kiggede overrasket på den. Det var nok den størte bog hun havde set i hele sit liv! Hun grinede dæmpet og løb vidre. Nu var hun nået hen til den bagerste afdeling, hvor der ikke var nogen mennesker, og hvor lyset ikke helt ragte. Hun lagde en hånd over øjnene for bedre at kunne se ned af den mørkere gang. Mon bogen var der? - Det ville hun finde ud af. Marilyn satte i løb.

Jack lod sine fingre løbe over bogryggene, hurtigere og hurtigere. Han ledte efter en speciel en. Men den var ikke hvor den plejede. Den stod ikke længere på den hylde. Ikke længere lige de... Han blev overasket, og stivnede i sin stole skikkelse. Ikke fordi han var bange, bare fordi han blev overasket. Han tog en bog ud, og så lige ind i et ansigt. Det gibbede overasket i ham.

Marilyn sprang forskrækket tilbage, ja hun fløj nærmest bagud. Øjnene havde skræmt hende..Eller forskrækket hende da. Efter lidt tid hvor hun havde trykket sig op af boggreolen overfor, gik hun langsomt hen og kiggede ind i hullet hvor bogen havde været.. "Hej" Sagde hun småleende og kiggede muntert på ham. "Du må altså ikke sådan gå og forskrække folk vel? Det kan jo ske de bliver forskrækkede" Smågrinede hun og lagde hovedet på skrå.

Han kluklo sammen med hende. "Det var ikke min mening at gøre dig så bange. Jeg blev godt nok selv lidt overasket." Han smilede skæv til hende, og rakte sin hånd ind til hende, imellem reolerne. "Jackson." præsenterede han sig, med endnu et skævt smil.

Marilyn grinede dæmpet. "Jeg blev bre forskrækket" sagde hun sarkastisk, så man skulle vide at hun faktisk var blevet bange. "Men altså.. What ever" sagde hun muntert. Hendes ene kind var rød og lettere hævet, hvilket nok ikke kunne ses i det lette mørke de befandt sig i. "Jackson" Gentog hun smilende. "Marilyn." presenterede hun grinende og prøvede at give hans hånd en klæm xD

"Hyggeligt at møde dig Marilyn." smilede han, og betragtede hende. Han ville sige at hun havde nogle smukke øjne, men det ville være ret så dumt at sige x3 Hun ville tro at han var en freak.. Hans øjne stoppede på hendes kind. Det var svært at se, men han havde altid haft nogle gode øjne. "Kind?" sagde han, og lagde hovedet på skrå.

Marilyn smilede glad til ham og lagde hovedet på skrå. "Lang historie." Grinede hun og kiggede ud til siden. "Hvis du vil høre den kommer jeg altså helt over til dig så" Sagde hun skævt smilende og gik forbi reolen og hen til ham. "Jammen Hej igen" sagde hun muntert og satte sig ved siden af ham med et svagt smil. "VIl du virkelig høre det?" Spurgte hun med hævet øjenbryn. "Det er slet ikke så spændende ^^"½

Han løftede sit ene øjenbryn, og skar ansigt. "Jeg er vant til lange, kedelige historier." Han kluklo. Han satte sig til rette i den store, dybe, bløde sofa, og så på hende. "Bare fortæl." sagde han, og lagde hænderne i skødet.

Marilyn smilede muntert. "Her kommer den så:" grinede hun dæmpet, og skiftede til overdramatisk stemme. "Der var HELT mørkt! Man kunne ikke se særlig meget, og jeg befandt mig i de forbudte korridorer!" Begyndte hun, men hviskede det sidste så nysgerrige ører ikke skulle høre det. "PLUDSELIG! Så jeg et lys! Jeg blev blændet, og jeg vidste ikke hvem det var! Så jeg gemte mig. Men de havde set mig Jackson, det havde de" hun overdramatiserede stadig, med håndbevægelser og ansigter. "Det viste sig at være min Bror, Damian, med hans ven, Logan, fra Slytherin!" Hun kiggede på ham. "Og jeg si'r dig maand, de var ikke glade for at se en mudderblodsunge som mig" hun smilede skævt før hun fortsatte. "Det startede med at Logan ville gi' mmig en lærestreg med mmagi! Men så sagde jeg at det ikke var klogt at gøre mod en vejleder, og han blev sur ogkaldte mig en tåbelig mudder tøs. Men så sagde jeg at jeg hellere ville være halv Muggler, Halv magiker end en Ubegavet Slytheriner, som de to fjolser er, og så blev min bror sur, for sådan skulle ingen tale til ham osv. Så det gjorde det ikke bedre at det var mig, for jeg har jo 'smudset hans ry til' ved at være hans Halv-Søster, når han jo er fuldblod ikke?" Grinede hun. "Og så slog han mig lige på kinden" Hun smilede skævt og trak på skuldrene. "Men syysh! Vi minder ikke nogen på at jeg var flabet" grinede hun.

Han kluklo kort, og så på hende med et løftet øjenbryn. "Aha. I de forbudte korridorer?" Han burde jo sige det til rektoren, men havde slet ikke engang tænkt det. Det var der overhovedet ingen grund til. "Hvad lavede i tre endeligt der?" spurgte han nysgerrigt. Han måtte virkelig koncentrere sig for ikke at råbe op om hvor dumme folk var, de folk som troede at de var bedre end mugglerfødte.

Marilyn grinede let og nikkede. Hun tænkte sig lidt om.. "Altså.. Jeg tror jeg var der inde, fordi da jeg gik patrulje derinde tabte jeg mit armbånd." Hun kiggede på ham. "Min bror havde patruljee derinde.. Og.. Well i Guess at Legan var der fordi han vidste at Damian var der, og ville snakke med ham.." sagde hun og rynkede brynene sammen igen. "TRor jjeg nok" Tilføjede hun og grinede dæmpet.

"Men så har du sikkert ret?" Han trak på skuldrene, og så på hende med nogle svagt bekymrede øjne. "Fandt du så dit armbånd?" spurgte han, og strøg hende let over kinden. Han ville lige se om der var sket noget slemt med den. Men den var bare lidt rød, og lidt hævet..

Marilyn smilede skævt til hham. "Det har jeg nok så" mumlede hun og smilede blidt. Hun fik kuldegysninger da han rørte hende kind. VAr det fordi det kildede, eller var hans hånd kold? Hun smilede svagt ved tanken og lagde hovedet på skrå for at betragte ham. "Jeg er altså helt okay" Forsikrede hun smilende. "Det gik kun ud over kinden og armen" Hun blinkede til ham. Hvis han vidste hvor meget værre det kunne gå for hende, ville han også være glad for at hun ikke var kommet mere til skade.

Han løftede sit andet øjenbryn, en ret sjov grimasse x3 "Også din arm?" Han tog fat i hendes arm, og trak op i hendes ærme... ?? Han betragtede hende, som om han havde regnet med at den var blevet blå med firkantede, grønne pletter. Han kunne ikke lade være med at smile af sig selv. Han opførte sig lidt mærkeligt..

Marilyn grinede muntert og skær en grimasse da han rørte ved armen. "Jeps xD De ville ikke have at jeg skulle gå før vi havde 'talt færdigt' forstår du, og de føler mig en trussel forde jeg slår ret vildt om mig. Fordi jeg vred mig så meget har jeg fået en del blå mærker" Smilede hun, som om det bare var ingenting.

Han så på hende som om hun var sindssyg, eller bare en meget ubehøvlet pige. "Virkelig? Jeg tæver dem næste gang jeg ser dem." Han skar ansigt, og smilede skævt. Han løj. Han ville aldrig slå på andre elever, selvom han var virkelig stærk i ju-juitsu og aikido.

"Barh xD" grinede hun og rystede på hovedet. "Så får du størstedelen af drengene fra Slytherin på nakken, og også en del af pigerne da Damian's ven har en kæreste xD" Sagde hun og smålo. "Hun er mindst ligeså åndsvag (; - Madelaine" Sagde hun med et skævt smil.

Han løftede igen sit øjenbryn, hvilket han havde gjort virkelig mange gange x3 "Madelaine... Så Damians ven er Legan?" Han kendte udemærket alle de Hitler-Slythere, alle de renblodede. Han smilede skævt. "Det kan jeg sagtens forestille mig. De er alle sammen nogle renblods-nakomaner."

Marilyn nikkede nogle gange. "uuuff!" Mumlede hun "han er træls" Hun skar en grimasse og smilede så lidt til ham. "Jaer. De er sammen med nogle nedern tyber, der udnytter folks svagheder for at få sig selv op på toppen" Grinede hun. "Det er svagt. og i virkeligheden er de slet ikke så stærke som de selv går og tror. Hvis man kan svare dem igen går de ampk med tryllestavene, og hvis man vinder over dem i en ordduel finder de en ny undskylding for at få en ned med nakken xD" Hun smilede svagt, velvidende at hun havde været vidne...Eller offfe´r for det mange gange selv.