Magiske dyr & Freeedooom x3 [Caleb]

"Min patronus. Tja, det er vist en snetiger?" Hun lød som om hun ikke var sikker, men men viste altid hvad ens patronus var. Hun viste heller ikke hvorfor. Hvordan passede snetigeren på hende, når hendes hår jo rigtigt var sort. Hun smilede. Pumaen passede jo godt på Caleb. Den passede godt fordi han havde sådan en smuk skikkelse.

Caleb smilet let til hende
"en Hvid snetiger" Sagde Han stille til hende & Smilet let til hende
"De er nu egentlig et ret flot dyr kan huske jeg engang har set en i en zoologisk have de er virkelig smukke men dog også ret Majestætiske eller var den jeg så i værdig fald men er de fleste tiger & Andre katte forme" Sagde Han med et let smil til hende

"Jeps." Ligesom dig, tilføjede hun lydløst. "Syntes du jeg virker... majestætisk?" Hun kluklo med sin fine alfe-stemme, og kløede sig på næsen. En svag rødmen bredte sig over hendes ansigt. Men den var så svag, at hun næsten ikke selv opdagede den. Hun havde aldrig selv set andre end hendes snetigere.

"Nej synes jeg ikke de er bare en meget særlig pige" Sagde med et lettere charmende smil & blik stille til hende & så rundt
"hvad laver de egentlig udover at studere" Spurgte Han hende stille med et let smil & så stille på hende med et let smil & så afventende på hende med et spændt smil

Hun blev lidt forvirret over hans spørgsmål. "Mener du i min fritid? Tja, jeg tegner, maler, syer, læser, og nogle gange skriver jeg også.." Hun lavede de fleste ting med blok og blyant. Hun havde skrevet et par noveller, og havde også strikket sit halstørklæde.

"Interessant jeg maler også selv læse kan jeg nu også godt lide" Sagde han stille
"Skrive gør jeg mest kun ved lektier eller når jeg skriver sange" Sagde Han stille med et let smil & så kort udover søen & så på hende
"Hvad kan de så lide at sy" Spurgte Han hende stille med et let smil
"Der er nogen der laver puder andre laver deres eget tøj & så er der så mange andre ting man kan lave" Sagde Han stille med et let smil til hende

Hun klemte hans hånd, og kluklo igen. Det var næsten for heldigt at hun skulle møde ham. Med så mange af de samme ting som de gik op i.. "Jeg ved det ikke. Det er forskelligt." Hun trak lidt ud i sit tørklæde, for at vise ham hvad hun mente. "Jeg har lavet det her, syet en pude til min seng, og jeg har repareret min uniform." Hun viste ham et sted hvor et par sorte sting holde stoffet sammen.

"Så ved jeg da hvem jeg skal komme til hvis jeg skal have lavet mit tøj & Uniform" Sagde Han med et let drillende smil til hende
"De har da en masse ting de er go til var" Sagde Han & så stille på hende
"De er en smuk intelligent med en masse interessante interessere & så kan de sy & male" Sagde Han
"& De kan sikkert også en masse andre vidunderlige ting"

En rødmen som var kragtigere end den forrige, bredte sig hurtigt inde under hendes blege hud. Hun var ikke så vant til at få komplimenter. "Ta... Tak Caleb." Hun så op i trækronerne, så han ikke skulle fange hendes øjne, og se hvor rørt hun var. Så drejede hun hovedet og rakte tunge af ham.

"Hi hvorfor gjorde de det" Sagde Han & Grinet let & rakte selv tunge af hende med et let smil til hende & prikket blidt til hende gang på gang med et let smil

"Du fik mig jo til at rødme, din lille frækkert." kluklo hun, og puffede blidt tilbage. Hendes smil blev langsomt til et af de normale, svage, skæv smil. En fyr som Caleb var fin nok. Også selvom han var lidt ældre end hende. Hun måtte se ned på sine fødder, for ikke at træde på sig selv.

Han smilet let til hende & gik bare lidt videre med hende mens han stille gik videre
Han tænkte lidt på en sang han havde hørt så ofte her på det sidste
Han var faktisk blevet helt forelsket i den
Da han selv var musiker var det egentlig lidt anderledes end når man ikke var syntes han lidt for så syntes han ofte man lyttede lidt mere til beattet & hvad personerne sang

"Hvad tænker du på?" spurgte hun afslappet, og så op på ham, hvorefter hun så videre i skoven. Hun syntes at det var et perfekt sted at gå en tur. Der var smukt, godt lys, duftede godt. Og så havde han en ret blød hånd. Hun håbede ikke at der var nogle som ventede på hende, et eller andet sted på slottet. Men hun kunne heller ikke komme i tanke om hvem det skulle være.

Caleb så stille på hende
"Tænkte bare på en sang jeg har hørt virkelig meget på det sidste den er virkelig interessant & smuk" Sagde Han & så bare fortsat på hende & sagde så "& faktisk også en smule trist" Sagde Han med et blik udover søen & så på hende
"hvad kan du egentlig af musik" Spurgte Han med et let smil til hende

Hun klemte blidt hans hånd, og tænkte sig lidt om. Det var svært at svare på, for hun havde faktisk ikke rigtig nogle relation til musik. Hun sang ikke engang, hvis hun kunne blive fri for det. Men hun kunne godt spille en sang på et klaver. Men kun en. "Jeg spiller lidt på klaver. Men jeg kan kun en sang." sagde hun, helt uden noget mere.

Han så stille på deres hænder & smilet let til hende & så bare på hende
"oki er vel også flot nok er jo ikke alle der interessere sig for musik jo" Sagde Han & Så lidt på hende med et let smil "Jeg spiller selv på en del instrumenter men min moder ejer også en musik butik" Sagde Han stille til hende & tænkte lidt på butikken med alle de flotte instrumenter der hang rundt på væggene & stod rundt omkring på gulvet

Sakura smilede svagt. "Tænk hvis jeg havde været i familie med en musiker. Eller hvis min mor eller far havde været maler. Så havde jeg ikke lavet andet." Hendes største kærelighed var at male og tegne. Og det var det eneste hun kunne lide. Hun var heller ikke særlig glad for andre mennesker.

Han smilet let kiggede så lidt på hende
"Min mor var i et lille band engang har hørt noget af deres musik lyder faktisk ret godt" Sagde Han stille til hende & så ned i jorden "& nu er jeg musiker" Sagde Han stille med et let smil

"Hvad spiller du på?" spurgte hun nysgerrigt, og så ned af sin uniform igen. Hun trak lidt ned i den igen, og rettede på nederdelen. Indenunder havde hun mørkerøde stribede benvarmere. Og så havde hun høje, sort støvler på indenunder.

Han så stille på hende
"Fryser du" Spurgte han hende stille enden han svaret hende
"Jeg spiller på en del instrumenter men Guitaren er mit hoved instrument" Sagde Han stille til hende med et let smil til hende & så bare let på hende & tænkte på at give hende hans jakke hvis hun frøs
ville jo være uhøfligt at gøre noget andet efter hans mening

"Nej, jeg fryser ikke. Jeg begynder først at fryse ved -40 grader." jokede hun. Hun var bleg, og frøs meget sjældent. "Spiller du på guitar?" spurgte hun nysgerigt. Hun elskede bare at se på folk som spillede guitar. Hun syntes det så så åndeligt ud, så elegant.

"Oki sejt" Sagde Han med et lille smil til hende "Gid det var mig" Sagde han smilende til hende
"Ja jeg spiller guitar jeg kunne måske spille for dig men har desværre ikke min guitar med herned den ligger i sovesalen" Sagde Han med et lille smil der sagde sådan øv & så så rundt
"Har du nogen ideer til hvad vi skal lave" Spurgte Han da de var tilbage til hvor de var startet

"Vi kan... Gå tilbage til slottet, og så kan jeg lytte til dig spille." Hun smilede, og rodede op i sit hår, og bed sig i læben. Hun ville gerne høre ham spille, men hun ville kun hvis han selv ville. Hvis han ville spille... Hun stoppede op på det bløde græs, og så afventende på ham. Hendes lysblå øjne glitrede.

Han så stille på hende & Smilet så let til hende
"Kan man andet end at sige ja til dig" Sagde Han med et smil til hende & samlet sine ting op & begyndte at gå med hende op til slottet med et let smil
Han syntes faktisk hun var en virkelig sød pige & de snakket da også ret godt sammen syntes han
Han så af & til på hende hun havde virkelig et pænt ansigt & nogen smukke øjne som var virkelig svære at holde sig fra

Hun kluklo, og smilede uskyldigt. "Du kunne da sige nej, men jeg forstår hvad du mener. Uheldigvis." Hun klemte hans hånd, og vendte snuden mod slottet. Der var eneligt meget smukt herude i skoven, men hun kunne også godt lide slottet... Hun så op på ham, igen, og fik lyst til at slå ham. Helt ærligt, han så helt vildt drillende ud.

Han smilet stille til hende & så rundt med et tænkende blik & nået så slottet med et lille smil
"skal vi mødes nede i opholdstuen skal nemlig lige et andet sted hen først" sagde han stille til hende med et let smil til hende & stoppet ude foran broen & så bare stille på hende med et afventende blik

"O.. Okay," mumlede hun, og knugede sine hænder. Hun sendte ham endnu et afvendtene smil. "okay, så ses vi. Om en halv time?" Hun stak hænderne i sine lommer, og så på slottet, som det tårnede sig op i den blå himmel. Det var gigantisk, og meget smukt.

Han smilet let til hende & løb ind på slottet mod sit kolligie med et let smil mens han tænkte på hende og en masse andre ting som bare kom farende ind i hovedet på ham hvilket faktisk gjorde ham lidt rundtosset han tog sig stille til hovedet & løb videre mod kolligiet med hånden på panden & et ansigt der ikke lagde skjul på han havde hovedpine

Sakura rettede lidt på sit slips, og smilede svagt af ham. Han var virkelig en hyggelig fyr. Hun smuttede ind i slottet, og skulle finde på hvad hun nu skulle gøre. Der var en halv time til de skulle mødes, så hun styrede mod pigernes sovesal. Hun ville lige se til sine æg, og så kunne hun tegne lidt. Hun var meget spændt på at se til Arpollo, for at se hvordan han havde det.

// Out ^^ Skal jeg lave emnet i opholdsstuen?

//Du må gerne oprette:) bare husk at skriv når du er færdig//