Fri dag ( Sakura )

Sted :: Drivhusene.
Tid :: Kl.14.00
Dato :: 20. marts.
Vejr :: Solskins vejr.
Omgivelser :: Melanie, drivhusene og en masse blomster
Påklædning :: En sort top, løst Puffe slips, hullede jeans og sorte converse...


Solen skinnede smukt ned over drivhusene og deres smukke blomster. Melanie kiggede fortryllet på en af de røde muggler roser og tegnede den ned i sin blog. Det var en af de ting Melanie elskede at gøre. Tegne, hun elskede at tegne blomster, ting, dyr ja selv mennesker. Hun fniste lidt og tegnede det sidste rosenblad på sin rose og lukkede blokken tilfreds sammen. Langsomt lod hun sig dumpe ned på græsset og kiggede op på den blå himmel. Hun havde brugt sin dag på lektier og nu ville hun bar enyde vejret. " Smukt" sagde hun stille og lukkede øjnene i.

Sakura sad på en af de smalle træ-bænke i drivhuset, med en botanikbog i skødet, og sin blok i hænderne. Hun så på en af sine tegninger, en som hun havde tegnet for et stykke tid siden, og så på en af de hvide roser. Hun gav sig til at sammenligne. Hun spidsede øre da hun hørte nogle sko på gulvet, og så op fra sin blok igen. Hun strakte hans, og opdagede at der stod en pige på den anden side af roserne. Hun så slipset, en puffer. Hendes eget gyldne og røde slips, var lidt mere stramt, men hun havde også en top, og et par hullede jeans på. Der var ingen grund til at have hele uniformen på.

// Wow, der var meget krea?? Ville lige sætte tegningen ind X3

Melanie lagde sig blidt ned i græsset og nød varmen i hendes ansigt. Det var ikke så tit at hun var udenfor for at nyde vejret. Hun sukkede lidt, af tilfredshed og fniste lidt. Det var ikke tit at solen tittede frem også slet ikke en dag som i dag. Det var jo kun forår. Langsomt åbnede hun de bune øjne, som hvilede roligt på den skyfri himmel. Et smil bredte sig om hendes læber og hun grinte lidt. Melanie var en af de mere drengede piger og der var ikke mange der vidste hendes største hemmelighed. Hun bed sig lidt i læben og smilte så skævt. Hun var både til drenge og piger. Langsomt satte hun sig op og kiggede rundt. Endelig fik hun øje på en pige, der sad inde i et af drivhusene. Melanie vinkede svagt til hende og syntes faktisk at hun så godt ud. Hurtigt rystede hun på hovedet, så det røde hår fløj rundt. Hun kunne ikke tænkte sådan om en hun ikke havde mødt endnu.

På trods af at Sakura ikke var i særlig godt humør, så rejste hun sig uden tøven. Hun trippede hun til pigen i græsset, med begge sine bøger under armen. Hun satte sig forsigtigt ned i græsset, og smilede skævt til hende. Solen skinnede ned på hende, og det mindede hende om at hun snart burde på sit hår farvet sort igen. Sort var bedre end hvid om sommeren, og hun var ved at blive træt af det. "Lækkert vejr var? Godt det snart bliver sommer." sagde hun varmt, med et svagt smil.

Melanie kiggede smilende på pigen, da hun trippede ned ved siden af sig. " Jeg kan ikke vente til sommer" sagde hun og klappede i hænderne. Hun smilte varmt og studerede pigen nærmere. Hun var pæn og hendes hvide hår virkede meget anderledes. De brune øjne glad fra pigen til den blå himmel. Det var ikke alle der ville nyde deres lørdag udenfor. " Det er et dejligt vejr" sagde hun med et smil på læben og lagde sig ned i græsset igen.

Sakura var ellers mega glad for vinter, og sne for den sags skyld, men det var slut nu. Hun var glad for noget sommer. Hun lagde sig forsigtigt ned ved siden af hende, og tog en dyb indånding af den lækre duft af forår. "Og så skal jeg vist til at finde solbrillerne frem igen?" Hun smilede skævt op imod himlen.

Melanie grinte lidt og nikkede. " Jeg skal også havde fundet badetøjet og shortsene frem" sagde hun drillende og kiggede på pigen ud af øjekrogen. Selvom hun ikke vidste hvad pigen hed, syntes hun at det var hyggeligt bare at kunen snakke med hende. Et smil bredte sig over hendes læber og hun kiggede op på himlen.

Sakura smilede svagt, og strøg noget hår væk fra sit ansigt. "Forresten, så er jeg Sakura." Hun smilede skævt, og så på hende. Hun håbede ikke at hun kom til at stå mod hende i Quidditch. Sådan var det med hende, det var nok en dårlig ide at hun havde meldt sig på holdet. Hvad nu hvis hun skulle dyste mod nogle af sine venner??

Melanie smilte lidt og grinte så. Nu var hun så på Sakura nærmere kunne hun godt genkende hende. " Du er fra Gryffindors Guidditchhold" sagde hun smilende og satte sig ordenligt op. Et større smil formede sig om hendes læber. " Jeg er Melanie. Anfører for Hufflepuff og målvogter" sagde hun grinende.

Sakura satte sig op, ligesom hende, og slog sig teatralisk i hovedet. "Perfekt. Nu skal vi dyste. Men vi er heldigvis kun målvogtere. Altså, jeg mener vi er begge målvogtere..." Hun rodede op i håret, og følte sig pludselig forfjamsket. "En anelse uheldigt var? Men Quidditch er jo kun et spil." Hun kom til at tænke på sin artikkel i Hoggy.

Melanie grinte lidt og puffede drillende til Sakuras skulder. " Det er kun et spil ja, og jeg er ligeglad med om i vinder over os så længe det ikke er Slytherin der vinder" sagde hun stille og smilte. Melanie hadede slytherinerne og kunne ikke tåle at tabe til dem. Ellers var hun ellers den der altod ar uskyldig. Den lille engel.

Sakura kluklo til hende, og smilede skævt. "Jeps, vi skal give Slytherne tørt på. Det lover jeg dig højt og helligt. Det skal jeg dog opnå." Hvis der var nogle hun hadede, så var det Slytherne. De troede de var de bedste, de hadede alle mugglerne. Næsten alle hendes venner var mugglere.

Melanie grinte og nikkede bestemt. " De skal ikke vinde igen i år" smilte hun og fik kuldegysninger af at tænke på deres overhovede. Prof. Riddle. Han var skræmmende. "Men vis Hufflepuff taber til dem har de andre ti kollegier bare at slå dem" sagde hun grinende og rådede lidt op i sit hår, af ingen verdens grund.

"Jeps... Professor Riddle skal ikke have den glæde i år." Hun gøs ved tanken om ham. Han var hendes hade lære, og han elskede hendes hade fag. Og så var han Slythernes overhoved. Hvordan kunne det blive værre??

Melanie grinte lidt og kørte en hånd gennem sit rødehår. Hun var ikke på den måde bange for prof. Riddle, men han skræmmede hende en smule. Hvergang han så hende danse, begyndte han at råbe og hans øjne lynede. " Slet ikke.." hviskede hun stille og grinte så.

Pludselig begyndte Sakura at fnise hysterisk. "Du skulle have set ham til eliksir i går. Han var ved at blive helt blå i hovedet af raseri, da jeg lavede kærligheds-eliksiren om til en dræber-maskine." fniste hun. Det havde eneligt været ret sjovt. Men ikke lige i det øjeblik. Det ved at man altid kan grine af ting bagefter..

Melanie grint ehysterisk og kunne forstille sig ham helt blå i hovedet. " Grøn ville nu passe bedre til hans ansigt" sagde hun memel sine grin. Det var faktisk sjovt at hører. Hun var selv en årgang højere end hende, for hun havde ikke set denne sjove episode. Endelig stoppede hun med et grine og talte så meget lavt. " Har du hørt om Drage æggene?" spurgte hunm eget stille og lavt.

Sakuras storgrinene ansigt blev lidt mere seriøst, og ret chokeret. "Også dig? Det er ret utroligt var?" Hun løftede sine øjenbryn, og satte sig op i græsset. Drageægene var et ret stort emne på Hogwarts, men alligevel ikke. Det var dog kun få som havde drageæg. De var jo sjældne..

Melanie nikkede meget svagt og bed sig hårdt i læben. " Har du et?" spurgte hun meget lavt og smilte på en måde. Hun var en stor drage fan og havde altid ønsket sig en dragefarm. Hun kørte langsomt en hånd gennem håret og hendes krystal blå øjne hvilede roligt på Saku. " Jeg har altid ønsket mig at opfostre en drage farm" sagde hun drømmende og smilte stort.

Sakura's ansigt blev langtsomt mega stort. Altså åbnede munden, og øjnene voksede... "Vil du... være.. drage-opdrætter?" Det var lige før hun fik tåre i øjnene. "Det vil jeg også!" Hun tog hende med en hånd på hver sin kind, og smilede som om hun lige havde fundet sin bedre andel. Så faldt hun ned på græsset igen, og tænkte på.. et meget specielt sted uder hendes seng.

Melanie grinte lidt og lagde sig ned i græsset igen. " Jeps, Jeg har tre æg i min kuffert under min seng" hviskede hun meget lavt og bed sig i læben. Hun grinte lidt og puffede blidt til Sakuras skulder. " Måske skulle vi få en sammen?" sagde hun grinende og blinkede til hende. Det var ikke hverdag man fandt en der havde den samme drøm som en selv.

Hun sendte hende et mega smil. "Jeg har kun to. Hvordan ser dine ud?" Hun så nysgerrigt på hende og tænkte på sine små. "Mine ligger også i min kuffert. I mit tæppe." Hun kluklo. Hun viste ikke hvad hun ville gøre med dem når de klækkede. Måske give dem til Sabina...