Trods, tåre og vrede.

Tid: Efter sidste time.
Vejr: Overskyet.
Omgivelser: Heeeelt tomt..
Sted: Inde i lokalet.
___

Sakura vrissede af bogen, med øjnene fulde af vredes tåre. Scenen som lige havde udspillet sig for hendes øjne, ville hun aldrig glemme. Hun var så vred på Professor Riddle. Hun havde lavet lidt forkert i hendes kærligheds-eliksir, så den var blevet lidt giftig. Edward var næsten blevet blå i hovedet af raseri. Nu skulle hun side her i flere timer og lære tre eliksire udenad. Hun skreg sin irritation ud, og håbede at ingen kunne høre hende igennem den lukkede dør. Hun var trods alt også nede i krybten. Hun så igen for sig hvordan hun var blevet gjort til grin foran alle hendes klasse-kamerater.

Alicia trådte ind, i samme øjeblik skriget var forsvundet.
Øjnene var landet på pigen, og øjenbrynet var en smule oppe, til et altsigende ansigtsudtryk. en smule hånligt.
" Det ser vist ikke ud til at Eliksir er dit yndlingsfag" Alicia smilede kort..
Hun trådte nærmere, med rank ryg og lette fødder, iklædt den vante sorte Slytherin uniform. Selvom der lå et smil på hendes læber, var det hverken varmt eller på anden måde som et ægte smil burde være.

Sakura så op fra bogen, og udstøte en svag knurren. "Nej, vel Slyth?!" Hun var slet ikke i humør til at en slange kom og irriterede hende. Hun havde sikkert også set hende blive jordet af professor Riddle. "Du er jo sikkert perfekt til det, ikke?" Hun gemte ansigttet i hænderne for ikke at vise sine følelser over for hende.

Alicia trak på skuldrende..
" jeg vil ikke sige jeg er perfekt, men jeg forstår da i det mindste ikke at flippe ud og være 3 år igen.." tonen var en smule ligegyldig.
" men selvfølgelig.. Nogle børn, skal lige vænne sig til, ikke at være hjemme, hvor de plejer at være bedst." Et påtaget beklagende smil kom til syne..
" Såså.. Det må ligge til dem der går går på Gryffindor.. de små børn.."
De var lige gamle, begge 15, men Alicia havde alligevel intet imod at snakke til hende, som om hun var 10 år mindre..

Sakura så op på hende, med et svagt smil. Ikke et hånligt smil, eller et surt. Et rigtigt smil. Hun lænede sig tilbage i stolen, og så på hende. "Hvis jeg er 3, hvor gammel er du så?" Hun løftede sit øjenbryn, og strøg noget af sit hvide hår om bag øret. "100? Er det rynker?" Hun klemte øjnene sammen, som om hun prøvede at se mere klart.

Alicia himlede kort med øjnene..
men svarede så: " Er du nu også ved at blive blind?" hun rystede på hovedet " beklageligt.. Er der overhovedet noget du kan? sådan finde ud af?" Alicia så kort rundt, hvor hun før havde haft undervisning.
" Når du hverken kan se.. kan eliksir.. eller lade være med at falde sammen af gråd, mener jeg? - og jeg som troede Gryffindor ejede en smule mere selvbeherskelse.."
Stemmen døde bevist en smule hen, mens hun atter lod de mørke øjne se mod den hvidhårede pige..

Sakura havde det godt nok med at blive jordet af en Slyth, de viste jo ikke bedre, men de skulle ikke svine hendes kollegie til. Hun lagde hovedet på skrå, og løftede begge sine øjenbryn. "Hvad så med dig? Hvordan kan jeg vide at du er så meget bedre end mig?? Jeg er altså ikke en forstyrre som dig??"

" ja, livets store spørgsmål var.. ?" en drillende tone trådte i karakter.
"men lad mig forklare dig det.. det er urtoligt simpelt " Hun holdt en kunsterisk pause. " Du er fra G-r-y-f-f-i-n-d-o-r.. kan du forstå dette? eller skal jeg gøre det endnu nemmere? Hvem sidder og tuder?" det var en selvfølge, for det var jo klart at en fra Slytherin var bedre.. og dette her var et glimrende eksempel.. Smilet forandrede sig ikke. " Forstyrre? når, du mener at jeg forstyrrede dit skrig? dit hysteriske anfald?"

Hendes smil blev lidt større. "Vi er i det mindste løver. Bedre og større end slanger. Og mindre krystere. Vi er modige.. I er kendt for at være onde?" Hun lænede sig tilbage og satte hænderne på hofterne. "Jeps, du forstyrrede faktisk mit hysteriske anfald. Og det er bedre at hyle og tude, end at lade det gå ud over andre?" Hun kendte hende jo ikke personligt, så det var ikke personligt.

" ah.. de Rare og Alt-elskende løver.. Så rørende ikke sandt?" ordene dryppe af sarkasme. Alicia så på hende. " modige og store.. er måske en overdrivelse.." Alicia så en smule eftertænksom ud. Hun synes ikke pigen så specielt stor, eller modig ud.. Nej, hun lignede mere en druknet killing, når det kom til stykket. " onde?" Et hånligt grin kunne kort høres.. uh jaa, de onde og koldblodige Slytherins!" Igen lavede hun skuespil.. " Dem som giver de Store og Modige gryffindors uhyggelige drømme... og hysteriske anfald.:" hun smilede sødt og tilføjede
" Dit hysteriske anfald gik ud over andre.. en flok førsteårs nu lider af tinitus.. "

Sakura bed sig i læben. Dette kunne blive ved i uendeligheder. Og der var ingen tvivl om af hvem af dem som ville vinde. Det var tydeligt. Sakura var ikke vant til at svine folk til. Hun åbnede sin bog, og ville ikke sige mere. Hun irriterede hende grænseløst, men hun ville ikke skabe fjendskab hvis hun kunne undgå det. Hun trak sig tilbage, ind i sig selv.

Alicia sukkede.. Et suk der talte sit eget tydelige sprog.
Hvad kunne man forvente
Med lette fødder, gik hun over mod et skab med glaslåge. Det indeholdt nogle forskellige ingredienser, glas og andre ting, som blev brugt til Eliksir.
Roligt åbnede hun skabet. Pigen var blevet ubetydeligt luft.
Hvis Riddle kom ind, ville hende fra Gryff ikke være den eneste der ville få ballede.. Det vidste Alicia - Skabene måtte kun åbnes af læren eller hvis en tilladelse var givet.

Sakura så op fra sin bog, og så på hende med et løftet øjenbryn. Hun viste godt at man ikke måtte åbne skabene. Men hun sagde ikke noget. Så ville hun da først blive mobbet. Helt ærligt. Den klynkende Gryffindor. Hun trak bare på skuldrene, og sendte en flygtig tanke til professor Riddle.