At lave lektier er pinefuldt, men man skal bare vende sig til det x3

Tid ~ Eftermiddag.
Vejr ~ Solskin.
Omgivelser ~ Et par elever i alle aldre som småsludre.
Sted ~ På bænke lige uden for porten.
___

Mika bed sig i læben, og skottede op fra bogen. Hun sad og lavede lektier efter sin første skoledag. Hun var lige startet på Hogwarts, og ville rigtig gerne finde nogle venner. Men hun turde ikke rigtigt at spørge nogle om de ville snakke. Hun var genert af natur. Hun så ned i bogen igen, og bed sig i læben. Der var sikkert alligevel ikke nogle som ville være sammen med sådan en rigtig bogorm som hende..

Row gik ud i gården, med sin violin i hånden. Hun satte sig på bænken ved sidden af Mika, men ænsede ikke den yngre elev. I stedet begyndte hun at spille. Melodien var ikke ligefrem en genre der normalt blev spillet på violin, men Row var sådan set ret så ligeglad. Så længe hun kunne få det til at lyde godt, hvilket hun i den grad kunne, så var alt andet sådan set ligeså vigtigt som en kornblomst.

Mika skar hurtigt ansigt, af bare overaskelse. Tænk at en ældre elev bare satte sig her ved hende!! Hun plejede at bruge sin tid på yngre børn, hun havde hun haft en ven på sin egen alder. Hun smilede skævt, men så stadig ned i sin bog. Hun lagde mærket til at pigen holdte sin hånd helt rigtigt på buen. Hun så meget erfaren ud. Mika havde selv gået til violin undervisning og klaver undervisning.

Row så rundt, og smilede svagt. Mange af de yngre elever sendte hende nogle mærkelige blikke, efter som hun sad og spillede rock på en violin. De ldt ældre elever, var dog vant til Rows bemærkelsesværdige væsen.

Mika bed sig i læben, og så op fra bogen. "Prøv at drej hånden lidt til venstre ved det stykke." mumlede hun, med en stemme som var lidt skinger. Det var imod hendes generte væsen, men hun ville gerne hjælpe hende med at ramme den helt rigtige tone. Hun kendte godt sangen.

Row blev så overrasket over at høre en stemme så tæt på sig, at hendes hånd smuttede, og en skrækkelig kom fra violinen. Hun bed tænderne hårdt sammen, og så først nu på pigen ved hendes side. Først var hendes blik noget nær dræbende, men blev dog hurtigt neutralt. "Hm.. Måske.." sagde hun, og så overvejende på pigen. "Hvad er dit navn?" spurgte hun så, uden at ændre det neutrale overvejende blik.

Med det samme fortrød hun at hun havde sagt noget. "Mi.. Mika." svarede hun, med en skinger men klar stemme. Hun skar tænder over den forfærdelige tone som kom fra violinens strenge. Hun så sig omkring for at se om nogle havde hørt det. Næsten alle så på dem. Hun ville ønske hun kunne synke ned i jorden.

Row sendte et blik rundt, men ignorede derefter alle dem der så på dem. "Jeg er Roweena." sagde hun så, og smilede så igen. Row var så ned på sin violin med et svagt smil.

"Udskyld at jeg.. du ved. Jeg burde ikke have kritiseret. Du gjorde det fantastisk." Hun sendte hende et svagt smil. Hun virkede ellers som en hyggelig en, også selvom.. Wow, var hun en Slytherin?!

"Lad mig give dig et råd." begyndte Row med et glimt i øjet, som nogle sikkert ville opfatte som ildevarslende. "Sig ikke undskyld til nogen, med mindre end lærer be'r dig om det, eller du virkelig har lavet rod i den. Desuden kan du kritisere alt det du vil. Jeg kan tage det." fortsatte hun, og tog igen blikket væk fra Mika. Det lignede egentlig ikke Row at gve råd til nogen som helst over hovedet, men hun havde ment at Mika kunne bruge det..

"Ta.. Tak." mumlede hun lavt, og fumlede for at åbne sin bog igen. Det havde Joey også sagt til hende en dag, at hun aldrig skulle undskylde noget som hun ikke havde fortrudt... Men... Hun begyndte at læse igen, men skottede til Row som sad ved siden af hende.

Row rejste sig op. Blev simpelthen for restløs. Hun så lidt på Mika, før hun rystede på hovedet. Tænk at lave lektier i sådan et vejr.. Men selvfølgelig var Row jo ikke ligefrem den man gjorde klogest i at spørge om lektier.. Jo hun fik da helt gode karaktere, men hun lavede som regel ikke lektierne før i sidste øjeblik..

Mika bladrede en gang, men sagde ikke noget. Hun havde da lov til at rejse sig, og selvfølgelig også ret til at gå sin vej. Hvorfor skulle hun også sidde sammen med hende? Og så i sådan et smukt vejr. Det var bare fordi Mika elskede at læse, at hun sad her. Hun vist ikke rigtigt hvad hun ellers skulle lave.

Row rystede svagt på hovedet, hvorefter hun igen begyndte at gå. Hun spillede igen på violinen, denne gang en af hendes egne sange, mens hun gik, og smilede svagt.

Mika betragtede Roweena imens hun gik og spillede. Hun kendte ikke sangen, men den var god. Et svagt smil bred sig over hendes læber, hvor hun igen så ned i bogen for at få lavet sine elikstir-lektier færdige.

Row blev ved med at gå, og var snart ude at skole gården. Dog kunne hendes spil stadig høres.

//out

Mika lagde bogen fra sig og så sig omkring. Der var dog stadig et par stykker. Hun lagde sig på bænken og sukkede. Hun havde lyst til at synge, men havde ikke lyst til at synge imens der var andre. Hun kunne ikke lide at synge for andre, selvom Joey syntes hun sang godt..