Natte vandring

Årstid: Forår
Dato: D. 10 Marts
Tid: Kl. 07.00
Omgivelser: Mørkt og stille
Vejr: Det regner udenfor
Påklædning: Et par slidte jogginbukser.

_______________

lyset fra den tryllestavel lyste den lille korridor op og Legna smilte lumsk. Han kiggede ned på den låste mørke dør som bare inviterede alle til at åbne den. Han bed sig i læben og hans grønne blik flakkede rundt, da han havde hørt en lyd. Lyset forsvandt fra tryllestaven og han stak den hurtigt ned i sin baglomme. Han pressede sig op af døren og smilte koldt. Skridtene kom nærmere, men man kunne tydeligt hører at det ikke var en lærer. Legna tog hurtigt staven frem igen og holdte den ud fra sig i mørket. " Hvem der?" spurgte han med en kold stemme, der var som is. Det var kun to personer som kunne få ham til at smile eller grine og de ville nok ikke være ude åp denne tid. Eller Damian ville måske?

Damian var nu helt henne ved døren, så han næsten kunne føle en skikkelse på den anden side, man kunne kalde det en 6 sans? men han tog sin stav frem, fra baglommen, han kunne altid nemt se i mørke, altid. Han bankede stille til døren og hoppede nærmest ind. Han kunne tydeligt se det var Legna, især for hans ansigt udtryk som han altid havde i hovedet. Han gik helt hen til ham, så man kunne se hans skole uniform som han havde på og altid gik med når han var på hans gange turer rundt på skolen. I aften var han heldig, hvorfor? Fordi han havde fået den forbudte korridor, det mest spændende sted på hele skolen..

Hun så lyset. Hun hørte stemmen. Hun stoppede op.
Marilyn stivnede totalt og stirrede hen imod den lille kegle af lys der blev kastet mod hende. Hun kiggede hurtigt ud til siderne, og trykkede sig så op imod muren. Fuck! En Vejleder! Tænkte hun irriteret og rystede på hovedet. Så hørte hun skridt og hævede øjenbrynet. VAr der to personer? Marilyn lænede sig forover og prøvede på at finde træk vad de to personer som hun kunne genkende. Mørket irriterede hende ikke. Hendes øjne havde allerede vænnet sig til det, men hun var jo ikke en kat, der kunne se tydeligt igennem mørket. Hun bed sig i læben og rørte forsigtigt på sig. Skiftede vægten fra det højre ben til det venstre, og ventede utålmodigt på at de skulle forsvinde.

Leg kiggede rundt igen, han havde hørt en anden bevægelse. Han kiggede emd et koldt smil på Damian og grinte lidt. " Hey du" sagde han smilende og der var en kold undertone i hans stemme. " Du skræmte næsten livet af mig" sagde han smilende og kørte en hånd gennem sit brune hår. De grønne øjne kørte rundt i korridoren og et nyt smil formede sig om hans læber. Han kunne svagt se et omrids af en anden person. " Lumos" hviskede han og pegede med sin tryllestav hen mod pigen. Man kunne se hendes orange hår og Leg grinte en kold latter. " Hvem har vi her?" sagde han smilende og sendte hende et koldt tandsmil. Dette skulle nok blive sjovt

Marilyn skar irriteret tænder. Hun skiftede igen vægten fra det ene ben til det andet, og lagde hånden på sin hofte med et irriteret suk. Kunne de ikke bare gå..? Det hele kørte rundt for hende da stemmen kom, og hun stirrede mistroende frem for sig. "Sænk lyset idiot!" Udbrød hun og fnøs. "Du blænder mig!" Hun himlede med øjnene. Hun blinkede nogle gange for igen at vænne sig til det, nu uvandte, lys. Marilyn himlede for 2. gang med øjnene. Hvis det var en vejleder ville hun få balade.. What ever. Hun grinede dæmpet, og sukkede så.

Damian sagde hurtigt "Hey!" men han lavede ikke lumos han kiggede bare ind i mørket efter personen, han havde perfekte nattesyns øjne, men da Legna lavede lumos igen, tog han hans hånd op for øjnene, han skulle jo videre med at gå før eller siden og ville helst holde hans øjne rene så han kunne se mørket, han kiggede langsomt op på personen, han genkendte personen med det samme og lavede øjne til hende så man kunne se at han ikke holdte af hende, det var nærmest halv kolde og halv hadefulde, en blanding af dem.
Han grinede for sig selv og gik helt hen til hende. Han tog hans hånd på hende kind og gav hende en lusing ind på kinden, svagt men det ville stadig gøre ondt, meget ondt.

Marilyn stirrede frem for sig og himlede koldt med øjnene ved synet af Damian. Hun stirrede forarget på ham og kiggede så tilbage på Legna, så slaget kom som en dårlig overraskelse. Hun vaklede fortumlet bagud og tog sig forsigtigt til kinden. Hans hånd havde også ramt hendes tinding, så hendes ene øje var fuldt af de tårer som slaget havde gevet. Ikke fordi det gjorde så ondt, men fordi det havde ramt et sted så der kom tårer. Hun kiggede en smule forbavset på ham, ude af stand til rigtigt at vide hvad hun ville sige. "Årh.. Spade" Mumlede hun og himlede med øjnene. "Tænk at jeg har en så umoden bror" Sukkede hun, og sagde det bevidst højt nok til at Legna kunne høre det.

Leg kiggede med store øjne på den lille pige, og hvæsede højlydt. " Jeg kan godt huske dig.. Du er Damians irriterende lillesøster" hvæsede han og kiggede med kolde øjne på pigen. Han havde været med dem hjemme i juleferien og der havde han mødt hende. Det værste var at hun var en ynkelig Gryffindor. Et hånligt smil formede sig om hans læber og han kiggede hen på Damian, efter at hun var blevet slået. " Det har du godt af rolling" hvæsede han og slukkede lyset fra sin stav, så den ikke irriterede Damian. De grønne øjne havde en skræmmende farve og de var kolde som is. Det var kun en der kunne få liv i dem igen.

For første gang såes usikkerheden i hende. Legna?! Hun rynkede øjenbrynene sammen i en koncentreret bevægelse mens hun igen prøvede at vænne sig til lyset. "Legna" Hvæsede hun irriteret og gik forbi sin bror, mens hun, bare for sjov, stødte skuldren ind i hans..Eller lige hunder hans skulderblad, så det ville give et ubehagelit stød i armen. Hun stoppede op foran den grønøjede tumpe, himlede med øjnene og puffede ham til side så hun kunne gå forbi ham, og vidre. "Nå men jeg må vidre.." sagde hun med påtaget munterhed. "Det var" Hun stoppede hurtigt op og hviskede 'ikke' før hun fortsatte. "Hyggeligt at 'sludre' med jer"

Damian skyndte at undvige Marilyn's forsøg på at skade ham, han vendte sig lynhurtigt imod hende og stirrede vredt ind på hende, han hadede hans HALV lillesøster, han ville ikke vise hende følelser udover vrede eller had? Eller hvis hun var skadet ville han nok grine, især hvis det ikke var ham xD, han kiggede hende direkte ind i øjnene. Men besluttede sig for lave en mystisk blink på hende. "Unge dame, du overtræder flere regler med at være her i den forbudte korridor og på dette tidspunkt, 5 Point fra Ravenclaw, jeg håber du vil lærer det denne gang, jeg siger til Snape hvad din straf skal være? Er vi så enige?"spurgte han med lidt vrede i, men også lidt ansvarlighed, så det ikke lød halv dumt, men han gik helt hen til hende og lagde hans ene arm på hendes skulder.

Marilyn stirrede på Damse med et hævet øjenbryn og klappede ham kærligt på skulderen. "Ravenclaw siger du?" Spurgte hun muntert og nikkede. "Fair nok" Smilede hun blidt. "Det glæder jeg mig til at se". Hun havde ikke i sinde at rette ham til Gryffindor, for hvis hun kunne smyge udenom ville det jo væære det bedste. Straffen var hun mere usikker på. Hun hadede alt i alt professor Snape så inderligt, og han hadede også hende. Det kunne man bare føle.. Hun fik aaltid ekstra lektier for. Lavede altid alting forkert, sagde han, og fik altid eftersidninger. Hun himlede med øjnene. "Hvor modent af dig" sagde hun håligt. "Ikke også B-R-O-R?"

Leg grinte lidt, en kold latter. Han kunne godt lide når Damian trak point fra andre, men han havde på fornemmelsen at han også ville trække dem fra Leg. Han kørte en hånd gennem det mørke har og smilte koldt. " Uhh! Snape" hvislede Leg grinende og kiggede rundt. Der lød en rumsterende lyd inde fra døren og Leg trak på den ene skulder. Det var sikkert bare Fluffy. Den hund det var blevet sat der for at vogte over de vises sten, der nu var blevet ødelagt.

Damian kiggede overrasket på Marilyn, han kunne aldrig huske om det var Ravenclaw? Eller om det var Gryffindor? De to ting var jo næsten det samme? Udover klogskabet? *Jo altså hun er jo ikke klog? Nej det er hun ikke... bestemt ikke.. Mere dum.. Hun er meget Modig må jeg sige? så hun må selvfølgelig være en løve? Hvorfor tænkte jeg ikke på det, Nå skaden er sket?* tænkte han videre, "Undskyld Jeg mener Gryffindor, men skaden er jo sket, det var jo helt almindelig fejl?!"sagde han, men da hun stavede bror, havde han lyst til at slå hende igen, hårdt, han ville være sammen med en halvblod, han kunne stadig ikke fatte at hun var i hans familie, udover hans far. Han begyndte at gå rundt om hende hans betragtede hvad hun havde på, men han tog pludselig hans stav frem og bankede to gange på hendes hår så den blev farven grøn og sølv..

"Nejjjjjj" sagde hun tørt og kiggede på Damse. "Sikke en smmuk hårfarve hvar? Nu ligner jeg en rigtig idiot..Nårh nej, jeg mener en rigtig Slytherinner.. Men det er jo også det sammen så what ever" Det sidste tilføjede hun syrligt og stirrede på sin 'bror' med kolde øjne. Hun fik svage kuldegysninger over Legnas grin og stivnede ved lyden. Hun kiggede sig kort fortvivlet rundt. Hvad var det!? Merilyn vændte sig om for at stirre hen imod stedet hvor lyden var kommet fra.

Leg kunne ikke holde sit grin inde mere, en en ond latter skød frem fra hans mund. Han holdte sig for den for at holde sin stemme dæmper. " Det klæder dig Mari" hvæsed han, endelig da hans stemme var kommet under kontrol. Han grønne øjne skød lyn, da han kiggede på hende. " Din undermodige muderblod" hvæsede han og var ligeglad med om hun var af rentblod, hun var en blod forræder. " Tro ikke at du vil komme godt ud af det her" hvæsede han højt og hans øjne skyd lyn. Der kom endnu en lyd fra døren, men Leg ignorede den.

"Ja det siger du jo.. Men det kommer også fra et fjols med grønne øjne ikke?" Sagde hun roligt, dog lettere nedladende. Selvom hun var yngre end dem var hun for stædig til bare at give op, og hendes temprement ville heller ikke tillade bare at lade hende gå mens fornærmelse haglede ned over hende. Hun stirrede kort på Leg og snerrede dæmpet. "Mudderblod?" Sagde hun med et koldt blik på ham. "Måske er jeg ikke ren magiker, men hellere halvblod end ubegavet som dig"

Damian kiggede forsigtigt på håret, han tog hans hånd frem og trak den igennem det, så han kunne mærke den dejlige følelse af nogen andres hår, det føltes altså temmeligt god, især når det var Marilyn.. Han vidste ikke hvad det var med hendes hår.. Han kiggede stadig koldt på hende, han hadede alt andet ved hende. Han trak også hans anden hånd igennem hans hår så han også kunne føle hans rene dejlige hår. "Farven klæder dig altså? Grøn og Sølv? Hvorfor ser du aldrig sådan ud til Quidditch kampene? Det er jo mere flot end det andet du har på? Altså det røde og Gule grimt ikke?"sagde han koldt og langsomt til hende mens han mærkede hendes hår. Han trådte få skridt tilbage mod Legna og tog hans arm om hendes hånd tilbage til sig selv og ned i hans lomme.

Leg kiggede på hende og lyden rongede i hele korridoren. Han stak sin hånd ned i lommen igen og kiggede hen på hendes røde kind. Hans stemme var iskold og hans grønne øjne skød lyn igen. " Lær nogle manrer, blodforrædder" hvæsede han og tog et skridt tilbage, mens han langsomt trak sin stav frem. Han ville ikke finde sig i hendes stædighed, hun ville havde været en god Slange men hun var en forræder. De brune hår fulgte hans hovede bevægelser, da han rystede på det. Hun ville aldrig kunne blive en Slytherin. En knurren kom fra hans bryst og han hævede sin stav lidt, men kastede ikke nogen besværgelse på hende endnu..

Damian lod dem komme til at slås for sig selv, Marilyn havde været alt for stædig på det sidste hun var vist begyndt at få selvtillid.. hvilket var med at Damian næsten rev hovedet af hende hver gang han kunne få mulighed for det, han foragtede hende frem for alt på jorden..
Han gik rundt om hende igen og prøvede at få hende til at blive nervøst eller noget.

Marilyn smilede blidt til Legan. "Og det kommer fra en der kalder sig Vejleder, og nu står truende med en tryllestav foran mig" Sagde hun blidt, stille og roligt. Hun betragtede kort Damse der gik rundt om dem.. Som en grib. Hun skar en grimasse ved ordet, men rystede det så ud af hovedet igen. Marilyn lukkede kort øjnene og lyttede. Rytmen i Dumses skridt blev en del af verden omkring hende, for de hhavde den samme tank hele tiden. Hun kunne høre deres åndedrag. Legans ophidsede, Dumses en blanding mellem spændte og andstrængte og hendes egne åndedrag..Fuldstændig rolige. Hun åbnede igen øjnene og betragtede staven der var foran hende. "Kan du overhovedet noget med den stav? Eller står duu bare og vifter med den fordi du vil være sej?" Hun smilede muntert og lagde sin hånd på sin egen stav der sad i hendes bælte, så hun ville være klar hvis han angreb. Hun havde lynhurtige reflekser og var snedig.. Som en ræv.

Leg kiggede på hende med flammende øjne og skar tænder, mens han stak sin stav tilbage i baglommen. Vis han skød en besværgelse på hende ville deres overhovede ikke kunne redde ham ud af suppedasen. " Du burde da ikke være her, sikke noget for en vejleder. " hvæsede han og hentydede til at den var over hednes sengetid. Desuden var det her Daims rute, derfor var Leg gået herud for at kigge lidt nærmere på den forbudte korridor. Han var ikke bange for at blive taget af Damian eller Mari. For hun var bare en lille rolling. En hvæsen formede sig i hans hals og man kunne svagt hører den gennem han sammenbidte tænder.

Damian tog sin stav frem og pegede den lige mod hende, han vidste at ingen ville komme, da den var forbudt og han var den eneste vejleder, udover Marilyn, men hun var simpelthen for svag til at kunne gøre modstand med en Hus alf.. Så dårlig var hun virkelig mente han dog. Da han stod lige over for hende og kiggede lige i øjnene og gjorde hans stav klar til at kaste en formular lige i brystet mod hende.. Men han tøvede et øjeblik da hun hans halv søster, men han elskede hende ikke, hun stod imod Legna og ham.. Det ville jo være godt hvis han lige kunne lamme hende.. Hurtigt.. Med smerte.. Hmm.. "Jeg håber ikke du har tænkt dig at melde os? vel Halv blodsforæder?"sagde han koldt med et smil der var endnu mere koldt.

"Er jeg nu kun halv blodforædder Bror!?" Snerrede hun, og en nyfunden had blussede op i hende. "Hvis det stod til mig, kære broder," sagde hun syrligt, og snerrende. "Ville jeg være MUGGLER, bare for at slippe for at have dit blod i mine åre! Så hellere være en muggler, for mugglere er kloge, og de er ikke dumme som du tror tykke!" Snerrede hun. "Du er bare bange for at det bliver opdaget hvor meget magi Mugglere egentlig kan besidde! Jeg kender mindst et dusin der er bedre end dig i magi. De er meget mere loyale, bedre venner og-så-har-de-følelser!" hun stirrede rasende på ham, mens hendes kinder blev mere og mere røde. "Og hvis du har tænkt diit at gøre noget med den stav, så kan du godt regne med at jeg ikke gør modstand, og så er jeg ligeglad med hvor ondt det gør. Min magi skal ikke spildes på narhoveder der tror de er bedre end alle andre, bare fordi de er fra en fuldblodsslægt!" Og så stoppede ordstrømmen endelig. Hun kiggede skiftevis på Legna og så på Damian.

Leg kiggede med lynende øjne på Mari, men hævede ikke sin tryllestav det mindste. Han stod bare og kiggede på hende. Hans brune hår lagde sig ned i hans øjne, og skjulte lidt hans lynende øjne men man ville kunne mærke dem. De hvilede på Mari, mens han hvæsede. " Hvor vover du, din lille blodsforræder" hvæsede han og hans stemme blev højere og højere. Tre hurtige skridt var nok til at han stod foran Mari. Han var meget højere end hende og osse stærkere. De tog kun tre sekunder at rive fat i hendes hår og hvæse af hende. " Du skal lærer at vise respekt, unge dame" hvæsede han endnu højere og håret der havde været i hans øjne var nu væk og man kunne se hans skræmmende grønne lynende øjne.

Marilyn stirrede på ham. Hendes øjne veg flygtet ud i siden, i håb om at løbe inden det slag, der nok kom, ramte hende. Hun stirrede nu ind på Damian. Pis! Hun kunne ikke løbe. I stedet lyttede hun til hvad Legna gjorde, dog var hun ikke parat på at han ville rive hende i håret. Så i stedet for at hoppe bagud veg hun lidt til siden, hvilket resulerede hun hun hamrede ind i damian, men Legna fik stadig fat i hendes hår, og hun hvirvlede mod gulvet. Marilyn ømmede sig og stirrede op i de grønne øjne, kort med et strejf af panik over sig.

Damian så skuffet ned i jorden, han havde brug for noget, noget hurtigt noget der tog tid, noget han skulle bruge, noget han ville gøre, han lukkede stille øjnene, men han trak sin stav, som han altid gjorde han lagde staven i Marilyn's retning, lige i bryster, han mumlede noget med 'Hæmmer' strålen var stærkt og flot blå, den var sigtet imod Marilyn, så ville han måske få hævn? Ingen skal tale til Damian på den måde, og især hvis en blodsforæder gjorde det, så ville vedkommende fortryde det inderligt, hans mørke og flotte men mest elegante stav var stadig peget lige imod hende, han bukkede hans hoved for at vise han stadig ville angribe hende og blive ved som om det var det sidste han ville gøre og hvis det var det ville han være sikker på at dræbe hende..

Legan grinte en ond dæmpet latter og kiggede med de grønne lynende øjne på Mari. Hun skulle ikke bare tro at hun kunne fornærme en ren blodslægt, eller en slange. Han hvæsede af hende og smed hende ned i gulvet. Hun var ikek værd at bruge tid på. Et koldt smil spillede om hans læber og han spidsede dem lidt. " Du har vidst glemt ejg er er holdleder, så jeg har samme rettigheder som jer" sagde han grinende og de kolde smil var ikke til at få væk fra hans ansigt. Han afskyede Mari, hun havde ikke bare forurenet en ren blodslægt men hun havde også talt dårligt om en slange. " Blodsforræder" hvislede han lavt og hans læber trak sig om bag hans hvide tænder i et koldt tandsmil.

Marilyn snerpede læberne sammen. Hendes øjne hvilede på Damian og hun trak hurtigt sin stav. "Prot.." Og så hamrede hun lige ned i gulvet. Luften fløj ud af hendes lunger og hun gispede overrasket. Et let støn af smerte, da det hårde gulv ramte hende, fløj ud aaf hendes mund og da hun havde fået vejret igen krummede hun sig sammen for at aftage det underlige præs i hendes lunger. "Pro-Protego!" Udbrød hun hæst, lige i tide til at Damians hæmmer blev afparreret lige i sidste sekundt, og hun lod sig igen sænke om på gulvet. Hendes lunger gjorde stadig ondt efter manglen på luft, og hendes arm der allerede var fuld af blå mærker, havde aftaget stødet og hun overvejede om den kunne være gået af led. "Spasser.." Stønnede hun hæst, men lod sig ligge på jorden mens hun prøvede at få hendes vejrtrækning under kontrol.

Legna grinte højt, da Mari fik stammet sin besværgelse. Hans grønne øjne hvilede på Mari og de havde det særlige dræberglimt i sig. " Vær' glad for at der ikke er andre her, for de vlle bare se hvor dårlig du er til dine besværgelser" sagde han grinende og kiggede på hendes blå mærker. Hun var virkelig en dårlig elev, sådan som hun troede at hun kunne være bedre end to ægte slytherin elever.

// undskyld længden--

Marilyns øjne lynede, men hun holdt stadig på sit ribben. Hun skar en grimasse før hun i en hurtig glidende bevægelse hamrede sin fod ind i Legnas knæ så han ville falge sammen uden varsel. "Skal jeg prøve at hamre dig i maven," Hvæsede hun koldt. "så kan vi jo se hvor en iih og åh så stor magiker er!". Hun stablede sig på benenne og holdt en kølig hånd på sin pande for at hun ikke skulle blive svimmel. Hun grinede dæmpet, men det gjorde let ondt i ribbenet hun havde stødt mod gulvet.