Næsten lige ankommet til skolen.

----------------------------------

Bill pustede lidt til sit pandehår da porten var lukket i efter at han var trådt ind. Det havde været en lang rejse, imens at han stod med en kuffert i sin ene hånd, strejfede hans blik rundt. Der var ikke en skikkelse at få øje på, hvorefter at han tøvede let. Et skævt smil plantede sig dernæst på hans læber, han skulle ikke være negativ fra første dag han var ankommet! Overhovedet ikke! Desuden var det et flot sted. - Et sted som overraskede ham. Han vidste bare ikke helt hvad han skulle gøre af sig selv, da han var noget genert, hvilket irriterede ham. Efter langt om længe fik han mod på at gå nogle skridt fremad hvor hans kuffert fulgte efter ham, da der var hjul på nede for enden af kufferten. Han havde alle de nødvendige ting med sig. - Efter hans egen mening. Normalt plejede han faktisk at have omkring 10 kufferter med sig! Pga. alt det tøj som han havde også videre. "Bin ich alleine?" mumlende han spørgende for sig selv imens at han stadig var i tvivl om hvor han skulle gå hen.

Catherine kunne aldrig sove, selvom hun faktisk burde gøre det. Hun fattede ikke at hun gjorde det, hun var en af dem der holdte reglerne. Men nej, hun gad ikke sove, så derfor listede hun rundt på slottet, og håbede på ikke at blive opdaget. Da hun ville liste igennem Indgangshallen, stod der en dreng, med en kuffert. Hun blev så forskrækket at hun udstødte et lille hvin, men skyndte sig at holde sig for munden; men det var forsent. Man kunne godt høre hun var der nu. Hun trippede først lidt, men besluttede sig så for at tale til drengen. "Ehm, hej." smilte hun og kløede sig let i det røde hår.

Bill fik lidt et chok da han hørte at en var i nærheden inde i indgangshallen hvor han selv stod. "Hej" sagde han forsigtigt med et smil, efter at han opdagede at det var en pige og at pigen direkte talte til ham. Imens var han overrasket over at en pige som hende stadig var oppe på denne tid og gik rundt på skolen. "Jeg troede at jeg var den eneste som var oppe" svarede han og rettede sit blik mod trapperne, det så indviklet ud med alle de rum og trapper. Han fugtede let sine læber og vendte sit blik tilbage mod pigen.

Catherine sendte drengen et lille smil, og strøg noget af det røde hår væk fra øjnene, så hun kunne studere ham. Han så ud til lige at være kommet, men det kunne absolut ikke være en første års elev, han så meget ældre ud, også ældre end hende selv. "Egentligt, så troede jeg også, at jeg var alene." smilte hun og bed sig let i læben. Hun håbede indventigt at han ikke var vejleder eller noget i den stil, så kunne han jo trække points fra Ravenclaw, og dem ville hun under ingen omstændigheder være skyld i. "Så, er du lige ankommet eller?" spurgte hun og så mod han kuffert med et nik. Det kunne godt være han havde fået en kuffert med nogle ekstra ting hjemmefra, hvem ved?

"Jeg er næsten lige ankommet" sagde han med sin silkebløde stemme, imens at han smilede og studerede hende lidt. Det kunne godt være at han måske.. var ældre end hende, men han kunne ikke gøre for sin alder og den årgang han var havnet på. Eller rettere sagt han kunne godt se at han var ældre hende. Hvorefter at han med elegante skridt gik hen mod hende enden at han havde stilet sin kuffert fra sig. Den behøvede han ikke lige frem at have med sig over alt.. "Bill Kaulitz" præsenterede han sig og rakte sin ene hånd mod hende, imens at han let legede med sin tungepiercing.

Catherine sendte ham et smil, imens hun nikkede. "Jamen, velkommen." lo hun og smilte charmerende, uden egentlig helt at vide det. Hun betragtede ham kort, imens hun lagde hovedet på skrå, stadig smilende. "Well.. Jeg er Catherine Amalia Firenzé." præsenterede hun sig selv og tog hans hånd, som hun ga et blidt tryk og trak så sin hånd til sig. "Hyggeligt at møde dig, Bill." smilte hun og strøg en hånd gennem det røde hår.

"Catherine.." gentog han med et skævt smil og nikkede kort derefter. "Det er et smukt navn du har" sagde han med et glimt i øjet, inden at han kiggede lidt nedad sig selv. "I lige måde" svarede han og vendte sit blik op mod hendes hår, der havde en flot gylden rød farve. "Er det din naturlige hår farve?" spurgte han forsigtigt, men nysgerrigt.

Catherine mærkede den velkendte varme stige op i kinderne ved komplimentet. "Tak." smilte hun og bed sig lidt i underlæben, imens hun smilede sit charmerende Catherine-smil. "Ja, jeg blev født med det her røde hår." smilte hun og tog fat i en tot hår, imens hun smilte. "Er du da født med det der hår?" smilte hun og gjorde et nik med hovedet.

"Nej det er jeg ikke" svarede han med et lille grin, men rømmede sig så. "Jeg havde lyst hår da jeg var yngre.. men begyndte så at farve mit hår med tiden" sagde han med et charmerende smil. "Har du været her på skolen i lang tid?" spurgte han og lagde sin ene hånd på sin kind, som han kløede lidt, uden at han helt præcist vidste hvorfor. Han kiggede på hende imens at han så fjernede sin hånd og lagde sit hoved let på skrå.

Catherine sendte ham et stort smil. "Jeg kan godt lide dit hår." smilte hun og strøg noget hår væk fra øjnene. "Altså, det er mit femte år, hvis det er det du mener. Hvad med dig? Hvilken årgang er du på?" spurgte hun nysgerrigt, og lændte sig lidt op af den kolde beton væg. Den kolde væg, ga hende kuldegysninger, så hun skuttede sig lidt.

"Danke Schön" smilede han, og bed sig derefter let i underlæben. "7 årgang.." svarede han og legede lidt med sin tunge piercing. "Så du er 15 år?.. hvis jeg går ret efter med årgang?" spurgte han stille, men nysgerrigt, imens at han kiggede på hende.

Catherine nikkede kort og smilte. "7. årgang? Jamen så må du jo være sytten, hvis jeg ikke tager fejl?" svarede hun og bed sig i underlæben pga. den kolde væk. Hun havde trods alt kun en t-shirt på og et par jeans. "Jeps. Jeg er femten år gammel." smilte hun og tykkede sig lidt i kinden.

Bill tog sin sorte skinnende læderjakke af sig, han kunne se at hun frøs hvilket han ikke brød sig om. "Vil du låne min jakke?" spurgte han forsigtigt med et skævt smil, han nikkede til hendes svar angående om hans alder. "Åh, så er du jo ikke så gammel igen" drillede han med et sødt smil imens at han betragtede hende let. Han rakte dernæst sin læderjakke mod hende. "Jeg kan ikke lide at se at du fryser.. " smilede han og fugtede så sine læber. Han var iført en sort t-shirt og hvide stramme jeans, samt sorte handsker og læderjakken.

Catherine så på ham og rystede på hovedet. "Nej, det behøves ikke." smilte hun og så lidt på ham. Hun betragtede ham kort, med armene over kors for at holde på varmen. "Ellers er det bare dig der er ved at blive rigtig gammel," drillede hun igen og så lidt skulende på ham, med et lille grin. "Det behøves altså ikke." protesterede hun og så på ham. "Du har jo også kun t-shirt på." brummede hun og slog ud med den ene arm.

"Det er en varm t-shirt.." løj han med et skulder trak, han kiggede lidt nedad sig selv. Utrolig så stædig hun var.. men det måtte han leve med og det fik ham også til at grine lidt. Han synes det var charmerende. "Well.. du ender jo bare med at blive syg?" sagde han stille med et hævet bryn. Hvorefter at han så tog sin læderjakke på igen og sukkede lydløst. Det måtte hun vel selvom? Men han rakte så sin ene hånd hen imod hende, han var lidt nervøs. - Hvilket han altid var når han var sammen med det andet køn og det irriterede ham virkelig meget. Men det var måske bare fordi han tænkte lidt en del over det angående med kærlighed.

Catherine grinte lidt og bed sig i underlæben. "Nej nej, jeg tror jeg overlever det her." lo hun og sendte ham et skævt Catherine-smil. Hun så lidt på hans hånd og tøvede. Ville han have hun skulle tage den? Altså hun havde jo ikke noget imod det, men hvis det ikke var det han ville? Hun tog chancen og tog hans hånd. "Jeg skulle tage den, ikke?" lo hun og bed sig i kinden.

Bill nikkede til hentydet med at hun skulle tage hans hånd, uden at han svarede. Han lukkede sine øjne lidt, men åbnede dem kort tid efter. Gav hendes hånd et blidt klem inden at han trak hende ind til sig, på den måde kunne hun måske få varmen, men det var måske også lidt akavet. Det vidste han ikke rigtig. Han begyndte så småt at syntes om hende, bare mere som en ven, men selvfølgelig kunne han ikke vide det lige vide det. da han ikke kendte hende helt endnu? Han tænkte bare lidt som sin tvillinge bror, som var kendt som playeren. At det ikke altid var godt og nemt at være så forsigtigt som han selv var inden for det.

Catherine fulgte alle hans bevægelser nøje. Hun ville nøde gøre noget der skulle ødelægge. Ja. Hun smilte lidt og lukkede øjnene. "Du er varm." lo hun og sukkede dybt. Det var skønt ikke at skulle sørge for at holde varmen selv. Hun smilte skævt og så op mod ham. Det eneste hun så, var hans hage.

Bill bed sig diskret i læben, inden at han vendte sit blik ned mod hende. "Har du aldrig lært at tage enten varmt tøj på hvis du fryser inden du går nogen steder.. eller bare det at tage mere tøj på, hvis du begynder at fryse?" spurgte han nysgerrigt. Han kiggede ind i hendes øjne. Holdte stadig fast i hendes hånd. Nogen gange var han dog også selv stædig.. men han kunne bare ikke lide at se andre lide specielt når det galt om at fryse, det var lige meget hvis det var ham selv.

Catherine så på ham og tænkte sig om. Det så næsten ud som om at hun tænkte sig om. Men hun havde hele tiden det samme svar. "Nææh." lo hun og lukkede øjnene. "Har du da?" spurgte hun dumt og slog sig selv på panden, med den hånd han ikke holdte i. "Selvfølgelig har du det, du har jo jakke på." peb hun og følte sig fuldstændig hjernedød.

Bill kunne ikke lade være med at grine lidt. Hvorefter at han slap hendes hånd og lod sine arme glide rundt ned ved hendes hofte. Han sank en lille klump. "Tja.. du svarede for mig" sagde han og sendte dernæst et charmerende smil, men bed sig i læben derefter. Han vidste ikke om han måtte kysse hende, det var lidt hans plan, men det kunne være at hun var forelsket i en anden, det vidste han jo ikke noget om. Derfor lod han også være, fordi han ville ikke ødelægge noget.

Han lagde sit hoved let på skrå, imens at han betragtede hende let, hun måtte gerne skubbe ham væk, hvis det var at han gjorde noget forkert. "Har du nogen søskende?" spurgte han efter et stykke tid af nysgerrighed, også det for at få deres samtale mere i gang og for at lære hende bedre kende, begyndte han at spørge ind til hendes familie.

Catherine så lidt på ham og med sig i læben. Hun var bange for at gøre noget forkert. Bill var klart sød, men Justin. Ja, Justin. Hun var forelsket i Justin. Hun smilte lidt til ham og lagde hovedet let på skrå. "Jeps, jeg har to brødre. Mark og Joakim." svarede hun og nikkede lidt. "Har du nogen?" spurgte hun og så på ham med et nysgerrigt blik.

"Okay, ja.. en tvillinge bror" svarede han og trak sine arme til sig. "Undskyld.." sagde han og puttede sine hænder ned i hver sin bukselomme. "Ehm.. det var hyggeligt at snakke, men jeg må videre" smilede han skævt. *Flot Bill* tænkte han og tøvede lavt, så hun ikke så godt kunne høre det. "Vi ses en anden dag?" tilføjede han inden at han begyndte at gå hen til sin kuffert, tog fat i den og gik hen forbi hende og op mod trapperne, han følte bare at han var nød til at gå. Desuden ville han også se resten af skolen, hvilket han ikke var færdig med.

Catherine så lidt skuffet på ham og bed sig i underlæben. Hun skulle til at spørge om hun gjorde noget galt, men hvad skulle hun have gjort galt? Hun så ham og nikkede bare. "Ja, det gør vi vel." mumlede hun og nikkede lidt. Hun så på hans ryg, vendte så om på hælen og gik væk fra ham. Stadig lidt skuffet over hans opførsel. Hun vendte kort hovedet om og så på ham, men vendte sig hurtigt og gik.

//Out.