Skønne blomster.. HOV!! En i blå!! x3

Tid ~ Sen eftermiddag.
Vejr ~ Solskin.
Sted ~ Inde i drivhusene.
Omgivelser ~ Tomt, en masse potteplanter.
___

Mika nynnede for sig selv, og strøg sine fingre ned over et af de lange blå blade. Hun syntes det var en utrolig smuk plante, men hun kendte ikke navnet på den. Hun havde fået lov til at være hernede for at lave sine sidste lektier, men hun kunne ikke lade være med at fjolle rundt blandt blomsterne.

Violet kom stille listende som altid ned til drivhusene, hun vidste ikke hvad hun ellers skulle lave. Og hun kunne godt lide blomster og planter, havde hun kunnet siden hun var helt lille. Hun var også ret god til det, og lektierne var som altid spændene når det galt planter. Hun så ned i jorden, hendes sorte kappe var en anesle beskidt for neden. Det var tydeligt hun havde været udenfor, hendes skoleuniform så ret løs ud på hende. Hun kunne godt lide det, kunne man nemlig ikke se hvor tynd og spinkel hun var. Hun havde ikke lagt mærke til at hun var alene, så hun gik bare rundt mellem alle blomsterne.

Mika drejede om et hjørne, for hun havde lige set en rød en ovre ved det andet hjørne. Hun ramlede lige ind i Violet, og landede på numsen. Hun gned sine øjne og så på hende. "Uuundskyld! Jeg hørte dig slet ikke komme ind.."

Vio udstødte et lille piv og faldt selv ned på gulvet da hun ikke havde en god balance, hun ømmede sig lidt. "Selvfølgelig ikke, det er der aldrig nogen der gør" sagde hun en anelse irriteret. Hun så op på den fremmede pige, "undskyld" sagde hun så og fik sig selv op og stå. der var aldrig nogen der hørte hende, hun var stille som en mus. Lydløs men dog stadig klodset på sin helt egen måde.

Mika løftede øjenbrynene. Det havde ikke været hendes mening at gøre hende vred. "Undskyld." gentog hun. Måske ville det hjælpe? Hun smilede skævt, og rodede op i sit hår så det igen sad perfekt, i den barnlige stil hun altid førte. Hun regnede med at der ville gå lang tid før hun blev voksen.

Vio smilte skævt men koldt, hun kløede sig let i nakken "det går" sagde hun bare. Hun så vuderende på den fremmede pige, det kunne godt være at hun kun var elleve men hun tænkte en anelse mere voksent. Ham hun snakkede med på børnehjemmet havde sagt at hun tænkte mere voksent på grund af det hun havde oplevet igennem hendes liv, at det gjorde hende mere alvorlig men ikke fornuftig. "Navn ?" spurgte hun, hendes stemme var en anelse kold. Men sådan var hun overfor nye mennesker, hun havde svært ved at stole på fremmede.

Mika havde ikke tænkt at blive sur over hendes tonefald. Sådan lød hun også når hun var ved sine funde fem, og ikke havde ondt i sin numse... Hun virkede langt mere voksen end en på 11, som hun jo selv var. Selve hendes holdning. "Mika," præsentere hun sig kort, med en stemme som efterhånden var blevet varmere end i sidste uge hvor hun lige var kommet til Hogwarts.

Vio bed sig let i læfben, "Mika" gentog hun. Hendest stemme var stadig en anelse kold "status?" hun ville være sikker med hvem hun omgåes med, hun ville helst holde sig fra de mudderblodes mennesker. halvblods var vel okay nok, de kunne jo ikke gøre for at deres ene forældre havde valgt total forkert med hensyn til blod og status. Hun trak hætten længere ned, og slog kappen om sig selv.

"Halvblod." mumlede hun, og betragtede hende igennem sit pandehår. Hende her virkede som en af de der Hitler-Slyther. Dem som troede at de var bedre, bare fordi de var renblodede. Muglerne kunne da ikke gøre for det.. Og hendes bedste og eneste venner var mugglerne.

Violet tænkte lidt over det, så smilte hun. Hun var vel okay nok hende her, hun smilte et sødt og varmt smil. Hendes være måde ændrede sig altid pludseligt, "Violet theta Blackburn, renblodet og stolt slyhterin elev" præsenterede hun sig selv. Hun fugtede let sine læber af gammel vane og satte hoved på skrå, "hvad laver du så hernede?" hun havde det bedst ved at spørge ligeud. Hun kunne ikke se nogen mening med at vikle et enkelt spørgsmål ind alle alverdens forvirrende ord.

"Jeg skulle faktisk lave mine botanik-lektier," svarede hun og kørte hånden igennem håret. Hun havde glemt alt om dem. Hvad var det eneligt de skulle lave?? "så derfor er jeg her stadig." Hun så på hende med et løftet øjenbryn og betragtede hende. Hun viste ikke rigtigt med hendes humør-svingninger. "Men hvad så med dig?"