Ro i salen.

Catherine sad ved Ravenclaws langbord med et æble i hånden. Alle var efterhånden gået, og hun var den eneste tilbage i den storsal, der sjældent var tom. Hun bed sig kort i læben, imens hun så på æblet. Det ga hende kvalme, men det skulle ned. Hun havde ikke fået noget at spise hele dagen, men hun havde ikke været sulten. Hun tog en stor bid af det røde æble og sank det med lukkede øjne. "Bvaddr.." mumlede hun og tog en bid til. Stille og roligt begyndte æblet og smage godt, og det gled lige pludselig hurtigt ned.

Mika kom gående ind i Storsalen med en bog slået op på midten, som hun havde i hænderne. Hun så op og betragtede pigen som var rimelig meget ældre end hende, og sad og spiste et æble. Hun så ikke ud til at have det særlig godt med det. Hun satte sig et stykke væk fra hende med bogen på bordet. Hun måtte side på knæ for at side ordenligt i forhold til bordet. Hun havde altid været meget lille.

Justin åbnede storsalens døre og hans brune blik vandrede roligt rundt i salen. Der sad kun en fra Ravenclaw, og alle andre var sikkert smuttet op i deres opholdstue. Han gabte lidt og satte kursen mod Gryffindors langbord. Han kørte en hånd sit brune hår og lod det falde som det nu ville. Han grintel idt og tog fat i et glas. Justin hældte græskar juice ned i glasset og tog en stor tår. Han havde haft travlt med 1. års eleverne og havde ikke fået spist endnu. Hans blik hvilede roligt på pigen og han sendte hende et varmt smil.

Catherine så en pige og en dreng komme ind i salen. Hun smilte til dem begge to, imens hun roligt betragtede drengen. Han så ud til at stirre lidt på hende, hvilket fik hende til at rødme. Hun lod fingeren køre rundt i cirkler på bordet, imens hun engang imellem så op mod drengen, med et forlegent smil. Hun havde altid været dårlig til at starte en samtale, så hun kiggede bare fortsat ned i bordet, med et svagt smil.

Mika så op fra bogen, fast besluttet i at starte en samtale. "Er de bullsnudede drager's flamme blå?" spurgte hun forvirret, og så op fra sin bog. Den var om drager til hendes lektier i Magiske Dyrs Pasning og Pleje. Hun smilede til pigen, og så så på drengen. Hun viste ikke om det var nok, for de andre så lidt generte ud.

Just kiggede ned på noget brød, da han lagde mærke til at han nærmest stirrede på hende. Han grinte ldit og tog så en bid af brødet. Han vidste ikke helt hvorfor man hun så godt ud, måske var det en af grundende til at han stirrede på hende. Han sukkede lidt og kørte en hånd gennem sit hår. Han gumlede lidt på brødet og kiggede på pigen ud af øjenkrogen.

Catherine så kort mod drengen og sendte ham et forlegent blik, imens hun gjorde et nik med hovedet, som betød at han bare kunne komme herover, hvis han altså havde lyst. Hun strøg en hånd gennem pandehåret og så mod den anden pige, med et skuldertræk. Hun interesserede sig ikke specielt meget for MDPOP. Hun bed sig let i underlæben og så mod drengen igen, med et lille fnis. Han stirrede rent faktisk på hende.

Justin grinte lidt og trak så lidt på skulderen og sendte hende vis-du-vil-have-det blikket. Han slog sig i pnande, fordi han helt åbenlyst sad og stirrede på hende. Han sukkede lidt og gjorde mine til at rejse sig, da pigen spurgte. Han stirrede på hende med store øjne og rystede lidt på hovedet. " Det ved jeg så ikke" sagde han med sin dybe stemme og smilte venligt til hende. Hun var en førsteårs elev, og fra Hans kollegium. Han smilte lidt og kiggede så hurtigt hen på pigen, hvorefter han satte kursen hed mod hende.

Catherine kunne ikke lade være med at smile, da han valgte at gå over til hende. Hun kløede sig lidt på kinden og sendte drengen, der var på vej, et stort hvidt tandsmilt, som var efterfulgt at et mindre Catherine-smil. Da han nærmede sig, tænkte hun at hun ligeså godt kunne starte med at præsentere sig. "Catherine Amalia Firenzé." præsenterede hun sig og så smilende på den blonde dreng.

Justin kiggedepå hende og smilte et charmerende smil. " Justin Sean Smith" sagde han grinende og satte sig ved siden af hende. Han gav hende elevator blikket, men kiggede så nysgerrigt på hende. Han vidste ikke helt hvad han skulle sige, så han studerede hende istedet for. Han bed sig ldit i læben, da han lagde mærke til at han faktisk sad og stirrede på hende. " Undskyld" hviskede han grinende og kiggede ned i bordet.

Catherine så smilende på ham og strøg noget hår væk fra øjnene. "Hyggeligt at møde dig, Justin." sagde hun og nikkede kort. Hun betragtede ham let og bed sig i underlæben. Hun så kort ned i bordpladen og så op på ham igen. "Well.. Det er okay," lo hun og smilte skævt til ham, så det lille smilehul i venstre kind kom frem. Hun så lidt på ham og lagde hovedet på skrå. "Såe, hvilken årgang er du på?" spurgte hun og smilte.

Justin kiggede på hende og bed sig lidt i læben, før han kiggede ned i bordet igen. Han kiggede på hende ud af øjenkrogen, da hun talte til ham også smilte han lidt. " Jeg er på 5. årgang. Hvad med dig?" spurgte han nysgerrigt og vendte sig ordenligt mod hende, så han kunne se hende i øjnene. Hun var meget smuk, men det var ikke noget han skulle tænke på nu så han rystede svagt og hurtigt på hovedet.

Catherine så på ham og sendte ham et blidt smil. Hendes kinder dannede en fin lyserød farve, sådan havde det altid været. "Jeg er også på 5. årgang." smilte hun og så næsten ivrigt på ham. "Hvilket kollegie, så?" spurgte hun og sendte ham et ordenligt Catherine-smil. Hun kløede sig lidt i nakken, imens hun betragtede ham. Hun elskede drenge med blidt hår. "Btw. Bare kald mig Cath." smilte hun og bed sig let i underlæben.

Just grinte og nikkede så. " Vi er lige gamle" sagde han med et skuldertræk og sendte hende det gode gamle Justin smil. Et skævt og charmerende et. Han kiggede lidt rundt og smilte svagt. Han var ikek van til at sidde alene med en pige og bare snakke. Ikke andre end Angelina men hun var jo en barndomsven. " Det gør jeg så" sagde han smilende og kiggede hende ind i øjnene, hvilket fik ham til at rødme svagt. De brune øjne hvilede roligt på hende, og de smilte. " Vi har nogle timer sammen ikke?" sagde han smilende, da han syntes at han havde set hende før.

Catherine strøg lidt hår væk og lo, en lidt wierd latter. Nervøs og charmerende på samme tid. Hun havde aldrig været et snakke menneske. Men det skulle der laves om på, eller? Hun så på ham med et stort smil. "Jo, jeg mener jeg har set dig før." smilte hun og strøg genert lidt hår væk fra øjnene, og så ned i sit skød. Hun kunne næsten mærke hans blik på hende, det var lidt pinligt. Hun havde aldrig været så tæt på en dreng. Hun sukkede dybt, og prøvede at tage sig sammen. "Så, kan vi følges til nogle af timerne?" smilte hun og bed sig charmerende i underlæben.

Just smilte til hende og hans blå øjne glde væk fra hende igen. Han bed sig lidt i læben og nikkede så. " Det kan vi da godt" sagde han grinende og kiggede ned i bordet. Han strøg en hånd gennem sit brune hår og smilte op til loftet. Han vidste ikke hvorfor, men hun gjorde ham genert og det plejede ikke at ske. Det var ham der plejede at få andre piger til at rødme men hun gjorde det med ham? Hvad skete der. Han kiggede hen på hende igen og sendte hende et charmerende smil hvorefter han bed sig i læben.

Catherine så på ham og lo lidt, igen den der charmerende og nervøse latter. "Det lyder hyggeligt." Hun så lidt rundt i den tomme storsal og smilte. "Kan vi gå lidt frem og tilbage? Mit ben sover." lo hun og rejste sig, imens hun så på ham med et afventende smil. Hun nød at være i hans selskab, men han gjorde noget ved hende. Det var lidt forvirrende. Hun havde aldrig haft det sådan her, ved nogen som helst, overhovedet.

Justin rejste sig hurtigt op og strakte sig, så man svagt kunne se hans muskoløse overkrop. Han gabte lidt og nikkede så. " Det kan vi da godt" sagde han smilende og blinkede med det ene øje. Han vidste ikke helt hvorfor, men han havde lyst til at imponere hende. Han bed sig lidt i læben og vidste ikke hvad der skete med ham. Han smilte skævt og begyndte stille at gå, mens han var fordybet i tanker.

Catherine så på ham og betragtede ham. "Tak." smilte hun og begyndte at gå. Hun begyndte at gå frem af og holdte sig i siden, uden nogen grund. Hun så på ham og smilte svagt. Den lette lyserøde farve steg op i kinderne på hende og hun pillede let ved sit ærme. "Såe, har du nogen bedste venner eller veninder?" spurgte hun og så på ham, stadig smilende.

Justin så på hend emed et skævt smil og trak lidt på den ene skulder. " Jeg ahr en bedsteveninde. Hun er en barndomven" sagde han stille og smilte. Han havde mødt mange på Hogwarts men de fleste ville kun være venner med ham fordi at han var vejleder, så de ikke kom i ballade. Han sukkede lidt og kiggede så hen på Cath. " Har du nogen?" spurgte han nysgerrigt. Han ville gerne være hendes bedsteven, måske mere? Han rystede lidt på hovedet og kiggede hen på hende mens han bed sig i læben.

Catherine så på ham og smilte skævt. "Hende må du præsentere mig for, hvis hun vil være venner med dig, er hun jo klart nok smart. " lo hun og så på ham med et stort smil. "Well. Nej, egentlig ikke. Jeg er ikke den mest sociale pige på vores årgang." svarede hun og bed sig hårdt i underlæben og så ned i jorden. Hun så kort op på ham og sendte ham et lille skævt smil. Roligt vendte hun blikket fremad og gik videre.

Justin kiggede på hende og puffede hende blidt i skulderen. " Jamen du er da også venner med mig ikke? så du er også smart" sagde han grinende. Han sluttede sætningen af i sine tanker, da det ville blive for pinligt at sige. Han sukkede lidt og fulgte med hende. Han kunne godt lide at være sammen med hende og snakke med hende. Men han havde en lyst til at tage hende i sine arme og kysse hende. Han rystede ldit på hovedet og prøvede at dæmpe monstret i hans mave der ville ud. Han bed sig hårdt i læben og smilte bare til hende.

Catherine sendte ham et tandsmil og begyndte så at grine, da hun kiggede op mod lærerstablen. "Det her minder mig om min brors bryllup." lo hun og tog ham under armen, imens hun nynnede den der melodi man altid spillede i kirken, når bruden og brudgommen gik op af kirkegulvet. "Dy.. Dy.. Dydy.. Dyy.." grinte hun og mærkede pludselig varmen stige op i kinderne.

Justin grinte lavt og prøvede at se alvorlige ud, hvilket fik ham til at se endnu mere mærkelig ud. Han kunne mærke varmen stige op i hans kinder, så han kiggede væk. Det har var pinligt, men han vidste ikke hvorfor. Hans hjerte bankede en smule hurtigere. Han grinte lidt og kiggede på hende ud af øjenkrogen. " Hvaaaeh'" stammede han uden at sige andet og smilte skævt og en smule fjoget. Han vidste ikke hvad han skulle sige.

Catherine kunne ikke lade være med at smile over hans lille lyserøde ansigt. "Forestil dig et bryllup så kedeligt. Der var så stille i salen, at man skulle tro det kun var min bror og hans kommende kone der var der." Hun grinte lidt og prikkede ham på næsen. Så så hun lidt på ham og rynkede panden. "Du er højere end mig. Møg altså." grinte hun og strøg en hånd gennem det røde hår og sendte ham et stort og charmerende Catherine-smil.

Justin grinte og gabte så. " Det var min kommentar" sagde han grinende og prikkede hende blidt og drillende på hendes underlæbe. Han smilte uskyldigt og havde aldrig haft en pige der holdte om ham ligesom hun gjorde. Angelina havde kun krammet ham, men hun var som en søster. De blå øjne hvilede roligt på hende og han sendte et varmt og charmerende smil til hende. De røde i hans kinder var aftaget en smule, men hans hjerte racede stadig afsted. " Det er da godt" sagde han grinende og prikkede hende nu på hende soverlæbe.

Catherine bed ud efter hans finger og grinte let. "Well, altså det var virkelig også det mest kedelige bryllup jeg har været med til." grinte hun og smilte. "Det er sådan set også det eneste jeg har været med til." tilføjede hun lavt, men stadig grinende. "Nej altså. Det er ikke sjovt at være lav." peb hun og prøvede at stå på tær. Men hun gik kun lige ud for hans mund, med sin næse. "Dammit altså." lo hun og så ham i øjnene. Den lyserøde farve, var kommet igen.

Justin grint elidt af hende, da hun snappede efter hans finger og da han stile stig på tær. Han bed sig lidt i læben og kyssede hende så hurtigt på næsen hvorefter varmen spredte sig i hans kinder. Han kiggede ned i gulvet og lod hans hår falde ned i øjnene på ham, så man ikke kunne se hans ansigt. Han havde lige gjort noget pinligt og han var bange for at hun ville blive sur. Justin bed sig i læben og de blå øjne hvilede uroligt på gulvet. Han turde ikke se på lige nu.

Catherine så på ham og bed sig hårdt i underlæben. Hun så kort ned og smilede charmerende. Hun turde ikke rigtig gøre noget, hun var bange for at gøre noget forkert. Hun fjernede lidt hår fra hans ansigt og smilte skævt til ham, det lille smilehul i venstre kind kom frem igen. Hun strakte sig på tå igen, som om hun prøvede at blive højere end ham.

Justin grinte lidt og fik en mærkelig fornemmelse, da hun fjernede hans hår. Han trak lidt på skuldrene og gik ned i knæ, så de næsten var lige høje. Han grinte ldit og smilte uskyldigt. " Nu behøver du ikke gøre dig højere vel?" spurgte han drillende og bed sig i læben. Han vidste ikke helt hvad han havde gang i, men han vidste at hun kunne få ham til alt hun ville. Jiston kørte langsomt en hånd gennem sit hår og lod det falde som det nu ville. Han grinte lidt og varmen spredte sig i hele hans krop og hans kinder blev røde.