Ansigtet lagt i skygge..

Dato - Idag bare
Årstid - Forår..
Dag - Idag, Lørdag xD
Tid - Eftermiddag..
Sted - Storsalen så xD
Vejr - Okay normalt? Lidt lunt, men overskyet.
Omgivelser - Nogle få stykker

Man ænsede hende nok ikke.. Hun sad i vindugskarmen og kiggede ned på søen..
Søens vand virkede som en blankt spejl. De grå skyer fik vandet til at se sørgmodig ud, og fik træerne til at virke mere dystre. Marilyn rykkede den mørkerøde hætte længere ned over sit ansigt, så man ikke kunne se det var hende. Hun var bedrøvet i forvejen. Og som om det ikke var nok var hun stødt på Damian igår.. Han havde 'fikset', kaldte han det, hendes hår, så det nu var grønt og sølv. Han mente nok at hun ville passe godt på Slytherin.. Hvis det ikke var for hendes blod. Hun fnøs. Aldrig i livet om hun ville gå på Slytherin. hun tænkte på Legna og gøs. Dumme dreng! Hendes kind gjorde stadig ondt, og hun frygtede at han havde rykket på hende kæbe eller noget. Nå.. men nu galdt det bare om at få håret tilbage til den normale røde farve. Hun lukkede øjnene og sukkede. Gid det måtte blive normalt snart.

Madelaine kom gående ind af de store døre ind til storsalen, hendes lille gruppe af af mini slytheriner kom gående efter hende, hun var en af de mest populære piger på det kollegium, alle ville være hende, eller hendes Kusine Sandra, der dog stadig havde timer lige nu. Hende og Sandra var ellers altid sammen. Hun stoppede op inden hun gik videre, og så sig lidt omkring inde i storsalen. Hendes blik kunne ikke undgå at ramme på Marilyn, en pige hun godt kendte til via hendes ven Damian. Ja det var hans skandaløse lillesøster som var en af de lamme Gryffindore. Hun kunne ikke lade være med at komme med et hånligt "ha!" uden nogen anden tone end hån, hendes blik var iskoldt og hendes smil var så hånligt som noget kunne være, hun frydede sig dog over at se Marilyn på den måde.

"Har du et problem Madelaine?" Spurgte Marilyn, dog uden at tage blikket fra den dystre sø. Hun kunne høre at det var Madelaine.. Ingen andre piger end hende havde kendskab til at hun var Damians bror, og man kunne jo høre det hånlige i hendes talemåde. Marilyn smilede svagt. Hun kom till at tænke på sit hår, og nærede nu en bagtanke af svag frygt for at de skulle se det. Dé ville tro at hun gerne villle være slytheriner. Hun himlede svagt med øjnene og kiggede så endelig på Madelaine, og så de andre. De fulgte hende Altid. ALTID.. hvor måtte det være et trist liv.

Hun lo igen hånligt af Marilyn og gik nogle få skridt nærmere på hende og sagde "nej, enlig ikke, men det ser da ud til du har... hvad så.. prøver du være en wannabe slytherin? ikke for noget dollface, men det hjælper ikke helt, du er stadig så ynkelig som du plejer at være!" hun vidste godt at Daim nok havde haft en finger med i spillet siden hun så sådan her ud, men nu ville hun bare lige håne hende for det alligevel, desuden kendte Madelaine en måde på at få sin normale hår igen. men den gav hun ikke til nogle som hende.

"Nææh" sagde hun roligt, en anelse ligegyldigt, uden at svare på spørgsmålet. "Hvis jeg ville være en dum dulle, som du så pænt betegner: Slythern, havde jeg jo nok taget den grimme grønne kappe på, så jeg kunne ligne en mose." hun kiggede ned på sin røde kappe med et hævet øjenbryn og trak på skuldrene. Hun var ligeglad med Madelaine. Det var bare en ny dum dulle, der troede hun var noge tsejt, fordi alle de andre gik efter hende som små hunde. Marilyn smilede blidt til Madelaine da hun blev kaldt ynkelig og trak så på skuldrene. "I det mindste ligner jeg ikke en der lige er stået op" mumlede hun og sendte et sideblik til en af pigernes uglede hår, inden hun igen kiggede ned på søen.

Madelaine vidste Marylin bare sagde Dum dulle for at sige noget, fordi Madelaine var dog alligevel en af skolens klogeste og flittigste i skolen. Dulle, måske men dum aldrig. Hun grinede og sagde "du ville dog lærer noget. eller nej, vent.. du har ikke stor nok hjerne kapacitet vel?" en af pigerne grinede bag Madelaine, af hendes ord mod Marilyn. Madelaine smilede koldt og hånligt "Marilyn, du er ikke andet end en skændsel for din familie, det forbavser mig hvorfor de overhovedet har ladet dig blive i familien,.. havde du været i min familie!" hun hostede falsk og hånligt "nårh nej, vi ville aldrig have sådan nogle kravl i familien, alle der nogen sinde har vist så stor dumhed som dig, er blevet smidt ud af familien for længst!" sagde hun bidende koldt

Marilyn smilede muntert. "Min familie er heldivis ikke ligeså tomhjernede som dine vel? Eller nårh jo.. Min bror er" Mumlede hun og tænkte lidt. "Ja.. det er hann faktisk" sagde hun, og så smillede hum muntert. Hun lyttede ikke til alt det andet og nikkede bare nogle gange. "Mmh" mumlede hun ufokuseret og trak på skuldrene. "Det er flot". hendes stemme var sså ligegyldig, for hun havde ikke hørt hvad Madelaine sagde. "Nå" sagde hun, pludselig med mere energi og kiggede på dem. "Hvordan har dun dag været?" Spurgte hun så og gabte svagt.

"søde lille ven, bare fordi du er jaloux på os, behøver du ikke at kalde os tomhjerner, det ved jeg du er.. men du behøves ikke kalde mig det for at føle dig lidt klogere!" sagde hun med en rolig og kold stemme. Hun lod sig ikke blive rasende eller sur for den sags skyld af sådan nogle fornærmelser "Din bror er så meget mere end du nogen sinde vil blive, og det er et faktum, men det er da uheldigt at han har dig som søster, du er en ynkelig primat, eller det er næsten en fornærmelse for primaterne!" Madelaine tog sin hånd under såt hår der sad foran skulderen og kastede det elegant på plads og knipsede let til sine grupies som tegn på de skulle videre. Madelaine vendte ryggen til Marilyn og var på vej væk, men vendte hovedet om og så på hende en sidste gang " husk. du lever ikke i din drømmeverden, vågn op og se det er os der er de bedste, og sådan vil det altid være, uanset hvor meget du prøver og bilde dig selv ind anderledes, så det altid os der har magten!"

"Bare fordi du har 'magten' betyder det ikke du er bedst" sagde MArilyn stille og hoppede ned på gulvet. Hun betragtede dem da de var på vej væk fra hende. "Ja det er meget modigt af ham at slå på piger" mumlede hun, til den måde hun nævnte hendes bror. "Det er meget modigt af ham at være vejleder, og istedet for at vejlede folk, får han dem til at rykke sig over grænser.. Han får dem til at blive bange. Får deres tillid til alle ned. Får deres selvtillid ned. Det er modigt ikke?" Spurgte hun ryrligt. Hendes kind var stadig lettere rød, og op af hendes ene arm var der blå mærker i alle blå nuancer, man nu kunne se. Hun kiggede på Madelaine med et køligt blik. "Selvom folk ser op til dig, betyder det ikke at du er den eneste nogen ser op til. Jeg kender op til flere der ser op til nogen fra Gryffindor, Huffelpuff og Ravenclaw. Også folk med fuldblodsblod i årerne. Desuden Madelaine" Tilføjede hun med et svagt smil. "Er mit blod ligeså rent som dit." Hun drejede elegant om på hælen og gik hen til Gryffindorbordet hvor hun greb et glas vand som hun kunne drikke.

Hun fnøs hånligt og sagde "åh jo det gør det, at have magt er at være bedst, og det ved jeg, jeg er dollface!" hun lo koldt og var enlig ligeglad med den behandling Marilyn havde fået af hendes bror, hun fortjente det efter hende mening "Marilyn, folk får hvad de fortjener, og vi har meget delte meninger, og min mening er den der er bedst, og jeg er igen ligeglad med hvad du siger for det du siger er bare løgn og latin, ikke noget der er relevant.!" hun rystede på hovedet af hendes sidste kommentar og sagde "Intet mugglerblod, halvblods blod er rent, og det er faktum, bare fordi du er for ignorant til at se det, er ikke mit problem!" hun trak sin stav og svang den så det glas med vand begyndte at sprøjte voldsomt op, og ramte Marylin lige i hovedet. som et springvand

Marilyn grinede og stilte glsset fra sig. Hun smilede smålallende og tørrede så vandet af med en serviet fra bordet. Efter lidt tid hvor hun havde kigget sig omkring tog hun igen glasset. Hældte det resterende vand ud i en potteplant og kiggede lidt på den. En klirrende, skærende lyd hørtes, da hun hamrede glasset mod bordet så det splintrede. Mange folk stirrede uroligt på hende, men hun smilede blot da hun gik hen og tog en af glasstumperne op i hånden. I en hurtig, fejende bevægelse skar hun en rift i hendes finger, det sted hvor det bløder ret meget. Hn smilede før hun gik helt hen til Madelaine og viste hende sin finger. "Kig på mit blod 'Maddie'" Navnet blev udtalt i et syrligt, sarkastisk tonefald. "Det er mindst ligeså rent som dit. Og hvis du ikke kan se det er du blind. Mit blod er rent, også selvom jeg måske ikke er 100% magisker-født. Det er stadig lige rent" Hun trykkede sin finger hen på Maddies næse, og da hun fjernede den igen var der et rødt aftryk. "Det klær dig med noget rodt for en gangs skyld" Fnes hun og klappede hende på skulderen. "Hyggelig sludder" Sagde hun klart og spaserede hen imod udgangen af ss.

Hun rystede på hovedet, ingen af de dumme halvblods og mudderblods forstod noget, de var lige så urene som en hund der ikke var ren i race. de var bare nogle krydsninger eller det der var værre. Hun tørrede hurtig blodet væk med en rengørings besværgelse og rullede med øjnene, en af hendes gropier sendte en bylde besværgelse efter Marilyn, men Madelaine var allerede på vej over mod slytherins bord ligeglad med hvad de havde tænkt sig at gøre med Marilyn.

Marlyn grinede og fejede besværgelsen af med protego. Hun havde forudset at de ville sende nogett efter hende, og hun grinede dæmpet. "Godt ramt" Smilede hun muntert og blinkede inden hun nuppede en sandwitch fra borden og satte tænderne i den. Hun vippede let med foden, i tant til sangen i sit hovede, og var allerede tilbage i sin egen lille fverden. Det havdevel nok været en kedlig dag idag, kom hun frem til. Måske skulle hun tage hen til Justin? .. eller måske en af de andre.. Jack måske? Hun grinede dæmpet og tog endnu en bid af sandwitchen