Søndag formiddag

En dejlig søndag formiddag, hvor man burde være alle andre steder end indenfor og lave lektier, men sådan var tilfældet ikke for 5. års eleverne fra Gryffindor. Edmund sad ved et bord og læste på nogen eliksir lektier. Det var langt fra hans favorit fag, men det skulle jo ordenes, så Edmund lod det ikke påvirke hans humør.

Sakura sad med fødderne oppe på det lille sofa-bord, og skrev nogle opgaver. Hun elskede Magiske Dyrs Pasning og Pleje. Og når man elsker et fag, så er det meget bedre. Hun nynnede svagt, imens de andre knurrede og sukkede over deres opgaver. Hun var så opslugt af sine opgaver, at hun slet ikke lagde mærket til at der faktisk var andre som hun kendte..

"Sådan" sagde Edmund og lukkede bogen sammen efter han var færdig med at læse. Han rejste sig op for strække sig, han havde stadigvæk lektier i to fag endnu, det ene var hans favorit, besværgelser og det andet var magiske dyrs pasning og pleje. Han kastede et kort blik rundt i opholdsstuen for at se om der var nogen han kunne lave dem sammen med. Han fik øje på Sakura "Sakura hvilke lektier er du i gang med?" spurgte han.

Sakura så på ham, og sendte ham et stort smil. Gud, hvor var hun eneligt glad for at se ham. "Magiske Dyrs Pasning og Pleje." sang hun nærmest, for hun var virkelig kommet... helt op i top-humør. "Hvorfor?" Hun skrev lige et svar mere, hun havde dog kun nået at lave sine elksir-lektier, for hun hadede bare det fag...

"Jeg tænkte vi kunne lave dem sammen, da det kunne være mere hyggeligt end at lave dem alene, som nu" svarede han og sendte hende et varmt smil. Han kiggede over mod potrættet af den fede dame, hvor nogen flere elever forlod lokalet. Det var ikke lige frem en humør booster at se andre kunne få lov til at nyde det dejlige vejr, men ikke destomindre gjorde det bare Edmund mere opsat for at blive færdig i en fart.

Hun lagde sin hånd på hans skulder, og lod den anden vifte foran hans ansigt. "Du skal ikke være så ked af det. Hvis vi to laver lektier sammen, så er vi lyn-hurtigt færdige. Du er god til Besværgelser, ikke? Så deler vi bare vores hjerner sammen." Hun klappede ham på hovedet, og smilede svagt.

Han nikkede kort "Du har en pointe" sagde han smilende og gik over og til bordet han sad ved før og samlede sin eliksirbøger sammen og pakkede dem ned i sin taske og tog den med over og satte sig ved siden af hende. Han fandt hurtigt sine magiske dyrs pasning og pleje lektier frem. De så såmænd ikke særlige svære ud, men hellere lave det sammen med Sakura end at være en enspænder.

Hun sendte ham et af sine blændene smil igen, og lynede sin taske. Hun lagde den ved siden af stolen, og bed i enden af sin blyant. "Svarene er nemme, tænk at de ikke kunne lave nogle sværere? 'Hvad siges det at Bugbears spiser?' Små børn selvfølgelig." Hun smilede bredt over at kunne sige at det var nemt, for hun var god til faget.

Han nikkede, "Men der er desværre mange af denne slags lektier" konstaterede han og betragtede hende imens hun læste opgaven op. Han vendte blikkede mod sin egen opgave, hun var kommet væsentlige længere end ham. Han kløede sig i nakken og gav sig til at læse det første spørgsmål ' Fuldfør denne sætning: Blævreormen er i sær kendt for ______ som bruges i eliksir'

Sakura's smil kom tilbage, hun kunne jo også godt hans spørgsmål, men alligevel, det havde hun svaret på. "Deres slim selvfølgelig." grinede hun, og brød ud i en lille sejers-dans. Hun var ikke vild med at blære sig, men hun kunne bare ikke lade være. "Hmm.. Spørgsmål nr 2. 'Hvor lever Ildsneglene?'" Hun så på ham med et løftet øjenbryn, mente at han selv skulle svare.

Han smilte til hende "Simpelt, har lige læst om en eliksir hvor deres slim indgik" forklarede han. Han så op da nogen af hendes armbevægelser fangede hans blik. Han sendte hende et smil, "Tjah" Han blev en anelse i tvivl nu, han mente han kunne ærindre noget om Fiji eller var det ildkrabben der stammede derfra, han var sikker på det ikke var i flammer. Det var ildsalamanderen eller gjorde den os. Han kløede sig i nakken "Jeg har lige brug for et hint" sagde han og sendte et uskyldigt smil.

"De væsner er heller ikke særlig kendte," smilede hun kærligt, og krydsede anklerne. "De lever i en regnskov." Hun dækkede sit ark med sin arm, for at han ikke skulle snyde sig til svaret, selvom hun var sikker på at han var for stolt til at kikke. Hun var næsten sikker på at han ikke ville snyde. Han virkede bare ikke som sådan en..

"Rolg nu jeg kigger jo ikke på din opgave, det for lavt" sagde han da hun lagde sin arm på sin opgave. Han skrev svaret ned på sin egen opgave og rettede fokus mod næste spørgsmål som var 'Nævn 3 magiske ting ved enhjørningen'. Endnu en let en tænkte han og skrev svaret ned.

Hun sendte ham et drillende smil, hun havde regnet rigtigt. Han ville ikke kikke. Nogle ville måske have sagt at de ikke ville kikke og gjort det alligevel, men hun viste at han ikke løj. Hun lænede sig tilbage, og lukkede øjnene. Det så ud som om han var rimelig god til det alligevel. Hun ville give ham en chance for at kunne blive klog selv, og så hun kunne lige så godt blunde lidt. Han ville bare spørge hvis han ikke kunne spørgsmålet.

Han forsatte med et par spørgsmål før han bemærkede hun holdte en pause og at de ikke arbejdede sammen som planlagt. "Nu røg hele idéen med vores samarbejde jo" konstaterede han "Måske skulle jeg bare springe frem til den opgave du er ved". Han rettede sig op og så hen på hende.

Hun åbnede det ene lyseblå øje, og så på ham. Havde hun gjort ham sur, ved at vente på ham? Hun rejste sig op, så hun sad ordenligt, og så ned på sine ark. "Opgave nr 16." sagde hun, og kikkede på hans ark. "Opgave 5." Hun sendte ham et stort smil. "Hvornår vil du så lave de andre, dem du vil springe over?"

Han sendte hende et smil "Skulle vi arbejde sammen eller skal vi arbejde alene" spurgte han og lænte sig ned over sit arbejdsark igen. Han rettede sit blik mod opgaven 16 'Hvilke drager bruges til større penge transporter?' "Har du nogen umidlebar idé?" spurgte han.

"Okay så arbejder vi sammen. Med glæde Hr. Burke." Hun smilede svagt, og lænede sig fremover for at læse spørgsmålet. Aha, drager. Hun elskede drager. "jeg er ikke helt sikker, men jeg vil regne med at det var en Walisisk?" Hun rynkede panden. De var ikke særlig aggrasive, men hvis hun skulle være ærlig, så havde hun ikke den mindste anelse.

Edmund kløede sig i nakken "Har vi haft om dette emne?" spurgte han skævede til hende. Hun lod ikke til at være ligeså blank som ham selv, men det kunne jo også bare være facaden. Det her var en uvant situation for Edmund han plejede altid at kunne svarene. Han sukkede og lukkede øjne et kort sekund, men lyste op med et smil "Jeg har det!" udbrød han triumferende "Hvilken drageart er mindst aggressiv" han så afventende på hende for at se om hun havde fået samme tanke gang som han.

Godt nok elskede hun drager, men var langt fra så klog som hun ønskede. Hun drømte om at have en dragefarm, og slappe af derude, et smukt sted, med bjerge... Hun blev trukket ud af drømmen af hans ivrige stemme. "Jeps. Øhm.. Det må være den Walisiske Grønskællede, eller også den Svenske Bullsnude? Jeg er ikke sikker." Hun smilede skævt, og tegnede færdigt på hendes katte hoved. Hvor hun bare savnede Kakki...

Hans ivrighed faldt lidt ned "Jeg havde nu mere tænkt New Zealandsk Opaløje, men det kan godt være du har ret" Han sendte hende et smil, "Så må vi gætte os frem" konstaterede han og så afventende på hende. "Og jeg synes du skal gætte" sagde han og lagde sin arm rundt om hende og gav hende lille klem og tog armen til sig igen.

Hun smilede til ham, og tjattede blidt til hans skulder. Hun strøg noget af håret om bag øret, og tegnede nogle få skygger på sit papir, imens hun tænkte over hendes svar. "Jeg gætter på den New Zealandske Opaløje." Hun skrev det bare ned på sit ark, og ville slet ikke give ham lov til at kommentere det, for hun havde hun skrevet det.

Han sendte hende et smil, nu havde hun skubbet alt ansvar af sine skuldere så det var hans skyld hvis de fik en fejl. Edmund skrev det samme som Sakura på sit pergament og tjekkede kort hvor mange de mangelde før hun var færdig "Du har 5 tilbage" sagde han kort "Lad os se at blive færdige, vejret er for godt til det her" han så ud ad vinduet, solen skinnede smukt.

Det gibbede i Sakura, men det var så lidt at han nok ikke opdagede det. Altså, nu han snakkede om vejret. Hun havde faktisk lyst til at læse.. Men det var nok smartest at gå udenfor, og få noget sol, selvom hun havde ret svært ved at blive bare lidt mere normal i farven.

Hans så tilbage på hende "Lad os lige ordene de 5 også kan vi gå udenfor, så må jeg ordne de resterende efter aftensmaden" sagde han og rettede derefter blikkede mod pergamentet, som var blevet mere slørede var han sikker på.

Hun strøg ham over armen, for at berolige ham lidt. "Hvis vi skynder os, kan vi godt nå at lave dem alle sammen, Edmund." Hun sendte ham et svagt smil, og så ned på det næste spørgsmål. Spørgsom nr 7. Hun ville gerne hjælpe ham. "Okay.. 'Har Basilisken hugtænder?" Hun bed sig i læben, ventede på at han svarede.

Han grinte svagt "Er det et spørgsmål?" spurgte han og så ned i papirene og ganske rigtigt.
Han skrev svaret han rettede opmærksomheden mod næste svar, som han besvarede ligeså let som det forrige. "'Nævn tre ting som er magiske ved en Fønix'.. Tårene, sangen og kunne det være halefjerden?" spurgte han hende.

Hun kluklo over hans kommentar. "tja, er alle Fønix fjer ikke magiske? Hele fuglen. Den genopstår jo.." Hun kunne ikke tage sådan et spørgsmål seriøst. "Vi skriver bare det du siger." grinede hun, og skrev svaret, med sin sirlige sammenhingene skrift. "9. 'Hvilke farver hår kan Wilier have?'" Hun skrev hurtigt, imens hun læste op. "Gyldent og Sølvfarvet."

// Bliver nød til at smutte.

Han nikkede kort og kløede sig i nakken. Han vidste ikke helt hvad han skulle så han forblev tav og noterede svaret på sin opgave og gik videre til næste opgave som han også løste uden nogen størrere problemer.

Hun tjattede lidt til ham igen, og smilede lidt igen. "Kom nu. Vidre Edmund, ellers kan vi ikke komme ud i det her lækre vejr. Opgave nr 10. 'Hvilken farve har enhjørninger?'" Hun gjorde store øjne. Det var næsten ikke engang sjovt længere, for spørgsmålene var så nemme. Hun så på ham med et øjenbryn løftet.