Kold aften.

Tid ~ Sen aften.
Vejr ~ Smukt og stjerneklart.
Omgiveler ~ Elever som er på vej ud.
Sted ~ Ved døren til trapperne.
___

Scarlett så efter, da eleverne var på vej ud. Her, sent om aftenen, skulle alle 6. års elever se efter fem bestemte stjerner. Hun var utrolig stolt af sine ravne, dem som kunne huske alle stjernernes beliggenhed, oppe på den blæksorte himmel. Hun vinkede svagt til sine elever som forsvandt ud af døren, og lænede sig op af vindues karmen. Hun tog en dyb indånding, og strøg noget hår om bag sit højre øre. Hun kunne umuligt sove nu.

Edward gik op af trapperne, med kappen hvirvlende om sig. Det var ikke tit at han tog op i Astonomi tårnet, men i dag havde han et vigtigt erne at tale med Ravenclaws overhovede om. Han ville snakke med hende om Slytherin og Ravenclaws næste kamp. De skulle finde en dag, hvor begge hold kunne. Hans blå øjne kiggede direkte på døren, før han bankede hårdt på. Han åbnede den derefter og kiggede direkte hen på hende. Han sagde ikke en lyd, og ventede på at hun ville vende blikket mod ham. Kappen lå nu stille omkring ham og hans brune hår kiggede køligt på hende. " Johanson" sagde han som en hilsen og nikkede en enkelt gang. Edward kiggede hen på den blæksorte himmel og smilte køligt. " Jeg kan se at du har haft dine ravne heroppe" hviskede han stille og kiggede hen på hende igen.

Hun åbnede sit ene øje på klem, hvorefter hun lukkede det igen, og smilede et fredfyldt smil til ham. "Riddle," hilske hun tilbage, og rettede sig op, dog hun stadig stod op af vægen. "Mine ravne var her. Og nogle af de andre elever." Hun så ned på sin kappe, og rettede på spændet. "Hvad skal De heroppe så sent? Jeg kender Dem godt nok til at vide at De ikke er kommet for at hyggesnakke." Hun lagde hovedet svagt på skrå, og løftede begge sine øjenbryn, en lille smule.

Edward kiggede hen på Johanson og sendte hende et køligt og halvhjertet smil. " Jeg ville bare sige at jeg har reserveret Quidditch banen til min elever her i weekenden og at vi skal havde fundet en dato for kampen" sagde han liegud, uden at vise nogen interrasse for spillet. Han kiggede op på den sorte himmel og smilte stadig sit sædvanlige kølige smil. " Havde du nogle af mine elever heroppe? tilfældigvis Damian eller en af de andre?" spurgte han med en kølig undertone. Han spurgte kun om Damian fordi at han var vejleder og han skulle være på patrulje efter sine timer.

Scarlett smilede tilbage til ham, dog stadig med det svage smil. Det undrede hende at han spurgte hende om kampen. Han virkede helt ligeglad. Og siden han også var det, undrede det hende bare at han ikke bare lagde en dato selv, og sagde at sådan var det bare. "Hvad med den femogtyvene?" Hun gik et par skridt tættere på ham. Det gjorde hun bare når hun snakkede med folk. "Ja, Damian er en meget intelligent fyr, næsten lige så klog som Legna." Hun smilede skævt. De var begge kloge af Slytherin-elever at være.

Edward smilte igen, halvhjertet. " Det lyder godt, for de skal jo nå at øve" sagde han med en kølig stemme. Hans brune hår sad og små strittede, han så faktisk godt ud af en på hans alder. Han nikkede en enkelt gang og kiggede rundt. Her var faktisk flot, men han foretrak nu hellere sit eliksir lokale og sit kontor. Han kiggede hen på hende igen og sendte hende et mere venlig smil. " De er to kloge drenge, når de gider at tage sig sammen" sagde han med et skuldertræk. Han kiggede hen på en af stolene og smilte et mere venligt smil. " Må jeg sætte mig?" spurgte han og kastede et hurtigt blik hen på stolen.

"Ja, De har så sandelig ret." nikkede hun, og strøg noget mørkerødt hår om bag sine skuldre. "Sæt Dem endelig Riddle." Hun gjorde afslappet tegn til den postrede stol ved bordet. "Jeg var faktisk lige ved at lave te." Hun elskede te, mere af alt andet, så hun havde lavet det her i aften. Hun havde regnet med at sætte sig ud til stjernerne, alene, men nu hvor han var her, var det nok bedre at side herinde. Hun skænkede op til sig selv, og så spørgene på ham. Det var da ikke sikkert at han kunne lide te lige så meget som hende.

Edward kiggede på hende og nikkede svagt. " Ja, Gerne" sagde han smilende og kiggede op på himlen. Det var et smukt syn, men ikke lige så smukt som hele hans eliksir skab. Han grinte lidt, en kølig latter og så hen på Johanson igen. Det var ikke tit at han fik snakket med hende, eller overhovede kom op i hendes tårn. Han kiggede bare hen på hende, men vendte så blikket mod koppen.

Hun vippede lidt med kanden, og smilede svagt, da hun så op. Hun skubbede en stol hen på den anden side af bordet, og tog en kop hvor hun selv havde noget i. Hun skubbede sig selv ind på stolen, og nippede til teen. "Det er hyggeligt, at De kommer herop, Riddle. Det er ikke så tit vi snakker sammen. Ikke tit nok." Hun så ned i teen. Personligt syntes hun ikke om de andre overhoveder. Hufflepuff var for blødsøden, helt kvalmene sød, og Gryffendor var alt for hovmoden.

EDward smilte lidt og kiggede op på himlen igen. " Jeg har for travlt med at holde øje med min elever. De hører ikke efter, men de har da i det mindste respekt for mig" sagde han køligt og tog en hurtigt tår af teen. Han sukkede lidt og stilte teen fra sig. " Ikke ligesom Manson, hun tror at hendes elever kan lærer noget af at hun er sød mod dem" sukkede han og talte tydeligvis om Gryffindor, for hans øjne tordnede.

Scarlett smilede til ham, over koppen. "Jeps, man skal kunne sætte dem på plads en gang imellem." Hun lænede sig tilbage i stolen, og nippede til teen igen. Hun syntes Slytherin'erne og Gryffendor'erne havde en ret sjov fejte, hun overhovedet ikke forstod. Men hun havde ikke noget imod den. "Forresten, hvad er der galt med dine elever, og ild? De kalder mig Ildtop, og sætte meget tryk på ild. Jeg har ikke noget imod det, jeg er trods alt lidt rødhåret?"

Edward grinet lidt, en ægte latter. Hans elever kunne finde på de mærkeligste navne. Foreksempel var der nogen der kaldte ham for Prof. Rivejern istedet for Prof. Riddle " Jeg ved ikke helt, de har opført sig mærkelig her på det sidste." sagde han med et skuldertræk og tog en hurtigt tår af teen igen. " Måske er det pga. Julenallet?" sagde han spørgende og grinte lidt. Det kunne godt ligne eleverne at opfører sig mærkelig op til juleballet.

Scarlett begyndte med det samme at klukle. "Åh ja, Juleballet. Pigerne er helt oppe at køre over kjolerne, og tænk, vi snakker om Ravnene." Hun rodede op i håret, så det faldt ned over hendes ansigt igen. "Nogle af Ravnene kalder dig også for Rivejernet. Mærkeligt, ikke? Det lydder jo næsten ikke engang som Riddle, vel?" Hun lød drillende i den sidste sætning. Hun syntes at det var ret sjovt.

Edward grinte lidt da hun snakkede om kjolerne, men det grin stoppede hurtigt da han hørte en Ravenclaw også kaldte ham for det. " Hmm. Så er det derfor de hele tiden fniser?" sagde han stille og hans stemme var en smule kølig igen. Han havde faktisk troet at de fniste af ham fordi han var så kølig. Der var mange der syntes at Edward så godt ud, men han ladge ikke selv mærke til det.

Hun sendte ham et udspekuleret smil. "Jeg har selvfølgelig gevet dem tørt på bag efter." Hun smilede godt nok varmt, men hun havde været knapt så varm mod hendes elever. De havde fået smæk. Seriøst. Hun var nådesløs. "Men det er dog ikke den eneste grund til at de fniser." sagde hun åbenlyst. "Der er mange grunde."

Edward kiggede lidt undrende på hende og smilte lidt. " Hvilke andre grunde er der?" spurgte han så endelig efter selv at havde tygget lidt på den. Hankunne ikke se nogen grunde etil at nogen ville fnise over en eliksir lærer som oveni købet var overhovede for Slytherin. Han havde hørt nogen snakke om at de ville spørge ham om de måtte lave en kærligheds eliksir i hans time, men han havde fået lynende øjne og de var flygtet. Han trak lidt på den ene skulder og tog en tår af sin te, mens han kiggede ud på den sorte natte himmel.

De enste lyde hun kunne høre var lyden af hans stemme, den smukke lyd af nat, og også en lille smule støj nede fra de lavere etager. "Tja, du er en unaturlig smuk person på slottet, og du har oven i købet en meget stærk magt. Du er overhoved og lærer." Hun lagde hovedet på skrå, og sendte ham et kærligt smil. Hun så ham en lille smule som hendes yndlingselever.

Edward smilet stille og nikkede en enkelt gang. " Jamen tark for det" sagde han så og stilte koppen fra sig. Han rejste sig lidt og gik hen til hendes teleskoper og kiggede på den. Han kørte langsomt en af sine fingerspidser over det og smilte lidt. " Mange elever ser mig nu mere som en ond nar" sagde han så endelig og kiggede hen på Johanson. Han havde lagt mærke til at hun sgade du mmen han havde ikke nået imod det. " Men du er da også meget smuk" sagde han stille og kiggede hen på hende med et kærligt smil, hvorefter han kiggede på teleskopet igen.

Hvis han ikke havde været overhoved, så havde hun rakt tunge af ham. Hun nøjedes med at stille sig ved siden af ham, også for at sørge for at han ikke ødelagde noget. Det kunne jo være, og hun ville ikke satse på det, for hun elskede dem. "Der er ikke noget at takke for. Det passer. Det er derfor de fniser af dig. De fleste ser dig måske som en ond nar, men det er ikke alle." Hun løftede sit ene øjebryn og smilede skævt. "Tark selv. Men der er dog ingen af mine elever som fniser af mig. Tror jeg ikke?" Men drenge fniser vel ikke??

Edward grinte lidt og rystede på hovedet. " De vil nok drille dig.. Ligesom de gør nu, Ildtop" sagde han smilende og kiggede hen på hende. Han grinte lidt af hende og kiggede så ud af vinduet igen. Det var en smuk nat, den var sort og nogle af stjernerne funklede på den. Han gik hen mod vinduet og smilte svagt. En sort nat med en masse funklende stjerner var fortryllende.

"Ej, nu kan jeg se at du er en dum nar." grinede hun, og puffede blidt til ham. Hun havde slet ikke noget imod at han kaldte hende for Ildtop, og havde slet ikke noget imod at han drillende hende lidt. Hun syntes godt at de kunne snakke lidt sammen. Ellers ville der blive tordenskyer oppe øverst i hirakiet. Hun smilede skævt, og bed sig diskret i læben. Hun så ud på stjernerne, med et fraværende smil.

" se! nu kan du se det? du er virkelig en ægte ravenclaw!" sagde han drillende og kiggede ud af vinduet. Det hele var så fortrylledende. Han havde været den bedste i eliksir og Astronomi, da han gik i skole. Han kunne bedst lidt eliksirerenes verden fordi at de kunne både forgifte og helbrede. Han smilte lidt, et svagt smil. Det var faktisk rart at kunne snakke med nogen, dog var det lidt adnerledes at snakke med de andre overhoveder.

"Jeg har nu aldrig været en sand Ravenclaw. Hatten var tæt på at sætte mig på Slytherin den gang." Hun løftede begge sine øjenbryn og sendte ham et stort smil. Tænk at han kunne sige det. Men hun lignede slet ikke nogle Slytherin. Hun lignede meget mere end Hufflepuff hvis hun selv skulle sige det. Hun trippede ud på balkonen, og lænede sig en anelse ud over den.

Edward kiggede på hende og smilte svagt. Så hatten havde overvejet at sætte hende på Slytherin. Det ville havde været sjovt vis hun havde det. Han kiggede ud på stjernerne og fulgte med hende ud. Vinden tog blidt fat i hans brune hår og kærtegnede det, mens hans blå øjne hvilede roligt på den stjerneklarer nat. ” Det er faktisk et fascinerende fag du har” sagde han smilende og blinkede til hende med det ene øjne, hvorefter han vendte blikket mod stjernerne.

"Ja. Du har så sandelig ret." Hun elskede sit fag over alt på jorden. Men alligevel virkede eliksir meget mere fasinerende. "Men dog er dit fag det mest spændene. Man skal jo mixe alle mulige ting, og så får man... et magisk resultat." Hun smilede betaget, men så alligevel op på sine stjerner, som hun ikke ville bytte for noget i universet. Hun kastede et blik på ham, og smilede lidt bredere.