Faldet fra trappen ( Austin )

Vejr:: Solskin udenfor
Sted:: Hogwarts - Trapperne
Tid:: Kl.13.00
Omkring:: En masse elever der er på vej end til frokost


___

Hun væltede. Hun bandede og hun grinte..
Melanie sad nede på knæ for enden af trappen og samlede roligt sine bøger sammen, de var faldet ud af hendes taske da hun selv var faldet halvvejs ned af trappen. De andre elever grinte lidt af hende og hun grinte med. Det var faktisk sjovt, at en målmand kunne vælte. Hun havde ellers en perfekt balance. Hun sukkede lidt og rejste sig endelig op og hankede sin taske længere op på skulderen. Det var faktisk godt at der var frokost nu, for hun var sulten.

Austin stod sammen med nogen af de andre elever som grinte af pigen fra Hufflepuff som åbenbart havde faldet og tabt sine bøger. Selvom hun også selv grinte med, så grinte Austin ikke af hende, da han ikke fandt det særlig sjovt at andre skulle more sig over andres klodshed og deres upser. Så istedet gik han roligt ned til hende og samlede en af hendes bøger sammen, for også at være venlig, godt nok gik han ikke selv på Hufflepuff, men man kunne da alligevel godt være venlig, det var ren høflighed. "Værsgo.. du slog dig ikke vel?" spurgte Austin både nysgerrigt og lidt bekymret over, han fugtede sin underlæbe og tog en af hendes papirer op fra gulvet og tørte lidt af snavset væk.

Melanie kiggede op på drengen og rystede lidt på hovedet. Hun havde slet ikke slået sig, hun var bare klodset. " Nej, jeg faldt vel bare over mine egne ben?" sagde hun stille og rakte blidt ud efter sin bog, men drengen nåede at tage den før hende. Et sødt smil spredte sig om hendes læber og hun grinte lidt. "Tark for hjælpen og bekymringen" sagde hun drillende og smilte lidt. Det var ikke hverdag at der var nogen der spurgte om man havde slået sig, hvergang man faldt. Dem fra hendes kollegie havde vænnet sig til at deres veninde altid faldt over ingenting. " Jeg er Melanie" sagde hun smilende og lagde hovedet lidt på skrå.

Austin blev allerede lidt mere rolig, da han så at hun rystede på hovedet og sukkede lidt lettet, han var nemlig ikke så glad for at se folk komme til skade og det galt alle kollegierne også Slytherin selvom han ikke var så vild med dem, men for ham var det ren høflighed, selvom det ikke fandtes så meget af det på det kollegie. "Nårh okay... selvom man jo skal være på den sikre side" sagde han med et skuldertræk og smilte svagt. Hans smil blev dog en anelse større da han hørte hende grine og så at hun smilte, " det var så lidt" svarede Austin med et lille nik med hovedet og kørte derefter hånden gennem lidt af sit hår, for at give sine øjne lidt frihed for at have det hængene over sig. Austin rejste sig op og rakte hånden for at hjælpe hende op igen, " og jeg er Austin" præsenterede han sig med et skævt smil og så kort op på de andre elever.

Melanie tog blidt fat i hans hånd og kom op og stå igen. " Hyggeligt at møde dig Austin" sagde hun smilende og kiggede rundt på eleverne. Der var stadig nogle der fniste lidt, men hun ignorede det. " Men tak for hjælpen" sagde hun smilende og lagde bøgerne ned i tasken. Det var ikke så tit at hun mødte folk, som både var venlige og bekymrende. Hun syntes at hun virkede bekendt men sagde ikke noget med det samme..

// undskyld længden og tiden xD skulle spise ^^

Austin holdte sin vane tilbage med at kysse kvinders hænder når man gav hånd, for han ville ikke på nogen måde skræmme hende væk eller få hende til at slå ham. Han nikkede lidt til hende med at venligt smil, " i lige måde Melanie" sagde han og tog sin hånd til sig da hun var kommet op at stå og puttede den derefter ned i lommen og så sig kort rundt. Men Austin så hurtigt på hende igen, da hun snakkede til ham, " det var da så lidt, men skal vel hjælpe dem som har brug for det" sagde han med et skuldertræk, men det betød meget for ham at hjælpe andre med ting du havde brug for.

//Gør ikke noget, er helt fint ^^//

Melanie smilte skævt og begyndte langsomt at gå. Hendes kinder var blevet svagt røde, men ikke så meget så det var ikke alt for tydligt. " Hvor skal du hen?" spurgte hun, da hun stod ved siden af ham og stoppede op. Hendse smil var varmt og venligt. Hun var slet ikke van til at snakke med drenge så meget, kun dem fra hendse hold. De brune øjne hvilede lidt på Austin, men de gled hurtigt ned på gulvet igen. Hendes smil var stadig på hendse læber og det rødlige hår skinnede lidt, da solen fra vinduet ramte hende.

Austin lagde slet ikke mærke til at hun rødmede, men det var heller ikke altid at han var ops på det med piger, de var ikke lige hans speciale, men det var han nu heller ikke helt ked af, for så kunne de jo overraske ham en gang imellem. Han fulgte Melaine lidt med blikket, men så kort ned da hun var oppe ved siden af ham og han kløede sig lidt i nakken, "øhm.. så vidt jeg husker så var jeg på vej til storsalen for at få noget at spise, selvom jeg ikke er særlig sulten" svarede han og lod sine blå øjne betragte hende lidt da solen ramte hende, i hans øjne var hun meget smuk, men selvf var piger også det, han havde endnu ikke mødt nogle piger på skolen, som ikke var særlig smukke.

Melanie smilte stort og grinte lidt. " Så kan vi følges" sagde hun og tog blidt fat i hans håndled og hev ham med ned af et par af trinene. Da hun lagde mærke til at hun havde taget fat i hans hånd, hev hun hurtigt sin hånd til sig og rødmede stort. Hendes blik var som limet fast til gulvet, mens hun gik ned af trappen. Hun havde givet slip på hans håndled og hun turde ikke helt så på ham. De brune øjne var stift rettet mod gulvet og hun havde ingen ide om hvorfor hun opførte sig så tøset.

Austin smilte glad til hende og kunne ikke lade være med at blive glad over hende humør, for det var ligefør at det smittede, han nikkede til hende " jep det kan vi nemlig" sagde han med et skævt smil. Først blev Austin lidt overrasket over at hun tog fat i hans håndled, men alligevel lod han hende gøre det, for ærlig talt så havde han ikke noget imod at folk rørte ved ham, der var bare grænser for hvor meget de måtte røre ved ham og hvem det var som gjorde det. Austin smilte lidt over at hendes kinder blev røde igen og bed sig lidt i læben for at holde et grin tilbage. Det gav et lille skub i ham, da trappen begyndte at bevæge sig og han så sig lidt omkring imens.

Melanie stoppede op et par trppere længere nede end ham og sagde ikke en lyd. Hun var stille og hendes balance var perfekt selvom trappen bevægede sig. Hendes rødmen ar ikke forsvundet helt og man kunen svagt se den. Hun bed si ghårdt i læben og kørte langsomt en hånd gennem det røde hår. Hun bevægede sig ikke og var stille som en mus. Endelig tog hun sig sammen og hviskede lavt. " Undskyld" også var hun stille igen.

// unsdkyld tiden .__.

Austin havde ikke så god balance, i hvertfald ikke lige nu. Han tippede lidt på sine fødder og ville bare gerne have at trappen ville stoppe, så de kunne gå af og komme over i storsalen, han gad nemlig heller ikke stå op mere nu og ville bare gerne komme til at sidde ned og slappe det af. Han vendte sig dog halvt imod Melanie da hun hviskede undskyld til ham og han rystede lidt på hovedet, imens der kom et venligt smil på hans læber, " du skal ikke undskylde" hviskede han og vendte derefter blikket frem igen. Endelig stoppede trappen og de andre elever begyndte at gå op, Austin fulgte roligt med, men sørgede dog også for at hun var med, så han så kort tilbage på hende og bed sig lidt i læben.

//Gør ikke noget ^^//

Melanie smilte svagt og fulte med Austin og de andre elever op af trappen. Hun var stille hele tiden og hendes krystal blå øjne hvilede roligt på Austin. Hun var hurtigt oppe foran ham og hendes balance var perfekt som altid. Hun smuttede ind gennem en gruppe elever, bare for at vlærer sig overfor Austin. Hun hoppede elegant over ved indgangen til en gang. Hun smilte drillende og ventede tålmodigt på ham. Det rød ehår lå fladt ned af hendes ryg, men rykkede sig i takt med at hun gik. Hun var ligeglad med hvad Austin syntes om hendes udseende eller væremåde, så længe han ville være hendes ven.

Austin grinte bare lidt over hendes væremåde, men havde skam ikke noget imod den, for han synes den passede til hende, der var intet galt i at være fjollet og legesyg en gang imellem. Han skulle lige til at løbe op til hende, da en ven fra det samme kollegie, hev ham lidt tilbage og rodede ham i håret så det pjuskede lidt, derefter grinte vennen og løb over til nogen andre. Austin så lidt irreteret efter ham, men trak bare på den ene skulder og rettede lidt på sit hår og kom endelig op til Melaine, " nårh, du er vist fuld af energi, må man sige" sagde han med et skævt smil og begyndte derefter at gå roligt hen af gangen, han vendte kort blikket tilbage på hende, men så derefter frem for sig igen og var på vej mod storsalen.

Melanie grinte lidt, da hans ven pjuskede på i hans hår. Hun nikkede lidt og kiggede så lidt efter ham da han begyndte at gå. Hurtigt rystede hun på hovedet og løb efter ham. " Vent!" sagde hun højt og fik fat i hans arm. Hun grinte lidt og gik nu ved siden af ham. Han virkede sødere end de fleste og mere venlig. " Hvem var det der drillede dig?" sagde hun drillende og kiggede på ham. Hun var faktisk meget nysgerrig, men hun vskjulte det godt.

Austin var faktisk ved at stoppe med at gå, da han hørte at hun sagde noget til ham, men han stoppede kun helt op, da hun tog fat i hans arm og han smilte skævt til hende over at hun så gerne ville vide hvem det var som havde drillet ham og han trak lidt på den ene skulder, " det var bare en ven, fra kollegiet" sagde han med endnu et skævt smil og så tænkende ned på hende. Godt nok kunne han ikke se på hende at hun var nysgerrig, men han havde en ide om det og fugtede sin underlæbe lidt og kørte sin anden hånd gennem håret, i en meget roligt og langsom bevægelse.

Melanie trak smilende på den ene skulder og grinte så lidt. " Danser du?" spurgte hun og bed sig lidt i læben. Hun dansede selv meget og hun kunne ikke lade være. Det fik hende til at føle sig fri, ligesom når hun fløj. Hun begyndte langsomt at gå baglæns ned af gangen og kiggede smilende på Austin. Hun ville ikke danse endnu, selvom hun helt klart havde lyst til det.

Austin blev lidt overrasket over Melanie's spørgsmål, men kunne dog ikke lade være med at grine lidt over det og gik roligt videre hen af gangen, men hans blik var rettet imod hende. Han trak derefter lidt på den ene skulder og smilte skævt, " jeg kan danse meget lidt, men jeg er heller ikke særlig god til det" fortalte han imens han kom op med et lille grine og rystede på hovedet over sig selv.