Solnedgang [Ellinor]

Tid: Aften - 19:25.
Vejr: Smuk solnedgang.
Omgivelser: Tomt, eleverne er på vej ud.
Sted: Ved vinduerne i Storsalen.
___

Sakura så ud af vinduet, med en tallerken i skødet. Hun havde et lille stykke jordbær-tærte på. Hun havde lavet for langt i sine lektier, så hun havde ikke nogle for nu. Heldigvis - og for en gangs skyld - havde hun lavet sine eliksirlektier. Hun smilede, og proppede en smule mere tærte i munden, med den lille kagegaffel. Solnedgangen lyste ind til hende, igennem vinduerne. Hun kunne næsten mærke de himmelske vibrationer.

Ellinor's ildrøde hår svang hende ned af ryggen, og omkrandsede hendes smalle ansigt. Hendes mørke øjenvipper omkrandsede ligeledes hendes dybe grønne øjne, og de gled langsomt rundt i lokalet. Hun var klædt i hendes Hogwarts-gevandter, som bestod af en hvid skjorte, Gryffindor's røde slips, hendes bukser der sad løst og hendes snøresko. Hendes gang var som altid, en smule kluntet og det var tydeligt forenhver elev, at Ellinor var utrolig klodset. Hun havde en pæn lille krop, men den var også mærket, på grund af mange fald. Ellinor smørrede skjorteærmerne op og satte sig ved bordet.

Sakura tog endnu en bid, og så rundt i lokalet. Hun ganske få elever var i rummet, og ... vent? Var hende der ikke ny? Sakura havde ikke set hende for tre minutter siden. Hun vendte sig om, så hun nemmere kunne se hende. Hun var en ret køn lille pige, en som man ville kunne huske. De fleste var jo brunetter, eller blondiner.

Ellinor snublede halvkaotisk over sine egne ben, men det morede hende blot. Et svagt smittende smil gled over hendes hjerteformede læber, og hun gik med fornyet energi ned af gangen. Hendes blik gled over på en pige, som betragtede hende. Ellinor sendte hende et sødt og imødekommende smil, før hun sine lette men alligevel klodsede skridt, begyndte at sætte kursen mod hende. "Dav!" udbrød Ellinor, og lagde svagt hovedet på skrå, før hun grinede hjerteligt til hende.

Sakura sendte hende et stort smil, og så vinkede hun energisk. "Heij," Sakura var meget imødekommene, og ikke særlig svær at komme ind på. Det var både en af hendes positive evner, og en af hendes svagheder. Hun proppede hurtigt resten af kagen i munden, og smilede med en masse krummer i mundvigene.

Ellinor havde fundet en pige, med mindst ligeså meget kærligt energi som hende selv. En varm følelse trillede hen over hende, og Ellinor vinkede kærligt tilbage til hende, med et kæmpe smil plantet over læberne. Hun hoppede elegant op ved siden af pigen, og rankede ryggen, hvorefter hun foldede hænderne i hendes skød. "Jeg satte mig lige" prioterede hun og grinede muntert til hende, før hun gav sig til at vippe med foden.

Sakura krydsede anklerne - som en virkelig mærkelig prinsesse ting - og så på hende med sine muntre, kloge, dybe øjne. "Perfekt!" grinede hun, og stak hænderne i lommerne, hvorefter hun sank resten af hendes tærte, og tørrede sin mundvige. Hun kunne mærke at den her pige ikke var en Slyth. Og hun kunne også se. Hendes slips.. OG uniform... Hun havde selv sort top på, og nogle jeans-shorts.

Ellinor hikkede engang, før hun smilede sødt til hende. Hendes to smilerynker var begyndt i hendes kinder, og det gav hende et naturligt men kønt look. Ellinor lænede sig tilbage, og grinede muntert til hende. "Jeg synes det var perfekt!" udbrød hun nikkende, og blinkede smilende til hende. "Jeg er Ellinor Greenleaf, og du er?" spurgte Ellinor venligt.

Sakura smilede skævt til hende. Hun var enlig.. måske mere end køn? Hun viste lige hvem hun ville føre hende sammen med. "Jeg er Sakura Mai. Journalist, og Quidditch målmand." Hun så utrolig stolt ud. Tja, der havde allerede været en som havde genkendt hende som journalist, og det havde gjort hende tre meter højre.

Ellinor smilede bredt til hende, og nikkede med et sødt smil om læberne. "Hvor fedt! Jeg elsker at spille quidditch. Hvilke artikler har du skrevet?" spurgte hun interesseret, og lagde hovedet en anelse på sned, før hun med et bredt smil lod øjnene glide ud af vinduet. "Måske har jeg læst den?" brummede hun tænksomt.

Sakura smilede bredt over at Ellinor viste interesse. Hun elskede at spille Quidditch, og hun elskede at skrive artikler. "Jeg har ikke skrevet så meget i år," sagde hun beskedent, og kørte teatralisk hånden igennem sit hvide hår. "Jeg har skrevet en artikel om Quidditch, og en om drage-ægene." Det sidste hviskede hun ud. Lærerne ville tage fat i deres øre og snakke med dem om det, hvis de hørte det.

Ellinor klappede smilende i hendes små hænder. "Jeg læste den om drageægene!" hviskede hun tilbage, og smilede begejstret. "Den var virkelig god!" hviskede hun derefter, i et tilføjende tonefald, før hun nikkede bekræftende til hendes ord med et stort smil over læberne. "Det er hemmeligt, ikke også? Hvordan kan du poste sådan en artikel, uden det bliver opdaget?" spurgte hun og smilede bredt til hende, dog, stadig dæmpet.

Hun sendte hende et bredt smil, og kunne kun elske Ellinor endnu mere. Hun havde også været ret tæt på at blive fanget af en af lærerne, men de havde opgivet det nu. "Tja, jo. Det er hemmeligt, men alle har vel lov til at vide det. Det er også kun de færeste der har nogle." Hun trak på skuldrene, og smilede svagt. Hun var heldig selv at have nogle. Et af dem var faktisk lige klækket.

Ellinor lænede sin kind mod det kolde glas, og lod hendes grønne øjne ramme pigens. "Wauw! Jeg ville gerne have en drageæg", hviskede hun stille, så de forbipasserende ikke skulle smålytte deres samtale. "Men jeg ville nok ikke kunne passe ordenligt på ægget. Stakkels lille drage, hvis jeg fik den" mumlede Ellinor, og sendte hende et trist grimasse.

Sakura kluklo af hende, men var så stille. Hun fik næsten helt ondt i maven af at se hende sådan. Så trist.. Hun havde slet ikke set sådan ud før... "Jeg er ikke sikker på om jeg kan skaffe et.. Men ellers må du da gerne få et af mig. Jeg har tr... to." Hun smilede skævt. Nu hvor Neo var udklækket, havde hun jo kun to æg. Men hun havde givet Neo et nyt navn. Nu hed han Arpollo. Det skulle jo ikke matche nogle af de andre navne.

Ellinor grinede sødt til hende, og rynkede svagt på næsen. "Jeg er ikke sikker på, at jeg tør have et. Hvordan reagere dragerne egentlig på dig?" spurgte Ellinor og hendes interesse og nysgerrighed lyste ud af de grønne smukke øjne. Hun lod langsomt hovede tippe på skrå, og betragtede Sakura. Hun var en meget smuk pige, med det her lyse hår. Ellinor smilede bredere til hende, før hun hurtigt kiggede ud i Storsalen, for at tjekke om der var nogle som lyttede efter.

Sakura var glad for at de fleste var nede i bunden af lokalet, og det lod ikke som om de lyttede til deres hemmelige emne. "Jeg har kun en meget lille drage.. Men den tror vist jeg er dens mor?" Hun løftede øjenbrynene, og grinede skævt, "Mærkeligt var?"

Ellinor slå en svag men blid latter frem. "Nej hvor sødt!" hviskede hun for sig selv, og så derefter ud over græsarelet, som lå foran skolen. Solen var så småt på vej ned, og den kastede et smuk skygge ned over skolen. "Jeg ville gerne have en drage. Vil du så flyve med den når den bliver helt stor? Tror du man kan det?" udbrød hun stille, og grinede til hende igen, med hendes smittende latter.

Sakura havde faktisk ikke tænkt så langt. Det gjorde hun faktisk aldrig.. "Jeg kunne godt tænke mig en drage-farm når jeg er vokset op. Når jeg går ud af skolen. Jeg duer alligevel ikke til andet." Hun kluklo, ved hendes egen ... kritik. Hun kunne jo ikke andet. Det passede. Hun var faktisk ret dum, men var god til dyr og planter.

Ellinor nikkede igen til hende. Hun satte sig med ryggen mod vinduet, og fødderne i vindueskarmen, og lagde beskyttende armene omkring hendes ben. Ellinor støttede hagen mod knæet, og sendte hende et sødt smil. "Det tror jeg ikke på. Alle er gode til noget", mumlede hun og smilede bredt til hende. "Jeg er rigtig god til Botanik og Forsvar mod mørkets Kræfter, men jeg er ikke så god til Magiens Historie", fortalte hun og sendte hende igen, sit søde skæve smil. Lidt efter trak hun på skuldrene. "Jeg vil gerne være Journalist", fortsatte hun derefter. "Min mor arbejder for den største magiske avis. Hun er en rigtig dygtig rapporter", fortalte Ellinor med et beskedentudtryk, men med et bredt varmt smil over de smalle læber.

Sakura satte sig i samme stilling lidt efter, for at føle sig lidt mere ... ens med hende. "Tja, jeg ville aldrig gøre det samme som min mor, men hun var jo heller ikke journalist. Og jeg ELSKER at være journalist." Hun smilede stort, og tænkte lidt på det andet... "Jeg er ikke god til noget som helst med en tryllestav." Hun trak på skuldrene, og så opgivende ud.

Ellinor smilede fortsat, før hun slå ud med den ene hånd. "Nej, men jeg tror faktisk det handler lidt om forholdene. Er du tæt knyttet med din mor? For du ville aldrig, så meget som overveje det, hvis du synes hun er forfærdelig", sagde Ellinor og sendte hende et sødt smil. HUn lod sine øjne fange hendes. "Du kan vælge at acceptere det, eller gøre noget ved det", brummede Ellinor og trak svagt på skuldrene.

Sakura smilede skævt. Ellinor var faktisk ret klog at høre på. "Du siger noget. Jeg er ikke særlig gode venner med min mor. Hun er en af de der kedelige fuldblods-agtige nogle." Hun sukkede dybt, og håbede inderligt at hendes grandtante havde været hendes mor. Men det kunne hun jo ikke ændre. Og hun havde jo heller ikke gjort noget godt for hendes mor. Hun havde jo farvet sit hår hvidt for at lave en demonstration. "Og.. Jeg prøver da at lave nogle gode lektier. Jeg læser simelthen hele tiden." beklagede hun sig.

Ellinor nikkede, med en svag sød rynke på næsen. "Ja, jeg kender desværre til dem. Min mor nedstammer fra den her fuldblodsfamilie, som i generationer har bevaret det såkaldte rene", Ellinor lavede kanintænder("-"), før hun gik videre, "blod". Ellinor trak svagt på skuldrene. "Min far er muggler, så jeg er halvblod. Du kan vel gætte dig til historien?" mumlede hun og rystede svagt på hovedet. Lidt efter smilede hun opmuntrende til hende. "Så længe du prøver, så er det absolut godt nok! Bare blive ved med at kæmpe for det!" udbrød hun energisk og grinede muntert til hende.

Sakura kunne ikke lade være med at klukke af hende, for hun virkede så energisk. Hun så på hende, og havde slet ikke svært ved at fonde på hendes historie. Sådan var det bare med hende. Hun havde både god fantasi, og en.. meget sladrende fortid. Hun smilede skævt, og tænkte på sin egen mor. Sådan havde hun altid været. Men hendes mors halvsøster for den skyld...

Ellinor betragtede roligt pigen, med de store grønne øjne. Hendes svage smil var plantet over hendes hjerteformede læber, og hun blinkede kort, før hun vendte sin opmærksomhed mod hendes kjole. "So.. Tell me. Hvad er din families historie?" spurgte hun, og lagde det smalle hovedet på sned, før hun sendte hende et hjerteligt smil.

Sakura skulede over på hende, og strøg sit hår om bag øret. Ellinor havde i sandhed nogle smukke øjne. Hun havde aldrig set sådan nogle grønne nogle før... "Hva.. Hvad mener du med historie? Altså, der er ikke rigtig nogle om min familie.."

Ellinor fugtede sine læber sine bløde læber, og vendte sig mod vinduet. Solen smilede ind til hende, og Ellinor gengældte glædeligt smilet. "Jeg mener, hvem er din familie så? Du svarede aldrig rigtig på det spørgsmål, omkring din mor", sagde Ellinor og vendte sine grønne, næsten drømmende øjne, om mod Sakura. "Hvordan er de.." uddybede hun og lagde hovedet på sned, med et varmt blik.

Sakura fniste, og så på hende. "Tja, min far blev en betydningsfuld mand, og min mor giftede sig kun med ham på grund af pengene, og bla. bla. bla. Jeg var bare et uheld, og de er alle nogle egoistiske svin." Det føltes dejligt at få det ud. Det var virkelig dejligt, og især til en som Ellinor.

Ellinor kom til at grine lavt. Ikke fordi det morede hende, tværtimod, men fordi hun simpelthen blev så overrasket. Selv hvis hun blev gravid, og det ej var planlagt, ville hun elske sit barn. Lige meget hvad. Ellinor smilede opmuntrende til hende. "Jeg synes i hvert ikke du er et uheld. Du er et mega stort held!" udbrød hun og slå storsmilende armene ud til siden.