Irretabelt.

Tid 12/23.
Vejr Sollen skinder uden for at få skyer vises på himlen.
Sted Hulkende Huldas toilet.
Omgivelser Ingen ud over Hulda og Daniella som er mig.
På Hufflepuff uniform og kappe på.

Daniella skubbede døren op til pige toilettet, hvor Hulkende Hulda holdt til. hendes hår var sat op i en hestehale så det irreterede hende ikke, men til gengæld gjorde alt det vand der lå på gulvet. Hun hævede det ene øjnbryn en smule men hun kunne hurtig gætte sig frem til hvem der havde over svømmet pige toilettet, hun hviste at spøgelset Hulkende Hulda var her et eller andet sted der inde sammen med hende.

Bill kom forsigtigt gående ind på Hulkende Huldas Toilet. Han havde godt hørt om spøgelset og det var en af grundene til at han var så forsigtig som han var med at gå der ind. Han hævede det ene bryn, da han mærkede at hans sko begyndte at blive våde, hvorefter at han kiggede ned og opdagede at der lå vand på gulvet. Hvilket irriterede ham, men han trak bare svagt på skuldrene, uden at han havde opdaget at der var nogen til stede, listede han sig hen til en vask, tændte for vandhanen og begyndte at vaske hænder.

//Håber det er i orden at jeg hopper ind? xD..//

// Uh uh! Ditto :3

Mika sad inde på et af toiletterne og havde sludret med Hulda. De var begge nørder, læse mere end noget andet. Hun havde set Hulda et skævt smil imens de diskuterede om en bog, lige inden hun stivnede. Der var vist kommet to ind... Og så havde de fået våde sko!! xD Hun lavede en grimasse for ikke at grine, og gjorde tegn til at Hulda skulle være stille.

//Helt iorden i to^^//

Daniella kiggede rundt, og først nu opdagede hun at der var kommet to eller måske havde den ene af dem været der hele tiden. En dreng og en pige kunne hun se at de var, hun betragtede først drengen i lidt tid. hun kunne nemt se at han var lidt ældre, hun kiggede hen på pigen samt spøgelset Hulda. Hun betragtede også i lidt tid pigen som så ud til ikke at være ret gammel, hun sagde ikke lige noget men hun kiggede blot på dem.

Bill lukkede for vandhanen da han var færdig. Idet at han trak svagt på skuldrene og følte sig overvåget. Hvorefter at han kiggede sig omkring og fik øje på en pige, som han ikke havde set før.. underligt nok, han havde jo ikke rigtigt mødt nogen på skolen, fordi han næsten var ankommet. Han havde kun mødt en, hvilket ikke var mange, overhovedet ikke. Han fugtede let sine læber imens at han så kiggede lidt nedad sig selv, han vidste ikke hvad han skulle sige, han havde ikke regnet med at der var nogen. Et skævt smil plantede sig dernæst på hans læber.

Hun kiggede på drengen blot uden at bævge sig eller sige noget, da hun endelig ikke hviste hvad hun skulle sige. Hun kunne sagtens mærke at hendes sko næsten var gemmen blødte af det vand hulda havde lagde løbe fra de forskellige vandhaner, hun pillede lidt ved sit brune hår da hun var lidt genert nu.

*Pinlig stilhed* tænkte han med et let tøven.
Han besluttede sig for derefter at gå hen til hende, med forsigtige skridt så hans bukser ikke blev våde nede i kanten. Hans sko var allerede blevet meget våde, så det var lige meget.
Han rettede sit blik mod hende og rakte dernæst sin ene hånd imod hende.
"Bill Kaulitz" præsenterede han sig imens at han lagde sit hoved lidt på skrå,
hvis ikke hun gjorde noget, så måtte han gøre det for at få en samtale i gang.

"Daniella Darkshine" sagde hun og gav hans håhnd et lille glem, inden hun lod sin arm falde ned langs siden igen. Hun havde et skævt men venligt smil på læben, hun var ikke særlig god til at få samtaler i gang.

Mika sad og klemte sig ind mod vægen som stod op af toilettet, imens hun betragtede dem. Bill og Daniella. Hun kunne da alligevel godt huske deres navne. Hun var ikke sikker på at de havde set hende, men det regnede hun jo med. Da hun så på Hulda igen, var hun væk.

Daniella kiggede stille rundt, og hendes blik faldt hen til pigen som hun syns at have set et eller andet sted før. Men hvor henne kunne hun nu ikke lige helt huske, der kom en lang tavshed da ingen af dem sagde noget.

Pludselig gik det op for hende hvor hun havde set pigen før. I biblioteket. Hun sendte hende et svagt smil, og så ud af den åbne bås. Hendes strømper var efterhånden helt våde, og hendes bukse-kanter også. Hvor var Hulda blevet af?

"Ehm hej?" sagde hun en lille smule genert til pigen, hun anede ikke lige hvorfor hun var genert men det blev hun nogle gange når hun mødte andre. Vandet havde næsten gjordt hendes sko mere våde end de endelig allerede var, hun smilte også svagt til pigen men venligt.

"Hej Daniella." sagde Mika med et bredt smil på sine læber. Nu hvor isen sådanset var blevet brudt, så kunne hun godt smile. Hun var lidt mærkelig. Sådan havde hun altid været. Også med Joey. De andre måtte sig de første ord, så kunne hun sagtens sludre løs.

"Ehm hej hvad er dit navn?" spurgte Daniella med et forsigtig men venligt smil til pigen, som hun kunne se var mindre. Hun betragtede hende stille og roligt med et genert smil.

"Mika," præsenterede hun sig kort, og smilede igen et lille-pige-smil. "Det betydder Nymåne." Det sagde hun altid. Hun syntes at meningen med hendes navn var det vigtigste. Hun elskede bare navne med meninger, og syntes at det vær mærkeligt at hun var blevet kaldt for Nymåne..

"Det er da et pænt navn, pænere end de navne mine forældre kaldte mig" sagde hun. Og smilte et stort til Mika, Mika virkede som en sød pige og ikke lige som de slytheriner som gik efter at være rent blod. Hun havde før stødt ind i nogle, og nu håbede hun blot på at Mika ikke var sådan.

"Nååårh.. Er du så en Huffelpuff?" Hun kunne bare se på hendes uniform. De gule farver var ret afslørende. Hun elskede selv sin egen uniform. Hun elskede bare blå. Blå blomster, blåt hav, blå himmel, blå blå-bærs-muffins. Hun smilede skævt ved tanken.

"Jep er jeg en puffer, og du må så være en Ravenclaw elev ikke?" svarede hun og så på hende med et skævt smil. Hun kiggede stille rundt, hun kunne se at Hulda betragtede dem men underligt nok sagde hun ikke noget.

Mika lavede en tommel-up til Hulda. De havde nemmelig lige snakket om at være alene, de to. Nu var ingen af dem alene. Hun smilede til Daniella, og trak ned i sin uniform, for selv at kunne se på de blå striber. "Jeps, en ravn. Det må betyde at jeg er klog? Må det ikke?" Hun så på hende, med et bredt smil.

"Hm jo det tro jeg eller er det ikke clevor(staves?) som betyder klog alser på engelsk?" sagde hun og så hen på Hulda, som hvist nok så ud til at have et surt ansigt fordi Mika og Daniella snakkede sammen.

"Jo, så vidt jeg ved betyder clever.. klog." Hun løftede det ene øjenbryn, stadig med sit store smil på. Det ville hun beholde et stykke tid. Hun kunne godt lide at smile, men syntes ikke rigtigt at det var så... vigtigt hele tiden? "Hvorfor?"

"Øh hva?" sagde Daniella en lille smule forvirt, og så på Mika. Hun havde helt glemt hvad de snakkede om,