Patronusen er...?

Tid :: Sen eftermiddag.
Vejr :: Solskin.
Sted :: udefor drivhusene.
Omgivelser :: Der er ingen elever ligenu..

__________

Solen skinnede ned på drivhusene og en lille skikkelse gik forbi dem. De brune øjne og det brune øjne var let genkendelige. Det var Justin der gik der. Han smilte lidt for sig selv og huskede hans fars hjemkomst efter 14 år. Han grinte lidt, men blev så en smule sorgmodig. Han havde mistet sin mor og levede nu hjemme hos sin mugglerfar, men der havde han det fint. Han trak hurtigt tryllestaven frem og havde lyst til at øve sig på sin partronus. " Expecto partronum" sagde han lavt og en hvid tåge skød ud af hans stav og formede sig itl en lille ræv. Den hoppede rundt og dens blik flakkede rundt. Den var fyld af energi og den var legesyg, men ligepludselig stod den stille og så helt alvorlige ud. Dens øjne hvilede på udgangen fra slottet. Justin grinte og holdte sin koncentrtion godt. Han huskede dengang hans familie har hel og lykkelig. Dengang han havde besøg af Angelina og de grinte af hans far, fordi at de havde malet ham i hovedet med flødeskum. Ræven begyndte at løbe rundt i cirkler igen og så forsvandt den. Justin smilte glad og satte sig ned lidt fra drivhusene og kiggede rundt på det grønne areal. Han havde en sort kat som legede hvor end den var og en ugle som sikker sov ligenu. Han kiggede op på himlen og grinte lidt.

Angelina trippede roligt rundt ved drivhusene. Hun kunne godt lide planterne, da de var meget fredfyldte, og de ikke dømte hende for hvilket kollegie hun gik på. Hun kunne pludselig høre en drengestemme sige patronus-besværgelsen. En velkendt drengestemme. Det var hendes barndomsven, Justin, som gik på Gryffindor. Hendes ansigt lyste op i et stort smil, og hun fulgte lydende, og kunne svagt se en dreng lidt længere henne, og hun gik lystigt imod ham, "Justiiin", råbte hun glad, og vinkede til ham. Hendes brune krøller hoppede svagt, når hun gik, og vinden tog stille fat i dem, og lod dem danse let på hendes skuldre. Justin og Angelina havde været venner i ufattelig mange år. Deres forældre kendte hinanden, og derfor havde de også lært hinanden at kende, hvilket Angel var lykkelig over, for Justin var en af hendes bedste venner.

Justin vendte sig hurtigt om, da han hørte en velkednt stemme. Den var ikke for stille og ikke for høj. Den var blid og varm, den tilhørte Angelina. Han grinte lidt og kørte en hånd gennem håret, hvorefter han vinkede til hende. Ræven var forsvundet i en sølv dis og solens stråler skinnede på det sted hvor den var forsvundet. Han grinte lidt og gik mod hende, mens hans smil blev mere varmt og kærligt. " Hvad laver du her?" spurgte han smilende og kiggede hen på blomsterne. Derfor, hun elskede jo blomster. Vinden tog bliidt fat i det brune hår og kærtegnede det, mens de brune øjne hvilede roligt på Angel.

*Patronus..*, tænkte hun beundrende. Patronusserne fascinerede hende, for de var alle unikke, og relaterede til personen der ejede dem. Hun kiggede fascineret op på himmelen, hvor patronussen var forsvundet, og var fraværende et øjeblik af den umådelig skøndhed der omklamrede sig til patronussens forsvinding, og rystede kort på hovedet og smilte varmt til Justin, og en lille, venlig latter, strømmede ud gennem hendes læber, for et kort øjeblik, "Arh, du kender mig..", sagde hun, og krammede ham let, "Jeg eeeeelsker blomsterne", hun drejede dansende rundt mellem blomsterne, og stoppede forsigtigt op og kiggede ind i Justins brune, varme øjne. Hun puffede blidt op i hendes hår, og holdte hånden i håret lidt.

Just kiggede på hende og grinte lidt. Ræven var forsvundet i en sølvdis. Han grinte lidt og kiggede hen på Angel igen. Det var faktisk længe siden han havde set hende, men måske havde han set hende få gange på gangen men han havde ikke fået sagt ordenligt hej. " Yup, det tror jeg da" sagde han grinende og legede lidt med sin stav. Kørte den mellem sine fingre og den anden hånd kørte han gennem sit blonde hår. HAn grinte lidt og kiggede op på himlen. " Har du fundet din patronus endnu?" spurget han nysgerrigt og grinte lidt.

Hun satte sig svævende ned i græsset, og plukkede en blomst og legede lidt med den. Hun pillede bladene fra hinanden, mens hun små-lo, "Ja.. Jeg har endelig fundet den", sagde hun stolt, og lagde blomsten fra sig. Hun havde ikke lyst til at smide den, da hun jo synes den skulle behandles med respekt - den var jo, trods alt, et levende væsen, som trak vejret, ligsom hende og Justin - hun tog benene benene op mod hendes bryst, og lagde armene om dem, og kiggede op på Justin, og gjorde tegn til at skulle sætte sig ved siden af hende, "En fønix", hendes ansigt lysede op i et stort smil.

Justin smilte sstort og satte sig ivrigt ved siden af hende. Det var kun få der havde sådan et storslået dyr som fønix. Den var stolt og meget vensbeklig. Den passede perfekt til hende. " Den passer jo til dig" sagde han smilende og grinte lidt. Han havde selv en indre ræv og den passede perfekt til ham. Han sendte hende et skævt charmerende smil, det som fik de fleste piger til at rødme.

Hun tog hendes hår om på den ene skulder, og nussede det lidt, ude i spidserne. Hun smilte stort, "Tak", sagde hun, og rynkede derefter panden, som udgjorde et tænkende ansigt, "Eller.. Hvad end man siger..", mumlede hun, og tænkte sig lidt om, men droppede det, og rystede svagt på hovedet. Hun sukkede, og rødmede over hans smil. Hun kendte kun Justins charmerende smil, som han brugte - især når han ville score. Hun lo kærligt af ham, "Justin", sukkede hun. Hun vidste godt at han ikke prøvede at score hende, men hun vidste også at han gjorde det med vilje.

Jstuing rinte og lagde sig ned på ryggen. " Undskyld" sagde han og kiggede op på himlen. Han ville ikke gøre hende sur, men hun så sød ud når hun rødmede. Flere drenge ville falde for hende vis hun smilte istedet for at se trist ud. " Du burde smile noget mere" sagde han stille og ville ikke sige hende imod vis hun sagde at hun ikke kunne. Han kendte hendes historie godt, da han havde levet med hende i snart 15 år. Han kiggede på hende ud af øjenkrogen og blinkede til hende med det ene øje for at vise han drilledel lidt. Han kunne aldrig finde på at sårer hende. " Jeg skal nok holde op" sagde han grinende og lukkede øjnene i.

Hun lagde hovedet let på skrå, "Hellere såres af sandheden, end glædes ved løgnen", mumlede hun og lænte sig bagover, så hun lå ved siden af ham. Hun håbede han forstod hvad hun mente - hvilket han sandsynligvis gjorde, nu når de kendte hinanden så godt. Hun rystede grinende på hovedet af ham, da han blinkede til hende. Det var så typisk Justin at gøre sådan noget, for han vidste at hun ville smile af det, lige meget hvilket humør hun var i. Hun kiggede op i himmelen, og prøvede at finde ud af hvad de forskellige skyer kunne ligne. Hun havde ikke lyst til at snakke om hende lige nu, og Justin plejede heller ikke at være totalt opsat på at tale om sig selv - og desuden vidste hun at skyer var en deeejlig tidfordrivelse. "Uhuhuhuh", sagde hun med en lille hyper-stemme, "Ligner det der ikke en fisk?", hun pegede ivrigt op i luften.

Justin smilte forstående og trak på skuldrene. " Lige mine ord, bare et råd" sagde han stille og grinte, da hun ligepludselig blev hyper. Han nikkede lidt og kiggede efter flere skyer. Der var mange, men der var en som bragte ham meget interrasse. " Se en ræv" sagde han stille og pegede op i luften. Man kunne tydeligt se at det var Justin der opførste sig som hendes storebror og hun som hans lillesøster. De fleste der havde mødt ham havde spurgt om de måtte scorer hans søster og han havde spurgt hvem det var hvorefter at de begyndte at tale om Angelina. Han sukkede svagt og peegede på en lilel sky der formede sig som en blomst. Han smilte skævt og var helt roligt. " Blomst" mumlede han stille og smilte varmt.

"Jeg ved godt du bare prøver at hjælpe", sagde hun og smilte kærligt til ham. Hun havde altid set Justin som sin bror, og elskede ham ligesom en. Hun grinte, "Uhja.. og der er en.. heste-hval?", det lød mere som et spørgsmål, end den konklusion som det egentlig var. Hun lo igen, og pegede i modsatte retning end før. Hvis folk gik forbi, ville man sikkert bare tro at de var påvirket af en eller anden mærkelig eliksir, som gjorde dem hyper-glade, og lidt freaky.
Hun hørte hans suk, og drejede hovedet mod ham, "Du sukker?", sagde hun spørgende, og ignorerede blomsten.

Justin smilte lidt og trak på skuldrene. Han bed sig hårdt i læben og vidste at Angel havde troet at han var rolig og ikke trist. " Det er bare noget med min familie" sagde han stille og smilte lidt. Angel havde ikke været hjemme hos ham i år, da han havde en masse han skulle nå. Han sukkede lidt og så meget trist ud. " Min mor er død" hviskede han stille.

Hun støttede sit hoved på sin albue, og kiggede på ham, med et bekymret blik. "Hvad er der med din familie?", hun kendte hans familie, men nu hun tænkte over det, havde hun ikke set dem i lang tid. Hun så hvordan hans udtryk blev endnu tristere, og hun holdte vejret da han fortalte om hendes mor. Hun vidste ikke rigtig hvad hun skulle sige, og hun satte sig op, trak ham med ham, og krammede ham rigtig tæt. Det var hårdt at miste ens forældre - det havde hun jo selv prøvet - bortset fra at de ikke var døde.. så vidt hun vidste.

Justin krammede hende tæt indtil sig igen og kyssede hende venligt på kinden. " Du ved du er som en søster for mig. Og jeg tror kun jeg kan fortælle dig det her" sagde han stille og lagde sig ned i græsset igen. Han havde aldrig tænkt på hvorfor hans mor døde, bare hvordan hun døde. " Hun døde da jeg kom hjem en aften. Jeg havde lige været ude og øve mig som basker og da jeg kom ind hostede hun som en gal. Hun kunne ikke stoppe og tilsidst kunne hunikke få vejret. Hun nåede ikke at sige et eneste ord, og jeg evd ikke helt hvad hun fejlede. Hun havde virket så frisk den morgen, talte om at hun havde fundet den mand hun elskede o.s.v det sædvanlige hun blapre løs om." hviskede han stille og kiggede op på himlen. Han tog en dyb indånding og fortalte videre. " Dagen efter kom min far, som havde forladt mig og min mor ved min fødsel. det er indviklet" sagde han stille og smilte lidt. Det var rart at kunne tale om det.

"Og du som en bror", mumlede hun og holdte tæt om ham. Det var synd for ham. Justin betød rigtig meget for Angelina, og hun kunne ikke lide at se ham sådan her. Hvis Justin ikke altid havde været der for hende, ville der ikke have været nogen Angelina idag. Hun ville ikke kunne klare presset fra alle de andre elever på Hogwarts. Hun havde selv haft mange problemer med hendes familie - især hendes søstre. Angelina havde længe kendt historien om Justins familie, men hun havde ikke hørt at han var flyttet ind hos hans far.
Hun sad stadig op, og kiggede på ham, med et sorgmodigt blik, "Det gør mig ondt..", sagde hun, og en prikkende fornemmelse skød frem i hendes øjne, men hun havde ikke lyst til at græde. Hun synes bare det var så forfærdeligt når folk mistede nogen de elsker, og især når det var hendes bedste ven, Justin.

Justin kiggede på hende og nussede hendes hånd. " Det skal du ikke være, hun havde lidt. Eller det sagde doktoren også kom min far ind i mit liv så jeg ikke ville være alene" sagde han smilende og klemte hendes hånd lidt. Han havde ikke klaret sig igennem det her uden sin far. Han smilte lidt og kiggede hen på Angel. " HVordan går det emd dine søstre?" spurgte han og smilte lidt mere. Justin kendte hendes søstre og en af dem havde vidst været vild med ham på et tidspunkt. Men det var vel kun pga. hans udseende.

Hendes ansigt, havde formeret sig til ét, stort, bekymret symmetriværk, og hun kiggede tavst på ham. Hun nikkede langsomt, og vidste ikke rigtig hvad hun skulle sige. Det var jo forfærdeligt, når nogen døde. Hun klemte hans hånd igen, og holdte klemmet lidt.
Hun sukkede da han nævnte hendes søstre, hun hadede at tale om dem, men vidste at Justin mente det på en god måde. "Det går som det plejer..", mumlede hun, "Ignorerer mig.. Lader som om de ikke kender mig.. Mobber mig sågar..", hun trak på skuldrene. Selvom de mobbede hende, lagde hun sommetider mærke til en vis, diskret støtte fra deres side, hvis andre mobbede hende. Men det var overhovedet ingen gang tæt på at være et normalt søskende-forhold.