Maaad!! :I

Tid ~ Middag.
Vejr ~ Det sneer altid hvor Sakura går xD.
Omgivelser ~ Humans, som er på vej ind og spise..
Sted ~ Vinduerne.
___

Sakura sad for sig selv med en eller anden form for stang i hånden, som man åbenbart skulle spise. I hendes skød lå en lille talerken, med et stykke æble-tærte. Hun satte tænderne i stangen, imens hun så ud af vinduet, på sit yndlingsvejr - sne selvfølgelig. Hun elskede bar sne, og ville gerne derud og gå...

Catherine kom gående ind i storsalen, med små skridt, imens hun maserede sine tindinger. Hun havde en forfærdelig hovedpine og faktisk havde hun bare overvejet at blive oppe i opholdstuen, men sulten havde været for stor. Hun så lidt efter Justin; han var der ikke. Hun så rundt efter andre hun kendte, og så hurtigt Sakura, pigen fra Spådom. Hun vinkede til hende og satte sig så ned ved Ravenclaw bordet og begyndte at fylde mad på sin tallerken.

Da Sakura var fraværende - hvilket hun tit var.. - så opdagede hun ikke rigtigt Catherine. Hun drejede hovedet uden rigtigt at se noget, hun havde bare registreret en bevægelse som var rettet mod hende. Så blinkede hun, og man kunne høre den knasende lyd fra stangen som blev bidt i. "Caaath!" hun vinkede, med et sooort smil.

Catherine så rundt og begyndte at spise, hun var kommet lidt forsent så det var desserten der var på bordet. Hun tog en pandekage og begyndte at gnaske i den. Stille og roligt så hun hvordan folk forsvandt omkring hende. De fik hende til at føle sig lidt ensom. Roligt vendte hun sig om mod Sakura og smilte. "Heys," grinte hun og vinkede til hende.

Sakura gjorde tegn til at hun skulle komme herover, selvom hun ikke var sikker på at rengørings-alferne var særlig glade for krummerne under bænkene, og i vindueskarmene. Hun smilede skævt, og tørrede krummerne væk fra munden. Det var en ret mærkelig stang hun havde fået sig. Den smagte af kirsebær, og så med kanel på :3

Catherine luntede over til Sakura og sendte hende et smil. "Hva så? Noget nyt?" spurgte hun nysgerrigt og strøg en hånd gennem det røde pandehår, imens hun betragtede Sakuras spisen, af en kæp? "Hvad er det der?" spurgte hun og så skræmt på den der pind hun sad og tykkede på.

Sakura skar ansigt, og pustede sine kinder op. "Det smager vist lidt af kirsebær-pind. Haha, sjovt når mit navn er Sakura.." Hun lo sarkastisk, og bed af stangen igen. "Det er vist en slags ingefær-agtig kage-stang." Hun vippede op og ned med den, som om det virkelig var en pind. "Kokke-alferne har nok kommet for meget stivelse i.."

Catherine grinte lidt og så på pinden hun havde i munden. "Det har de sikkert, det er vel en typisk fejl." Hun smilte lidt og lændte sig tilbage mod bordet, imens hun betragtede det halvt tomme Ravenclaw bord. "Well.. Er der sket noget nyt, eller?" spurgte hun og bed sig i underlæben, da hun kom til at tænke på Bill. Han havde opført sig lidt undeligt. Hun sukkede lidt og så mod Sakura.

Saku løftede sit ene øjenbryn, lidt forvirret over hendes tonefald. "Hvad snakker ud om? Nej, det tror jeg da ikke..." Hun pillede ved sine negle, og gumlede resten af stangen i sig. Hun vendte sig langsomt indad mod sig selv, for at finde ud af hvad hun mente. Havde hun gjort noget forkert, eller bare oplevet en lille ting som kunne være det som Cath mente?

Catherine så på hende og nikkede lidt og smilte skævt. "Det kan man vidst ikke sige her." mumlede hun og bed sig i underlæben. "Drengene overfalder mig." peb hun og så fortsat på Ravenclaws langbord. Hun lukkede kort øjnene og så på Sakura. "Sorry, mit flip. Jeg er klar igen." lo hun og kløede sig i nakken.

Sakura så på hende, med rynket pande. Catherine som føltes sig overfaldet? Det måtte være noget galt.. "Hvad mener du? Drenge? Hvis det er nogle Slythere, så kan vi jo bare tæve dem. De skal sgu da ikke tro at de kan overfalde dig?" Sakura troede ikke at det var det, men hun viste ikke bedre..

Catherine så på hende og smilte skævt. "Ikke på den måde. De lægger alle an på mig. Jeg hader at se deres ansigt når jeg afviser dem." peb hun og så på Sakura med et smil. "Men tak da, fordi du ville beskytte mig mod Slytherinerne." Hun smilte taknemligt og betragtede Sakki med et smil.

Sakura rynkede panden, og betragtede hende. Hun trak sig igen lidt væk fra virkeligheden for at tænke. Hun bankede fraværende på pladsen ved siden af sig, et tegn til at Cath kunne sætte sig. "Det problem har jeg ikke selv. Jeg ved ikke hvordan jeg kan hjælpe dig med det." Hun lo kort.

Catherine satte sig og grinte lidt. "Whatever, det er også lige mig. Jeg ved hvem jeg kan li'." Hun smilte kort og så mod Sakura. "Så, du har ikke lavet noget nyt, siden vi sidst så hinanden, for et par timer siden?" grinte hun og strøg noget hår væk fra øjnene, imens hun betragtede Sakura.

"Jeg er Ægte-Kærligheds-Fanatiker." Hun skar ansigt, ved minder som pludselig kom, helt uønsket. Hun rysted dem af, og måtte trække sig tilbage til virkeligheden for at slippe af med dem. "Nej. Jeg har lavet mine lektier, mødt en fyr nede ved Hagrids Hytte. Ingen specielle ting."

Catherine smilte lidt og strøg noget hår væk fra øjnene. "Det går kedeligt til, eller?" Det var næsten ment som et spørgsmål. Hun pillede lidt ved sit ærme og så på det nu tomme Ravenclaw bord. Hovedpine. "Auw," peb hun og tog sig til hovedet. Hun begyndte straks at masere sine tindinger igen. "Hovedpine," forklarede hun kort og smilte lidt til Sakura.

"Hovedpine," mumlede Sakura, som om det var et meget mærkeligt ord, hun slet ikke kendte. Et ord på et helt andet sprog. "Hvis jeg havde været hjemme, kunne jeg have lavet rosmarin-te til dig. Det er perfekt til at fjerne det. Næsten bedre end hoved-pine-piller." Hun trak på skuldrene. Det var der ikke noget at gøre ved.

Catherine så lidt på hende og grinte let. "Well.. Jeg har aldrig prøvet det, så det kan jeg ikke vide. Måske mangler jeg bare vand?" brummede hun smilende og tog et glas inde fra midten af bordet og fyldte noget vand i det, som hun hurtigt drak. Det hjalp faktisk, ikke meget, men det hjalp. Hun smilte lidt og så på Sakki. "Har du mødt nogen søde drenge, for tiden?" spurgte hun drillende og hævede smilende et øjenbryn.

"Alle drenge jeg har mødt, er søde." Hun lukkede øjnene og tog en dyb indånding. "Men jeg håber at jeg kan genkende kærligheden når jeg møder den." Hun rodede op i sit hår, uden at åbne øjnene. Hun ville ikke sige at hun slet ikke havde nogle anelse om hvordan hun skulle genkende noget hun aldrig havde følt før..

Catherine sendte hende et opmuntrende smil. "Jeg har aldrig før følt noget som jeg føler for Justin. Du skal nok vide når det er der." smilte hun og så let på Sakura. Hun var faktisk rimelig nem at læse, hvis man først kendte hende og det følte Catherine at hun gjorde.

Sakura smilede varmt, men lidt for afslappet til at virke beroligende. "Tak, det tror jeg på." Hvis der var en person som kunne hysse hende ned, og trække hende op fra nogle huller man tit faldt i, så var det helt sikkert Cath. "Tak, nu går det helt sikkert." grinede hun, og blinkede et par gange. "Tror du nogle sinde jeg bliver forkelsket?" spurgte hun og lænede sig bagover, og stak gaflen i tærten.

Catherine så lidt på hende og strøg noget hår væk fra ansigtet. "Hvis ikke drengene falder for dig, så er de da for dumme." lo hun og smilte skævt. "Selvfølgelig gør du det, alle mennesker oplever kærlighed. Alle." forsikrede hun Sakura og sendte hende et bredt tandsmil. Catherine havde aldrig set troet på kærlighed, men da hun mødte Justin, forandrede alt sig.

Sakura lænede sig frem af, og lagde armene om hendes talje. Hun klemte sig hårdt ind til hende. "Taaark Cath." Selv kendte hun ikke nogle som havde fundet kærligheden. Joh, hendes mor, Catherine... Og vist også Maiken. Men hun havde vist ikke været forelsket i hendes kæreste...

Catherine krammede Sakura ind til sig, med et stort Catherine smil, der spilte på hendes læber. "Hm.. Så lidt." brummede hun smilende og kløede sig på kinden, da hun slap hende. Hun bed sig let i underlæben, imens hun betragtede Sakki, uden rigtig af vide hvad hun skulle sige? Hvad var der at sige?

Sakura sendte hende et stort smil. "Det er ret lang tid siden, jeg har krammet en pige?" Hun løftede øjenbrynene og slap hende. Det var også ret lang tid siden hun havde haft en veninde. Eller også var det første gang. Hun troppede noget tærte i munden, og så sig omkring i storsalen. De fleste af dem var gået.

Catherine grinte lidt og kløede sig i håret. "Well. Jeg må ærligt indrømme at jeg aldrig har krammet en pige her på skolen, ud over dig, nu." brummede hun og sendte Sakura et stort Catherine-smil. Hun så lidt rundt og bed sig i underlæben. "Vi burde gå tilbage i opholdsstuerne." brummede hun grinende og kløede sig i nakken.

"Jeps, det er begyndt at blive lidt sent," mumlede hun, hvorefter hun proppede resten af tærten i munden. Den skulle i det mindste ikke gå til spilde. Den var rigtig god. Catherine burde have smagt den, men nu var det forsent. "Nå, ja. Det må vi hellere." Hun rejste sig langsomt, og så over mod døren.

Catherine smilte skævt og gik med hende til døren, hvor deres veje ville skilles. "Well. Vi ses?" sagde hun og begyndte at gå, imens hun vinkede til Sakura. "Hej hej." nåede hun lige at råbe, inden hun var væk.

//Out.

Sakura vinkede til hende i gangen, lige inden hun forsvandt i den anden side af gangen. Gryffendor lå den vej.. Hun ville gerne have haft en lidt længere sludder, men hun havde virkelig mange lektier for... Og så fik hun pludselig lyst til at snakke med Justin eller Edmund.