Flammende varm pejs

Vejr:: Mørkt og det har lige regnet.
Sted:: Slytherin's opholdstue.
Tid:: Kl.22.30
Omkring:: Ingen, de fleste sover vel?
Dato:: D. 13 Marts
Dag:: Lørdag

___________


Muren ind til Slytherins opholdstue åbnede sig og Legna trådte ind. Han havde sin træningkappe på og alt sit Quidditch udstyr i hånden. En masse andre Slytherin elever kom in efterh am og sagde godnat hvorefter de gik op til deres sovesale. Han smilte et køligt smil og stilte sin kost ved en af de grønne stole. Han satte sig ned i den og kiggede ind i den flammende pejs. Han var træt, men han ville ikke gå i seng endnu men heller ikke lave lektier. Legna grinte lidt og havde allerede bestemt sig for hvad han ville gøre, dovne den af. Han smilte køligt og man kunne se de dansende flammer i hans grønne øjne. De brune hår var en smule vådt, da det havde regnet da Slytherin havde trænet. Han smilte lidt, men smilet forsvandt igen da han hørte en lyd. Flammerne i de grønne øjne forsvandt og blikket vanrede roligt rundt i rummet.

Miranda trådte ind lidt efter alle andre. Hun kastede alt andet end sin dyrebare kost væk, den stilte hun roligt og omhyggeligt op ad væggen. Hendes øjne fløj direkte over til ilden, uden at se på andet, og et af hendes sjældne, ægte smil prydede hendes ansigt. Hun lagde hovedet på skrå før hun gik over til den flammende pejs, da hun hørte en lyd. Fluks var hendes stav oppe af lomme, parat til et hurtigt angreb og hun snurrede rund så den pejede direkte mod Legna. Miranda hævede et øjenbryn. "Du kunne jo godt gøre mig opmærksom på at du er her Legna" sagde hun lettere køligt og smilede skævt. et smil der ikke nåede øjnene.

Legna grinte lidt, en kold latter som man tydeligt kunne hører. Han kiggede hen på hende og flyttede hendes stav væk med sin pegefinger. " Jamen dog Miranda, men er blevet helt voldelig" sagde han med en kølig stemme og sendte hende at svagt smil, ikke at af de særlig ægte men lidt ægte var det vel? Han havde fjernet hendes stav helt, så den pegede mod gulvet og ikke mod ham. Han var ikke den der kunne lidt at andre pegede truende på ham med koste, men han vidste dog at hun ikke ville kaste en forbandelse på ham da han jo var hendes holdleder og Madelaines kæreste. De grønne øjne hvilede roligt på hende og smilet forsvandt helt. " Jeg havde ikke lagt mærke til at du ikke var gået i seng endnu" sagde han stille og hans stemme var en smule kølig men også en smule venlig. Det var sådan han talte til alle Slytheriner, selv hans venner. Han sendte hende at halvhjertet smil og vendte så blikket mod den flammende pejs igen.

Miranda smilede svagt til ham. Et af de mere venlige smil hun havde. "Man har bare paraderne oppe." sagde hun med et skævt smil. Hun trak sin stav til sig og satte sig elegant ned på sofaen med øjnene på ilden. Hun trak let på skuldrene. "Jeg er ikke så træt" Forklarede hun, på en måde venligt, og smilede et halvhjertet smil. Hun lagde hovedet let på skrå, så hendes sorte hår blafrede ud over skuldren, og hun smilede svagt ind i den varme ild. Hun elskede ilden! Den var så smuk..Og farlig!

//Sorry, har virkelig inge krea idag -.-

Legna kiggede på hende og det køle smil var som limet fast til hans læber. Det forsvandt ikke, kun når han var sammen med hans pige. Der var ingen andre der kunne få ham til at smile på den måde. " Det er vel godt, så længe du ikke overfalder din Holdleder" sagde han henkastet og trak på skuldrene. De brune hår strittede en smule, men det sad perfekt. De grønne øjne havde de dansende flammer tilbage i sig og Legna kiggede bare fortryllet på ilden. Ilden var som Legna, den så fortryllende ud og smuk men den vra farlig og man kunne brænde sig. " Man kan ikke sove, når natten er levende" hviskede han stille og sendte Miranda et halvhjertet smil igen, men en smule mere venligt. Hans grønne øjne vendte sig md Miranda, hun var en af de gode spillere som han ikke ville smide af sit hold eller sætte dem på bænken men nogle af de andre spillere kunne godt lærer lidt af hende og af ham selv.

Miranda kom til at smile mere muntert af hans ord. "Det tør vel så siges." Sagde hun med et dæmpet smil. Hun kørte en hånd igennem det helt igennem sorte hår. Sort som natten og skyggerne. Sort som den Panter der var hendes patronus. Sort og blankt. "Hvis jeg nu gjorde det ville jeg jo så halvdelen af skolen på nakken" Sagde hun overdramatisk og viftede med in hånd. "Men vigtigst af alt, havde jeg jo ikke nogen til at rette på de få fejl jeg laver" hun smilede blidere til ham. Han havde altid været et stor hjælp på banen, for han kunne gennemskue den mindste fejl, og så sagde han det ligeud. Hun havde set Gryfferne træne.. Hvis der var en fejl var det først bagefter, og meget kontroleret og diskret det blev sagt. Hun grinede køligt ved tanken og vendte så igen blikket ind i den varme ild.