It's not time to say goodbye.

------------------------

Aiden stod henne ved en plante som han betragtede og studerede, eller ikke en plante, mere en blomst som var en sort rose, ikke fordi han direkte elskede blomster, men han fandt faktisk blomster ret fascinerende, specielt roser. Hans yndlings rose var sorte roser, hvilket også var derfor at han studerede den sorte rose. Aiden havde sådan set lige fået fri fra Botanik, men han havde fået lov til at blive tilbage i drivhuset, da han var begyndt at være flittig og ville tage sine timer og lektier seriøst. Han stod med en blok i sin ene hånd og holdte en blyant i sin anden hånd, hvor han skrev fakta ned i sin blok, - han havde fået at vide hvad næste emne var til næste Botanik time, og dermed ville han også forbedre sig. Så han ikke behøves at tænke længere på det, normalt plejede han at vente til sidste øjeblik og det gik ikke! Bestemt ikke! Det næste emne i Botanik for hans klasse og ham selv var nemlig omkring roser. Hvorfor på man også skulle komme ind på hvorfor det netop var ens yndlings rose.

Pheobes klasse havde fået tidligere fri fra den sidste time og engageret som hun var, var hun trampet ned mod Botanik uden at tøve, og uden vrøvl. Det var ikke fordi hun meget gerne ville havde Botanik, blot sådan at hun kunne få fri noget før. Siden hun startede på Hogwarts har det hele kørt som en stor rutine hver dag, andet end i ferierne hvor hun måtte slappe af. Hun var lige kommet fra Besværgelser, som så var en af hendes yndlingsfag og som hun gik viftede hun lidt med den stav som hun havde i den frie hånd, mens den anden holdte om de 2 bøger og 5 pergamenter. Hun viftede kort om sin kappe og gned sig over panden: Det var da så utrolig varmt, ihvertfald efter Pheobes mening. Hun trådte hen mod drivhuset og fik øje på en hvid afrevet seddel på den åbne dør. Pheobe tog om det og det sprang hurtigt ud af hendes hånd, hvor en rolig stemme dukkede frem af papiret der nu var formet som deres Botanik-lærers typisk fyldige læber: "Klasse.. I har fri - Jeg er til et møde" blev der sagt, som lige ud af munden på den lettere buttede Botanik-lærer. Pheobe sukkede kort, glædeligt over at have fri. Hun trådte dog ind i det lune drivhus og fik øje på en dreng der stod derinde: Mon han var fra en anden klasse, eftersom det jo skiftede sådan imellem. Hun smilte skævt og trådte op ved siden af ham: "Hey-ehh.." sagde hun med et skævt smil over læberne: "Timen er aflyst.. Eller.. Går du på 4. årgang?" spurgte hun kort forvirret og betragtede fyren.

Aiden vendte lidt forskrækket blikket mod kvinden, da han hørte at den kvindelige stemme snakkede til ham. "Hey" smilede han skævt, imens at han kiggede på hende. "Jeg går på 5. årgang" svarede han med et glimt i øjet. Hvorefter at han lagde blokken op mod hans mave, hvor hans blik hvilede på blokken, stak sin blyant ned i en af hans bukselommer, på sine stramme hvide jeans imens at han bed sig diskret i underlæben. "Men tak for advarslen alligevel" sagde han og trak svagt på skuldrene, en svag rødmen dukkede op på hans kinder, eftersom han sådan set havde tegnet den sorte rose på blokken, og han var lidt pinlig berørt over det og dermed var han ikke så glad for hvis at hun opdagede hans tegning. "Hvem er du?" spurgte han stille, men med en silkeblød stemme, efter et stykke tid han vendte sit blik mod hende. Han havde aldrig set hende før, men Aiden havde så heller ikke set så mange elever i forvejen, kun en og det var ikke meget. Han sendte et sødt smil.

Pheobe smilte skævt, en smule flovt, da hun fik afvide at denne fyr faktisk var ældre end hende. Hun kunne ikke holde øjnene fra hans blok, hvor en smuk rose snog sig om papiret, og stikkede med sine torne. Hun lo kort svagt og nikkede: "Det var... Så lidt" sagde hun og strammede sit greb om sine bøger og pergamenter, idet hun betragtede de roser, som fyren lavede et sketch af. Hun så den blottede rødmen og kunne ikke holde en blød latter tilbage. "Jeg er Pheobe Lantes.. Fra Ravenclaw" sagde hun og betragtede ham med et blødt smil: "Og.. Du er?" spurgte hun og gengældte hans søde smil.

"Aiden Pattinson" sagde han med et skævt smil og undrede sig over hvad det var hun grinte over. Han rømmede sig lidt, "Pheobe, det er et flot navn" smilede han inden at han tog sin skole taske frem og åbnede den, lagde både sin blok og blyant ned i tasken, og lukkede tasken dernæst. Efter hans egen mening var han dårlig til at tegne og derfor var han ikke så glad for at andre så hans tegninger. Han elskede at tegne, det var en af hans hobbyer og det havde det været i lang tid. "Også kendt som den nuttede dreng, i stedet for lækker" tilføjede han som en lille indskudt sætning. De fleste piger syntes at han mest var nuttet i forhold til lækker, han lod sin tunge glide ud at slikke ved sin underlæbe og smilede uskyldigt, imens at han endelig var spændt på hvad hun ville svare til det.

Pheobe smilte let til Aiden.. Hun brummede svagt: Det lød ikke særlig bekendt. "Hmm, tusind tak" sagde hun og sendte ham et sødt smil, hvorefter hun kort lagde sine bøger og pergamenter i en stak på bordet foran dem. Hun så mod de roser og kunne spotte de sorte torne der stak som fuldmåne i Pheobes øjne. Hun betragtede Aiden og slog let brynene i vejret: "Well.. Du er da lidt nuttet" lo hun og smilte forlegent over ham, idet de stod der. Hun så rundt i det lune drivhus. "Well... Du kan kalde mig... Phebii.. Eller hvad der nu lige falder dig ind" sagde hun og blinkede sødt.

Aiden hørte godt at hun brummede lidt, hvilket han undrede sig over, kunne hun da ikke lide sit eget navn? Han trak svagt på skulderen. "Ehm, tak" svarede han med et skævt smil over sine læber. Han fnisede derefter let og prikkede til hende i den ene side af hendes mave. "Okay.." sagde han tænksomt og hævede let sine bryn. "Heobe!" udbrød han drilsk, og var spændt på hendes reaktion, han betragtede hende imens at han tænkte lidt videre over hvad det var han skulle kalde hende, han lod sin tunge glide ud at slikke lidt ved sin piercing som sad i venstre side af underlæben. Han rettede dernæst på sin snor, som han havde omkring halsen. "Undskyld.... Pheo?" forslog han og bed sig let i læben, inden at han kiggede lidt ned ad sig selv.

Pheobe nikkede kort, som en bekræftning af hvad han sagde, idet hun så begyndte at løsne det blå slips der sad stramt om hendes hals. Hun sukkede kort en gang af befrielse, da luften kunne spore sig op igennem. Pheobe kunne ikke holde en svag latter tilbage, da han kaldte hende 'Heobe'. Hun rystede kort leende på hovedet og nikkede så til den følgende sætning: "Som jeg sagde, er det jo helt op til dig.. Men du kan jo også bare finde et hen af vejen" sagde hun og slog kort det mørke hår om på ryggen. Hun så sig omkring. Der var ikke et øje at se, eftersom alle havde fået fri: "Well.. Jeg har fri nu.. Sååå.. Hvis du vil kan vi få frokost i Storsalen?" spurgte hun sødt.

Aiden kiggede på hende og lagde sit hoved let på skrå. "Jeg finder det nok hen af vejen" smilede han skævt. Han bed sig diskret i læben, det var ikke just fordi han var sulten. "Jo, det kan vi godt" sagde han og så hendes slips. "Jeg kan godt lide dit slips" tilføjede han så med et glimt i øjet, inden at han tog sin skole taske på ryggen og begyndte at gå hen mod døren. "Kommer du?" spurgte han nysgerrigt og undslap et lille grin.