Ret mørkt, kan ikke lide det (Caleb)

Dato: IRL
Dag: Tirsdag
Tid: 20.00
Sted: Krypten
Omgivelser: Ikke et øje
Vejr: Klart
Årstid: Forår

Kristy viste ikke rigtig om hun måtte være hernede på dette tidspunkt, men hun havde ikke rigtig andet at lave. Men alligevel gik hun lidt nervøst rundt nede i krypten og så sig omkring, i de 5 år hun havde gået på skolen, så havde hun faktisk ikke været dernede særlig tit, kun når hun skulle til eliksir ellers var hun kun nede i krypten hvis nogle af hendes venner også var med, men det var de jo ikke denne her gang. Hun så nøje efter hvor hun gik hende og trak meget i små hal, fordi hun var nervøs, hun holdte nøje øje med sine omgivelser, for at sikre at hun ikke ville blive overrasket, hvis der kom noget.

Caleb kom langsomt gående ned i krypten med en høj fart
han var på vej hen til krypten med en opgave
han var en af de gode elever som egentlig klaret sig ret godt i skolen & som fik lavet sine lektier
men venner var nu hellere ikke det han havde flest af han havde haft et par stk men de var stoppet da de havde gået nogen årgange over ham
men han var kun populær når han spillet godt som Angriber for Quidditch holdet ellers ikke

Kristy stoppede med det sammen, da hun hørte nogen komme gående nede i krypten.
Hun sank nervøst en klump og stod helt stille, " ingen pludselige bevægelser" mumlede hun beroligende til sig selv, men det hjalp ikke særlig meget. Hun kunne mærke at jo tættere lyden kom jo hårdere og hurtigere slog hendes hjerte inde i brystet på hende. Hun kunne se at hun var begyndt at få gåsehud op af armene og rystede lidt på hovedet ved tanken om hvad det kunne være. Kristy vendte sig lidt imod hvor lyden kom fra og holdte kort vejret.

Caleb kom stille til syne & så Kristy med et let smil & nikkede venligt & gik mod Eliksir lokalet videre med et lille smil & så bare lidt rundt mens han gik hen til eliksir lokalet
*Gad vide hvad der havde skræmt hende sådan* tænkte han stille med et let smil & så bare stille på hende & smilet let igen

Kristy faldt lidt mere til ro da hun fandt ud af at det var en dreng fra Gryffindor kollegiet, eller det var i hvertfald der han havde set han sidde sidst. Hun så ham tit på gangene eller når de spiste i storsalen, men hun mente også at have set ham være angriber i Quidditch kampene. Hun var glad for at hun var søger, så hun slap for at kæmpe på den måde med ham. Da hun havde set at han var ret god, hun smilte svagt til ham, da hun så at han smilte til hende og fulgte ham lidt med blikket, da drengen bevægede sig over imod eliksir lokalet og fulgte lidt efter ham, " øhm... undskyld.." mumlede hun og fumlede lidt med sine hænder, " hvad laver de hernede på det her tidspunkt?" spurgte Kristy nysgerrigt og smilte svagt igen.

"Skal bare aflevere en opgave" Sagde Han & Fremdrog den fra sin taske & så lidt på hende & Smilet let til hende
Han kunne godt huske hende fra deres kampe mod hinanden i Quidditch
"Kristy right" Sagde Han & Pegede på hende sådan lidt for at være sikker
han var nemlig ikke sådan helt sikker men han mente det var noget derhen af

Kristy så på hans opgave og nikkede lidt, imens et blidt smil formede sig på hendes læber og hun vendte blikket på ham igen og så lidt op og ned af ham, man skulle vel altid se personerne an, når man mødtes og snakede, for at sikre sig at personen var det værd.
Eller sådan kunne man sige at Kristy havde det. Hun nikkede smilende da han sagde hendes navn og havde ikke regnet med at han kunne huske det, " jep det er mig, den flyvende lille ting du ser ude på banen i kampende" sagde hun og grinte lidt, men tænkte så kort, " og du hed... øhm... var det ikke Caleb" sagde hun lidt usikkert og skar kort ansigt, for hun ville ikke sige hans navn forkert.

Han smilet let over hendes kommentar
"Du er en ret go søger" sagde han med et let smil til hende & så bare lidt på hende & Nikkede
"Jo Caleb den kun kende efter gode kampe Caleb" Sagde Han & smilet let til hende & gik stille videre efter at have vinket kort
han skulle lige ind med opgaven til eliksir

Kristy rødmede lidt over hans kommentar og kunne ikke lade være med at grine lidt flovt.
Hun kløede sig kort i nakken og trak lidt på den ene skulder, " så go er jeg heller ikke, men øvelser gør jo mester" sagde hun med et svagt smil og så op på ham. Hun viste godt at han var ældre end hende, men det tog hun sig ikke så meget af, det var rart at have ældre venner en gang imellem. Kristy så lidt undrende på ham, men han var allerede på vej mod eliksir lokalet inden hun nåede at svare ham, så hun luntede hurtigt efter ham og tænkte.
"Den kun kendte efter kampene?... ej hør nu Caleb, alle synes godt om dig, jeg har da ikke hørt noget dårligt indtil videre, så du skal ikke tro at folk kun synes om dig under kampene" sagde hun bestemt og satte hænderne i siden.

"Har nu ingen venner så siger da en del" Sagde Han & grinte let
"Måske er det også fordi jeg er ret nørdet" Sagde Han & Smilet let til hende enden han så lidt rundt & gik kort ind med opgaven & kom så ud igen med et let smil til hende
"& du skal da ikke være så beskeden vi kan jo ikke alle være Viktor Krum" Sagde Han smilende til hende & lænte sig mod muren & smilet bare let til hende

Kristy rystede lidt på hovedet og blev ret irreteret på ham, men viste det ikke særlig meget, hun lænede sig på det ene ben og lagde armene over kors, men kom så frem med et blidt smil, " jamen... så lad mig være din ven" foreslog hun smilende og tog en tot hår om bag øret og tænkte sig lidt om, om det lød mærkeligt det hun havde sagt, men rystede så lidt på hovedet igen, men hendes blide smil var ikke forsvundet... endnu. "Nej det ved jeg godt, men jeg har stadig meget at lære" sagde hun og smilte lidt mere og tog så derefter hænderne ned i lommerne og vippede lidt på sine fødder.

"Hmm har vi vel alle sammen" Sagde Han stille til hende
"Må du da gerne" Sagde Han smilene til hende & så lidt på hende & gned sig let i øret & så på hende med et let smil
"Hvad skulle du egentlig hernede" Spurgte Han stille med et undrende blik
Det var jo ikke lige stedet mennesker havde mest lyst til at opholde måske udover Slytherinerne
han så lidt rundt & så en lille flok Slytherin
Hvor han så Slytherin's ene Angriber som han i deres sidste kamp havde skubbet af kosten

Kristy's smil blegnede lidt, men det var der stadig lidt og hun nikkede kort til det han sagde.
Men derefter kom et stort smil op på hendes læber og hun kunne ikke lade være med at grine lidt, " mig en ære.. ingen fortjener at være alene, selvom de går på et godt kollegium" sagde hun og nikkede lidt på hovedet, fordi hun gav sig selv ret idet hun sagde
Men derefter forsvandt hendes smil og hun bed sig lidt i læben, " øhm... jeg trængte til at gå lidt rundt, også havnede jeg lige pludselig i krypten, svært og sige hvad jeg endelig skulle, for jeg er ved at gå i stykker på grund af alle de nervøse nerver" sagde hun og smilte svagt. Derefter fulgte hun hans blik og fik øje på dem fra Slytherin, hun var ikke så glad for dem, selvom det ikke så ud til at de kom over til dem, men alligevel gik hun et skridt tættere på Caleb og bed sig nervøst i læben.

Caleb smilet bare let til ham & så på hende
"Så skal Gryffindor også snart møde Hufflepuff igen" Sagde Han let smilende til hende
"Jeg har fået trænet en hel del" Sagde Han
"Så er klar til en kamp" Sagde Han stille med et smil til hende

Kristy så tilbage på Caleb og glæede sig faktisk ikke til at kæmpe imod ham, nu hvor hun havde fået snakket sådan rigtig meget ham, for som regl gav ham bare hånd efter en kamp, men sagde ikke rigtig nået til hinanden. Hun nikkede lidt og smilte svagt, " ja det hører jeg at i skal" svarede hun og så kort ned, men vendte hurtigt blikket op på ham igen.
"Jeg har ikke fået trænet så meget, så jeg er glad for at jeg ikke er angriber, så jeg skal vælte dig af kosten og få gengæld" sagde hun og kom til at grine lidt ved tanken om at skulle vælte ham af kosten og se hans ansigt over det, men alligevel hun var nu meget glad for at han heller ikke var søger så hun hele tiden skulle skubbe ham væk.

"vi kunne måske mødes dernede i aften & træne lidt sammen er også en udmærket søger hvis vil øve i det" Sagde Han & Smilet let til hende

Kristy så lidt overrasket på ham og kløede sig tænkende på kinden, hun var faktisk lidt nervøs for at skulle træne med ham, hvis han virkelig var en som lod sig rive sig med selvom det var træning, men det kunne vel ikke skade så meget. "Okay... men tror du godt at vi må være så sent ude på banen?" spurgte hun nysgerrigt og smilte svagt.

"Jeg tror ikke de siger så meget til det" Sagde Han let smilende til hende
"Jeg gør det selv ret tit & der er intet sket i nu så man vel godt" Sagde Han smilende til hende
& så kort på hende & så rundt
"Skal vi gå derop nu eller hvornår vi du for ellers bliver det nok for sent" Sagde Han stille til hende

Kristy kunne ikke lade være med at smile lidt over det han sagde og så sig kort rundt imens. Men hun vendte blikket på ham igen og havde stadig det svage smil på sine læber, "hmm.. så kan jeg bedre forstå at jeg en gang imellem har syntes at kunne se noget oppe fra pigernes sovesal om aften, så må det have været dig" sagde hun og lagde hovedet lidt på skrå. Men vendte sig så halvt væk fra ham og smilte let, " vi kan godt gå derop nu" sagde hun og nikkede lidt igen.

"Oki" Sagde Han & Smilet bare
"Oki så lad os gå" Sagde Han let smilende til hende & tog sin taske ordenlig over skulderen & så bare på hende med et ventende smil

//Jeg skal nok oprette det senere idag har bare lidt travlt lige nu//