Tja, man kan ikke være god til alt..

Tid ~ Formiddag.
Vejr ~ Sne ^^.
Sted ~ I klasseværelset.
Omgivelser ~ Eleverne er på vej ud.
___

Sakura snøftede en gang, og prøvede at synke klumpen i halsen. Hun var forfærdelig til det her fag! Hun havde fået knubs, fordi hun ikke kunne forsvare sig. Hun stank til det. Nu ville hun tage ned til et andet fag hun overhovedet ikke kunne.. Hun bed sig i læben, og så ikke på læreren da hun pakkede sine bøger sammen. Hun kunne mærke hvordan hendes øjne blev blanke. Hun ville løbe ned og gemme sig inde i drivhusende, eller gemme sig i spådomslokalet. Der var altid så hyggeligt, og det var i det mindste fag hun kunne noget i.

Bill åbnede døren ind til klasse lokalet hvor faget Forsvaret Mod Mørkets Kræfter forgik. Der gik ikke lang tid før at han opdagede at der var en pige som var ved at pakke sine ting frem, som tydeligvis skulle til at forlade lokalet. Han lukkede derefter døren forsigtigt i efter sig. "Forstyrre jeg?" spurgte han med et skævt smil imens at han kiggede på pigen. Han prøvede på at fange hendes øjen kontakt. Selvom det var at han ikke havde snakket med hende før, han vidste bare at hvis han ikke gjorde noget for at komme i snak med nogen, ville han aldrig få venner. Sådan var det bare og han ville ikke ende med at være ensom.

Hun så hurtigt op, og lod mærket til at hun ikke var den eneste længere. "Nej, nej det gør du vel ikke." mumlede hun, og satte tempoet op. Hun kunne da ikke bare side her og flæbe, når der også var andre. Hun skulle være stærk, smile lidt. Hun tabte sine bøger på gulvet, også hendes blok. Blyanten trillede hen af gulvet... NEJ!! Ikke hendes blok!!

Bill satte sig ned i hug da blyanten trillede hen mod ham. "Er du okay?" spurgte han forsigtigt med et skævt smil, imens at han kiggede hen på hende og samlede blyanten op. Han rejste sig derefter op og gik hen til hende, satte sig dernæst ned i hug igen ved bøgerne som hun havde tabt. "Er det i orden at jeg hjælper?" spurgte han efter et stykke tid. Hvorefter at han samlede dem op i sine arme undtagen hendes blok, imens at han stadig holdte blyanten, kiggede af og til op på hende.

"J.. Ja, det går." Hun var bare blevet hylet ud af den, da han havde overasket hende imens hun... tudede. "Undskyld. Jeg burde være mere forsigtig." Hun strøg håret om bag sit venstre øre, og samlede hendes blok op. Den havde været slået op på siden hvor hun havde tegnet slottet. I profil ude fra den sorte sø..

Han rejste sig op med nogle af hendes bøger i sine arme, og holdte blyanten i sin ene hånd. Hvorefter at hans blik strejfede over hende blok, hvor han så en tegning af et.. slot? Han smilede charmerende. "Det er en flot tegning" sagde han og bed sig diskret i underlæben, imens at han så på hende.

Hun skyndte sig at smække blokken i igen, og rødmede. "Ta... tak." Hun rakte sine arme frem mod ham, for at tage bøgerne igen. Tasken lå på stolen, åben, og klar til at blive lukket når den var fuld.

// Bliver lige nød til at smutte..

"Åh.." sagde han stille da han havde glemt at han holdte hendes bøger og blyant, han lagde dem derefter over i hendes arme. "Så lidt" sagde han hentydet til med hendes tegning. Hvorefter at han lagde blyanten oven på hendes bøger. Han rettede lidt på sin hanekam, inden at han puttede sine hænder ned i hver bukselomme.

Hun fyldte bøgerne ned i sin taske, og puttede blyanten ned i en lille lomme ved siden af bøgerne. Det var hendes yndlings-blyant, så hun passede godt på den. Hun så op på ham, og rettede på knolden på hendes hoved. Hun blinkede hurtigt med sine blå øjne, og tog tasken over ryggen. "Skal du have... det her nu?" spurgte hun, og lod sin hånd hvile på sin hofte.

"Ja.. selvom jeg ikke orker, right now" svarede han med et skævt smil. Faktisk så var han bare generelt skole træt. Det havde han været i et stykke tid. "Har du fri?" spurgte han en anelse nysgerrighed, imens at han kiggede på hende.

"Ja. Vi har fået fri fra den sidste time." Hun pillede ved en søm i sin uniform. Hun ville ellers gerne have haft botanik. Det var et af hendes yndlingsfag, og et af dem som hun var god til. Læreren roste hende altid med at hun havde grønne fingre. Ligesom i forvandling, Magiske Dyrs Pasning og Pleje, og.. botanik.

"Okay." sagde han med et smil og rødmede lidt.. af en eller anden grund, det var måske fordi den pinlige stilhed begyndte at trænge ind. Han trak vejret roligt og kiggede dernæst nedad sig selv. Han vidste ikke hvad han skulle sige overhovedet. Rettere sagt han var ordløs.

"Hvorfor?" spurgte hun så, for at knække isen. "Forreste, så er jeg Sakura Mai. Hvem er du... fremmede?" tilføjede hun, bare for at lave lidt spas. Hun lignede sikkert en af de der kedelige ravne lige nu... Men sådan var hun ikke. Jo, ret meget af siden var hun fraværende, men hun var også sjov, lige så sjov som alle andre kunne være.

Bill havde helt glemt at præsentere sig selv. "Åh undskyld!" sagde han med en blid stemme og bed sig diskret i læben. "Bill Kaulitz" smilede han og fugtede derefter sine læber. Tænk at han havde glemt det?! Han havde løst til at gøre et eller andet.. men hvad vidste han ikke, fordi han følte sig pinlig berørt over at han havde glemt at præsentere sig selv. (O.o)

Sakura smilede over hans udtryk. "Vær ikke så ked af det.. Bill?" Hun lagde hovedet på skrå igen, og smilede så. "Jeg sys' Bill K. lyder lidt bekendt? Vaarh?" Hun betragtede ham, og viste at navnet passede perfekt til udseenet. Men hun kunne ikke blive enig med sig selv, hvor han var fra. Han virkede virkelig mere end... bekendt?

Bill trak svagt på skulderen. "Tja.. Tokio Hotel?" sagde han stille med et skævt smil, imens at han så på hende. Hvorefter at han fugtede let sine læber da han ikke vidste mere hvad han skulle sige. Han rømmede sig så, "Det er jeg heller ikke.. det var bare.. det er sjældent at jeg glemmer at præsentere mig, og jeg synes det er uhøfligt når det er man glemmer sådan noget.." smilede han, inden at han bed sig i læben. Faktisk så var han en perfektionist inden for nogen visse områder, og når han ikke gjorde de ting perfekt så kritiserede han sig selv.

Hun så ned på sine snøre-bånd. Det var pinligt, at hun ikke havde set det noget før. Men hun havde dog ikke været den aller største fan. Men hun havde dog set dem. Et par gange. "Tja, det burde jeg have regnet ud. Du lig... du er ham jo." Hun sendte ham et af sine blændene smil, og rakte sin hånd frem mod ham. Det var lidt svært at tro at en kendt rock-stjerne skulle være .. tja, en troldmand...

Bill grinede let. "Well.. fedt nok at jeg ikke bliver genkendt med det samme" sagde han og tog blidt fat i hendes hånd, og klemte hendes hånd blidt, et ordentlig håndtryk. Men trak derefter sin hånd til sig. "Sakura.. det er et smukt navn" smilede han og nikkede kort. "Jeg vil gerne lære magi, det er derfor jeg er startet på skolen" tilføjede han.

En svag rødmen bredte sig over hendes blege ansigt. "Det er jo japansk. De er nogle værre nogle.." Hun lagde hovedet på skrå, og lagde bægge sine hænder i lommerne, hvorefter hun smilede svagt. "Er det ikke derfor vi alle er her? For at lære magi. For at lære at styre vores magiske krafter." Hendes smil blev skævt igen.

Bill nikkede til hendes svar. "Jeg opdagede mine kræfter da jeg stod på scenen med bandet.. der skete noget uventet" sagde han stille, men med et skævt smil på læben. "Tja.. tysk er også lidt svært, men Sakura er okay, nemt at udtale" svarede han med et glimt i øjet. Han fugtede let sine læber og så godt at hun rødmede, hvilket han syntes var sødt? hvorefter at han legede lidt med sin tunge piercing.

"Hvad skete der?" spurgte Sakura nysgerigt. Hun lænede sig tilbage, og satte sig på bordet. Hun havde på fornemmelsen at der nu ville komme en historie, som hun gerne ville huske. Hun strøg en tot hår om bag sit venstre øre, så hun bedre kunne se ham. Det gjorde hende kun glad at han kunne lide hendes navn. Hun syntes selv at det var lidt neddern når hun jo ikke var fra Japan.

"Ehm.." mumlede Bill lavt og rømmede sig. Han satte sig ligeledes ned på et bord der var overfor det bord som hun sad på. Han lagde sin ene arm ned på sine lår og tænkte lidt inden at han begyndte at fortælle selve historien. "Jeg var i gang med at synge en sang.. - En af vores nye sange, også var jeg på vej hen mod min tvillinge bror, Tom. Lige pludselig da jeg rakte min hånd imod ham, som så mest pegede på hans guitar begyndte at svæve op i mod luften, fordi jeg havde mumlet nogle ord før jeg sang videre".

Bill fugtede let sine læber og smilede så imens at han kiggede på hende.
"Dermed måtte vi afslutte koncerten, fordi alle bare stod og stirrede, men begyndte efterhånden at skrige nogle ord, som ikke var meningen" tilføjede han og rettede lidt på sit tøj.

Sakura smilede skævt til ham, og prøvede at forestille sig, en fyr som Bill, som fik en guitar til at svæve. "Det virker som en rimelig god måde at starte sin karierre på? At få et instrument til at svæve." Hun grinede skævt, og så på ham. Hun ville have givet sin højre arm for at have været der. Hendes egen første magiske aktivitet, kendte hun ikke. Den var kommet så tideligt at hun ikke kunne huske den.

Bill grinede svagt. "Det var ret skræmmende. - Jeg løb ud bag og ned fra scenen med det samme" sagde han stille og bed sig i læben. "Hvad med dig.. - Hvordan opdagede du at du måske var en magiker?" spurgte han nysgerrigt med et charmerende smil imens at han så på hende.

"Øøøhm.." Hun smilede beklagende. "Det minde kan jeg ikke lige huske. Det må godt nok være lang tid siden, for min mor siger at jeg har en ret god hukommelse. Jeg var vist ikke særlig gammel." Hun var lidt ked af at hun ikke kunne give ham noget tilbage. Og hun blev også lidt ked af at hun ikke havde en historie, som også kunne handle om en guitar.

"Det er i orden" smilede han skævt. "Jeg vil helst glemme min oplevelse.. den var rettere sagt udmygende" sagde han stille og bed sig i læben, hvorefter at han rejste sig fra bordet. Han vidste ikke rigtig hvad han følte, men gik hen til hende, og stilte sig foran hende. "Ville du så kunne huske det her?" spurgte han med et drilsk smil, inden at han kyssede hende, kort men blidt på kinden.

Det gippede i hendes, og hun trak sig hurtig ind i sig selv, inden hun smilede svagt. "Tja, det vil jeg vel." kluklo hun, og så op på ham, og fangede hans øjne. "Jeg husker jo godt ikke?" Hun kløede sig på overarmen, og så på ham op igennem sit farvede hår. Hun blinkede med sine øjenvipper, og kunne ikke lade være med at fnise. Hun følte sig simpelthen for dum.

"Jo, - Det var det som du sagde" svarede han med et lille grin og kiggede derefter ned ad sig selv. "Undskyld" sagde han stille og bed sig diskret i læben. Han rødmede lidt. *Godt gjort Bill.. godt gjort* tænkte han og legede diskret med sin tunge piercing. Det plejede ikke at være ham som bare førte frem på den måde, det var mest hans tvillinge bror. Gisp. Han lagde sin ene hånd på sin kind dernæst. Han kendte hende jo ikke helt, men han var måske ved at få følelser.. "Ehm.. ja" mumlede han lavt og undslap et lille grin igen.

Hun rynkede sine øjenbryn. Hun kunne ikke lide at han så sådan på hende. Altså, han så ked ud af det. Hun fik med det samme den der følelse af at han skulle smile, og hun ville gøre alt for det. Sådan var hun bare. "Undskyld. Det var min skyld." mumlede hun, og strøg sig selv ned af overarmen, på en af de der undskyld-jeg-er-her-måder. Hun tjattede blidt til hans skulder, og så op på ham igen.

Bill kiggede på hende. "Nej, det er ikke din skyld" konstarede han med en blid stemme, og sendte et sødt smil, hvorefter at han grinede lidt da hun tjattede blidt til hans skulder. "Jeg.." mumlede han og bed sig i læben, han vidste ikke hvad han skulle sige, overhovedet. "Fik løsten til at gøre det.." tilføjede han så stille og begyndte at rødme.