Tja, man kan ikke være god til alt..

Hun kluklo over hans komentar. Altså hans grund. Hun lænede sig ind mod ham, og strøg ham blidt over kinden, hvorefter hun blidt trykkede sine læber mod hans kind. Hun lænede sig væk fra ham, og så på ham, med et drillende smil. "Jeg fik lige lyst." grinede hun, og lagde hovedet på skrå. Hvis kan kunne slippe fra det, kunne hun vel også. Og hun var en pige.

Han hævede overrasket ene bryn imens at han lukkede sine øjne lidt. "Yearh.." smilede han skævt, efter at han åbnede sine øjne, han kiggede på hende. "Hvilket kollegie går du på?" spurgte han nysgerrigt og lagde sine arme om bag hovedet som en slags støtte.

"Gryffendor. Tænk at du ikke har set det noglet før." Hun sendte ham et blændene smil. Hun var helt vildt glad for sit kollegie. Hun elskede rød og guld, og så hjalp det at hatten syntes at hun var modig. Hun var tæt på at havne på Slytherin, men fordelings-hatten havde heldigvis skiftet mening i sidste øjeblik. Slytherins lærer havde været glad for det. Hun havde lignet en lille hippie med det lyse hår, dengang hun var mindre. Hun havde farvet det i en ung alder. Sort var alt for seriøst til hende.

"Well.. jeg spurgte for at være sikker" sagde han med et skævt smil, og bed sig diskret i læben imens at han kiggede på hende, nikkede derefter kort. "Slytherin" svarede han og fugtede derefter sine læber. "Jeg må hellere passe på" tilføjede han så drilsk med et charmerende smil. Slytherin og Gryffindor plejede altid at være oppe imod hinanden, nærmest som fjender, men det behøvede jo ikke at vise sig imellem dem?

"Ja, vi kan jo begge bide?" Hun lagde hovedet på skrå, og smilede betaget. Løver - dog var hanløverne umådeligt dovne, men hunløverne kunne kæmpe deres sag alene, Slangerne - de kunne have lange gifttænder, og deres ord kunne virkelig svide. Ikke mindt hvis de trak deres tryllestave, hvilket hun syntes var lige at stramme dem. Hun rodede op i sit hår. "Men det behøves vi vel ikke?"

"Det kommer an på hvad du mener med at bide.." sagde han stille med et forsigtigt smil, imens at han betragtede hende lidt. "Fordi bide.. det kan jo tolkes på to måder, efter min mening" svarede han med et glimt i øjet. "Hvis du ved hvad jeg mener?" smilede han skævt. Hvorefter at han bed sig diskret i læben og legede derefter let med sin tunge piercing. "Men du har ret.. for det behøver vi ikke" tilføjede han.

Selvom hun var lidt klogere end gennemsnittet, gik der alligevel et stykke tid før hun regnede ud hvad han mente. Hun sendte ham et halvhjertet smil. "Tja, det gør jeg vel." Hun lænede sig tilbage, så hun lå med ryggen mod bordet. Hun så op i loftet, og ledte efter noget hun kunne fokusere på. Der var et lille stykke af stenene, som var flækket af.

Bill kiggede på hende og bed sig forsigtigt. "Undskyld, jeg skal vist tilbage på mit værelse" sagde han stille og smilede skævt, han var pinlig berørt og det plejede ikke at være ham snakke om sådan noget? "Du må undskylde.. virkelig meget" mumlede han og puttede sine hænder ned i hver sin bukselomme. Han kunne godt forstå hvis det var at hun ikke gad at snakke med ham mere. Han begyndte lige så stille at gå hen mod døren til udgangen af klasselokalet.

Hun satte sig hurtigt op igen, noget som strammede i hendes mavemuskler, men de var stærke i forevejen, så det føltes næsten dejligt at gøre det. Hun krydsede sine ankler, sad med anklerne over kors. "Biill," kaldte hun. Hun ville ikke have at han skulle gå, bare fordi hun havde... hvad havde hun overhovedet gjort ham? Hun ville ikke have at de skulle skilles sådan...

"Ja?" spurgte han og kiggede sig henover sin ene skulder, da han stoppede op med at gå. Kiggede lidt på hende, inden at han kiggede ned ad sig selv. Han fugtede diskret sine læber, imens at han havde lyst til at gå, men han blev stående.

Hendes ansigt blev pludselig ret sørgeligt. Hun havde skubbet sin underlæbe ud, og havde rynket sin pande. "Du må ikke gå, bare fordi du er sur." Hun lagde hovedet lidt på skrå. "Så bliver det bare ikke et godt venskab." Hun vred sine hænder, og da hun var færdig med at tale, så hun ned på dem igen. Hun havde lydt helt forkert.

Bill grinede lidt, "Jeg er ikke sur" sagde han og hævede det ene bryn. "Jeg.. ved .. bare ikke, jeg plejer ikke at være som jeg lige var der på det tidspunkt og det skammede jeg, mig over, og derfor syntes jeg at.. det var en god idé at gå..." svarede han stille og vendte sig om mod hende, hvorefter at han tøvede lidt. Hun havde ret i at hvis han gik var han en ret dårlig ven. "Du har ret" smilede han skævt og nikkede kort, inden at han bed sig diskret i underlæben. Inden at han gik over til hende.

"Men hvis jeg ikke har noget problem med det, og ingen af os er sure, kan du da lige så godt blive her, ikke?" Hun smilede bredt igen, og vippede med sine fødder. Hun syntes ikke at han skulle gå, og kunne jo ikke se hvad der var galt med at han havde kysset hende. Det havde jo bare været på kinden. Gjorde piger ikke også det med hinanden??

Bill nikkede. "Jeg troede bare.." sagde han stille og bed sig i læben. Han tøvede let, "Lige meget" smilede han skævt imens at han betragtede hende let. "Det vil ikke ske igen.. med at jeg bare går, - Så er det med en god grund jeg kommer med hvis det er" svarede han.

"Men hvis du ikke har lyst til at gå, så bliv her. Men hvis du gerne vil gå..." Hun så skråt op til venstre, og rodede op i sit hår. Hun var da også ligeglad. Hun har ikke afhængig af ham. Og så var han en Slytherin..

Bill lænede sig op mod hende. "Jeg bliver.." sagde han stille med et hævet bryn, han kunne godt mærke på hende at hun var ligeglad og han vidste godt hvorfor. "Men du er ligeglad fordi jeg går på Slytherin, ikke?" spurgte han med en lidt irriteret tone i stemmen.

Hun så på ham, og løftede sit ene øjenbryn. "Hvad? Tror du jeg er ligeglad, bare fordi du måske er mugglerfødt? Eller måske halvblod? Eller tror du det er fordi jeg er en Gryffendor og du er en Slytherin?" Hun betragtede ham. Hun viste ikke engang hvilken blodstatus han havde.

"Jeg er muggler" svarede han køligt og bed sig diskret i læben, imens at han så ind i hendes øjne. "Ja, det kunne godt være at du var ligeglad eller.. gik op i det på det grundlag.. jeg ved ikke?" sagde han med et hævet bryn. Han var et normalt menneske, men havde alligevel noget magi i sig. Fordi hans tvillinge bror var halvblod og dermed havde fået noget magi fra den side af da de var tvillinger. Det lød indviklet, eftersom de havde to forskellige blodstatus. Rettere sagt det var en lang historie deres liv bære på.

Hun trak på skuldrende, og smilede så igen. Men dog kun svagt. "Men jeg går ikke op i folks blod. Jeg er en Gryffendor. Jeg er modig, og vist nok også en født leder. Men jeg er ikke en Hitler-klon." Hun smilede en lille smule bredere, og strøg en tot hår om bag sit øre igen. Hun holdte ikke så tit taler.

"Okay.. det kunne godt være at en fra Gryffindor gik op i det.." svarede han med et uskyldigt smil og rødmede lidt. "Nej det.. ved jeg nu?" sagde han køligt hentydet til med at hun ikke var en Hitler-klon. "Hvad ville du sige til hvis jeg var sådan en type som Hitler?" spurgte han drilsk, Bill var jo en tysker og kunne sagtens gå hen at ligne Hitler. Men han havde bare lyst til at drille hende lidt. Han legede med sin tunge piercing, imens at han betragtede hende let.

//out.. da jeg har fået ændret navn.. og dermed er det jo også en anden person^^'//